Selvom alkoholskader og overvægt er kendte risikofaktorer for sundhedsproblemer, er det svært at motivere folk til livsstilsændringer. En ny undersøgelse viser dog, at screening for leverfibrose kan ændre dette. En lægesamtale om konkrete leverskader motiverer patienter til at ændre alkoholindtag, kostvaner og motion. Dette understreger vigtigheden af specifik og relevant viden og den personlige samtale i at fremme forebyggelse.
Selvom rigtig mange mennesker godt ved, at alkohol er usundt, og at overvægt kan føre til mange følgesygdomme, viser de fleste undersøgelser, at det er meget svært at motivere til ændringer i livsstilen via informationskampagner. Alligevel kan en ny omfattende undersøgelse rapportere en sammenhæng mellem screening for leverfibrose og positive ændringer i livsstil. Nøglen til ændringen skulle dog findes et helt andet sted.
"Generel viden er ikke særlig god til at motivere til livsstilsændringer. Men det er anderledes, når det gælder specifik viden. I vores studie fik mennesker i risiko for leverskader screenet deres lever og fik samtidig en samtale med en læge, der kunne sige, at du har skader på leveren. Det gode ved det er, at det er reversibelt. Du kan gøre noget. Den samtale fik disse mennesker til at ændre alkoholindtag, kost, motion og vægt. Så på den måde virkede lægen som medicin," fortæller Aleksander Krag, professor og ledende overlæge i hepatologi på Odense Universitetshospital.
Næsten 5.000 personer fra risikogruppen
Med en global baggrund af over 100 millioner mennesker med overdreven alkoholforbrug og stigende prævalens af fedtleversygdomme er tidlig opdagelse af leverfibrose blevet vigtigere end nogensinde.
"Leverpatienter kommer generelt meget sent med deres sygdom, og så er det svært at gøre noget ved det. Så det gælder om at lave tidlig opsporing. Mange af disse sygdomme er drevet af alkohol eller type 2-diabetes og overvægt, så livsstilsændringer kan få en afgørende betydning," forklarer Aleksander Krag.
Studiet involverede derfor næsten 5.000 personer i risiko for alkoholrelateret eller ikke-alkoholisk fedtleversygdom. Formålet var at vurdere kort- og langtidskonsekvenserne efter screening for leverfibrose og om det medførte livsstilsforbedringer.
"De blev alle sammen screenet for leverfibrose ved hjælp af transient elastografi, en metode, hvor man kan vurdere leverens stivhed, hvilket er en indikator for fibrose. Bagefter fik alle deltagerne, uanset resultatet af screeningen, rådgivning om livsstilsændringer, råd om alkoholindtag, kost, motion og vægtstyring."
Giver et bredere perspektiv
Effekten af rådgivningen blev vurderet ved hjælp af spørgeskemaer efter en uge og seks måneder samt en genundersøgelse af en undergruppe efter to år.
"Vi fandt, at screening for leverfibrose er forbundet med vedvarende forbedringer af livsstilen. De skar ned på alkoholforbruget, spiste bedre, tabte sig og motionerede markant mere. Selvom ændringerne var mest udtalte hos deltagere, der testede positivt i screeningen, var de dog ikke begrænset til denne gruppe. Vi så en effekt hos alle deltagere."
Det nye studie er unikt – ikke blot på grund af kohortestørrelsen. Til forskel fra tidligere studier, som ofte har fokuseret på mindre, mere specialiserede populationer eller havde en høj frafaldsrate, opnåede forskerne en svarprocent på 84%.
"Dette studie er unikt, idet det undersøger en stor population i risiko for leversygdom, hvilket giver os et bredere perspektiv på, hvordan screening kan påvirke livsstilsændringer på tværs af forskellige patientgrupper."
De nye resultater indikerer, at screening ikke kun kan opdage avanceret fibrose tidligt, men også øge motivationen til livsstilsændringer. Studiet kan derfor fungere som både forebyggelse, tidlig opdagelse og en del af behandlingen for leverrelaterede sygdomme.
Bør være investeringen værd
I tidligere screeningsundersøgelser for fx diabetes er der kun blevet observeret mindre, inkonsistente livsstilsændringer, mens kun større screeningsundersøgelser for hjerte-kar-sygdomme med omfattende livsstilsrådgivning har ført til forbedret kost og motion ved 5-års opfølgning.
"Vores studie fremhæver vigtigheden af specifik viden – i dette tilfælde en målrettet screening og en relevant samtale med en læge. Altså en minimal intervention, hvor vi alligevel opnår betydelige sundhedsmæssige fordele. Mødet med lægen og noget situationelt relevant information og risici lader til at være nok."
Det er også vigtigt at bemærke, at forskerne observerede forbedringer i livsstilen både på kort og lang sigt – efter to år, hvilket tyder på, at screening kan have en vedvarende positiv indvirkning. Selvom der er behov for yderligere forskning for at fastslå de kausale forhold, er Aleksander Krag ikke i tvivl om potentialet i, hvordan forebyggelse i fremtiden bør foregå.
"Vores resultater understreger potentialet i screening for leverfibrose som en integreret del af forebyggelsen, tidlig opdagelse og behandling af leverrelaterede sygdomme. Hvis en kort screening og en samtale med en læge højest hvert andet år er nok til at bremse eksplosionen i antallet af disse livsstilssygdomme, bør det være investeringen værd."
