Fremskridt kræver ofte forandring. For at skabe den, kan det være nødvendigt med nyt input udefra. Nyuddannede sygeplejersker er uddannede til at kunne udfordre gældende praksis i sundhedsvæsenet. En ny undersøgelse viser imidlertid, at den opgave er sværere end som så, for behovet for at blive ”en del af familien” og frygten for at virke inkompetent fjerner ofte lysten til at stille spørgsmål. Forskerne bag mener, at der mangler en opmærksomhed på, at det at stille sig kritisk spørgende overfor egen og andres praksis er essentiel for at kunne udvikle og kvalitetssikre sygepleje.
Når der er maksimalt pres på hverdagen, er det nemmeste oftest at gøre, som man plejer. Manglen på kritisk refleksion kan betyde, at man i patientplejen kun trækker på viden fra forskning og patienter i begrænset omfang. Undersøgelser har peget på, at selv om nyuddannede sygeplejersker er uddannede til at arbejde i en evidensbaseret praksis, har de store problemer med at inddrage patienter og forskning i deres daglige beslutninger. En ny undersøgelse sætter fokus på hvorfor.
”Nyuddannede sygeplejersker bliver ofte ’kastet’ ud i en kompleks hverdag præget af mange nye og ukendte arbejdsopgaver. For at kunne yde sygepleje kræver det, at sygeplejerskerne stiller spørgsmål og er opsøgende for, hvordan de bedst muligt løser opgaverne. Vores undersøgelser peger på, at de nyuddannede undlader at stille spørgsmål vedrørende patientpleje til de erfarne sygeplejersker, da de er bange for at blive opfattet som usikre og uvidende. Samtidig har de erfarne en tendens til for hurtigt at sige: ”Nu skal jeg vise dig, hvordan vi gør.” Hvis ny viden skal bringes i spil og komme patienterne til gavn, kræver det først og fremmest en arbejdskultur, hvor der er plads til spørgsmål og løbende dialog blandt sygeplejerskerne, om man kan gøre tingene anderledes og bedre,” forklarer postdoc i klinisk sygepleje Siri Lygum Voldbjerg, Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital og University College Nordjylland.
Plejer lever i bedste velgående
Det er et stigende behov for og krav fra sundhedsvæsener verden over om, at behandlinger grunder i en evidensbaseret praksis, hvor patienters erfaringer og præferencer samt bedste forskning inden for området inddrages i kliniske beslutninger. Trenden startede i det medicinske felt i begyndelsen af 1990'erne for lægers praksis, men prægede få år senere også sygeplejen, så der var en forventning om, at praksis ændredes gennem nye input fra fx forskningsviden. Evidensbaseret praksis kræver som udgangspunkt kritiske spørgsmål. Kritiske spørgsmål, som de nyuddannede kan bidrage med grundet deres nysgerrighed og manglende erfaring.
”Her er nyuddannede sygeplejersker en åbenlys ressource. De uddannes i høj grad til både at tilegne sig ny viden men også at bringe den videre ud i praksis, når de er færdiguddannede. Da undersøgelser imidlertid har peget på, at det ikke lykkes optimalt, besluttede vi os for at observere og interviewe 11 nyuddannede sygeplejersker på deres vagter i perioden, efter de var startet, for at se, hvad der fremmer og hvad der hæmmer for, at ny viden inddrages i praksis og patienter involveres i beslutninger,” siger Siri Lygum Voldbjerg.
Sygeplejerskerne blev observeret på 1-3 vagter af 8 timers varighed. De i alt 174 timers observation og interview gav nyttig viden, både om hvordan beslutninger tages, og om hvordan de nyuddannedes socialisering ind i en afdeling og et nyt arbejdsfællesskab influerer deres kritiske spørgende tilgang til praksis og dermed deres beslutninger vedrørende patientpleje.
”Den overordnede konklusion var, at deres stræben efter anerkendelse fra de nye kollegaer oftest undertrykte deres lyst til at udforske og udfordre praksis. Vores observationer og interviews viser, at de er bekymrede for at skille sig ud. De vil gøre alt for at blive ”en del af familien”, være som de andre, så de ikke bliver holdt udenfor. Samtidig frygter de, at en alt for spørgende adfærd får dem til at fremstå usikre eller kritiske over de mere erfarne sygeplejersker,” fortæller Siri Lygum Voldbjerg.
