Fra 0-100.000 daglige COVID-19-tests – sådan blev TestCenter Danmark til

Sygdom og behandling 22. dec 2020 1 min Skrevet af Sabina Askholm Larsen

Hvordan blev TestCenter Danmark stablet på benene på meget kort tid i foråret? Hvilken rolle spillede Danmarks Nationale Biobank i at få testcentret etableret? Og hvad bliver TestCenter Danmarks rolle i forbindelse med den forestående vaccinering af befolkningen, der efter alt at dømme bliver rullet ud om kort tid? Det kan du få nogle af svarene på i podcasten Forskningsfortællinger, der denne gang har været på besøg hos Statens Serum Institut, der huser både testcentret og biobanken.

Interesseret i Sygdom og behandling? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

I foråret slog TestCenter Danmark dørene op til det første laboratorium, der kunne teste befolkningen for COVID-19. Laboratoriet ligger på Statens Serum Institut i København, og siden er der kommet endnu et testcenter til i Aarhus.

Da TestCenter Danmark åbnede i april, var det med et mål om at analysere 10.000 prøver om dagen. I dag, hvor Testcenter Danmark Vest er åbnet i Aarhus, håndterer centrene tilsammen ca. 100.000 prøver om dagen, og i løbet af første kvartal af 2021 udvides kapaciteten yderligere.

På Statens Serum Institut holder Danmarks Nationale Biobank også til. Flere af biobankens medarbejdere spillede en nøglerolle i at få etableret testcentret, som i opbygningen har draget nytte af biobankens store erfaring med fuldautomatiske analyser af prøver.

I podcasten Forskningsfortællinger kan du høre om de første hektiske måneders arbejde med at få etablere TestCenter Danmark, og hvilken rolle testcentret skal spille i fremtiden.

Medvirkende:

- Lasse Boding, afsnitsleder i Danmarks Nationale Biobank
- Karina Meden Sørensen, laboratorieleder i Danmarks Nationale Biobank
- Bart Wilkowski, IT-sektionsleder i Danmarks Nationale Biobank
- Anne-Marie Vangsted, direktør i Testcenter Danmark


Novo Nordisk Fonden har bevilget op til 250 mio. kr. til Statens Serum Institut i forbindelse med etableringen af TestCenter Danmark. Fonden har desuden støttet Danmarks Nationale Biobank med flere bevillinger.

Udforsk emner

Spændende emner

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020