Observationerne viste, at når der blev stillet spørgsmål til den eksisterende praksis, var reaktionen fra de mere erfarne sygeplejersker heller ikke altid befordrende for en praksisændring.
”Det var tydeligt, at spørgsmålene ofte – fremfor at føre til en drøftelse og refleksion – i stedet hurtigt blev vendt til en ”nu skal jeg vise dig, hvordan man gør”-tilgang. Der blev ikke efterladt megen plads til spørgsmål og kritisk refleksion,” lyder det fra Siri Lygum Voldbjerg.
Kommunikation er alfa-omega
I stedet for at bringe ny forskningsviden i spil, brugte de nye sygeplejerske ofte den erfarne sygeplejerske som dominerende videnskilde.
”Der er ingen tvivl om, at man i en meget travl hverdag ofte vælger den eksisterende praksis og den videnskilde som er lettest tilgængelig. Det hænger dog formentlig også sammen med, hvad det er man måles på, og hvad der afkræves dokumentation for. I vores undersøgelse kan vi se, at der er primær fokus på ny viden, som retter sig mod den mere opgave- og teknisk orienterede del af sygeplejen såsom medicinering eller sårbehandling, mens forslag til de mere usynlige aspekter relateret til fx patientrelationen oftere fejes hurtigt væk,” siger Siri Lygum Voldbjerg.
Siri Voldbjerg fremhæver, at netop den type af praksis kan være særdeles vigtig at rette fokus mod og sætte spørgsmålstegn ved, da mangelfuld kommunikation og relationsdannelse mellem patient og sygeplejerske kan føre til mange utilsigtede hændelser.
”Kommunikation er alfa-omega i pleje. Det kan fx være, at patienten har fået en bestemt type medicin før og ved, at de får røde knopper eller værre bivirkninger af den, men hvis de tror, det er det eneste præparat, så spørger de ikke. Derfor er dialogen og den tætte relation essentielt at optimere,” uddyber hun.
En naturlig del af DNA'et
Undersøgelsen giver naturligvis stof til eftertanke for fremtidens undervisning af sygeplejersker. Undervises de studerende på den rigtige måde, eller er det omsonst, at man uddanner sygeplejersker til at have en kritisk spørgende tilgang. Ifølge forskerne er det vigtigt, at de studerende får endnu mere tro og selvtillid til at udfordre. Alligevel er en anden indsats endnu vigtigere.
”Først og fremmest er det enormt vigtigt at opbygge en understøttende kultur, hvor de nye sygeplejersker ses som en ressource, og hvor spørgsmål til gældende praksis er en naturlig del af det af være sygeplejerske. Selv om man har en travl hverdag, skal man tage sig tid til at reflektere over, hvad bedst mulig pleje er til den enkelte patient. Ellers stopper man udviklingen og dermed kvalitetssikringen af sygepleje. Udvikling af klinisk praksis kræver kritiske spørgsmål,” fastslår Siri Lygum Voldbjerg.
For at skabe en kulturændring, hvor der er fokus på kompleksiteten af sygepleje og vigtigheden i at involvere patienter og inddrage forskningsviden i beslutninger, har hospitalerne i Region Nordjylland etableret et stort tværinstitutionelt samarbejde om begrebsrammen ’Fundamentals of Care’. Region, kommuner, University College Nordjylland og Aalborg Universitet har indgået et forskningsstrategisk samarbejde blandt andet med fokus på at etablere en evidensbaseret praksis præget af en kritisk reflekterende kultur.
”I dag kaster vi ofte de nyuddannede sygeplejersker ud i noget, de ikke kan magte. Vores forhåbning er, at ved at skabe en fælles begrebsramme for sygepleje på tværs af sundhedsfaglige institutioner vil de erfarne og nyuddannede have et fælles udgangspunkt for at diskutere og drøfte sygepleje. Hvad taler vi om? Hvad vægter vi? Kan vi gøre det bedre eller gøre det anderledes Det skal ikke være et spørgsmål, om de tør at udfordre. Det skal være en naturlig del af en sygeplejerskes DNA at udfordre,” slutter Siri Lygum Voldbjerg.
