Nordiske forskelle i overlevelsen blandt patienter med leverkræft og kræft i bugspytkirtlen

Sygdom og behandling 25. maj 2023 4 min European Research Area Chair Kari Hemminki Skrevet af Kristian Sjøgren

Danmark og Finland halter bagud i forhold til Sverige og Norge, når det kommer til overlevelsen ved leverkræft og kræft i bugspytkirtlen. Det viser tal fra de seneste 50 års behandling af patienter med de to kræftformer. Landene kan lære noget af hinanden, så overlevelsen kan løftes i de lande, hvor den er lav, siger forsker.

Over de seneste 50 år er leverkræft og kræft i bugspytkirtlen gået fra at være rene dødsdomme til i dag at komme med et håb om helbredelse og et alligevel langt liv.

Sådan ser det især ud i Sverige og Norge, hvor både overlevelsen efter ét år og efter fem år er skudt i vejret.

Tendensen er ikke helt den samme i Danmark og Finland, hvor overlevelsen for patienter med de to kræftformer stadig ikke er oppe på det, som øjensynligt er potentialet lige nu og her, hvis man kigger på de to landes naboer.

Resultatet af et studie, der har kortlagt overlevelsen blandt patienter med leverkræft og kræft i bugspytkirtlen over de seneste 50 år, bør inspirere Danmark og Finland til at tage en snak med deres kollegaer i Sverige og Norge om, hvad de kan gøre for at forbedre behandlingen af patienter på hjemmefronten.

Det mener i hvert fald en af forskerne bag studiet.

"Vores resultater viser, er der bestemt er et potentiale for, at læger fra nogle lande kan lære af læger fra andre lande med det formål at øge overlevelsen for patienter med disse to kræftformer. Vores studie peger også på, at det dog ser ud til, at vi ikke kan komme længere med kirurgi, og at vi derfor har brug for nogle nye medicinske behandlinger til patienter med disse to kræftformer, hvis vi skal øge overlevelsen yderligere," fortæller Kari Hemminki, der er European Research Area Chair for Translational Oncology ved Charles University Medical School i Pilsen, Tjekkiet.

Forskningen er offentliggjort i JHEP Reports.

Undersøgt kræftdata for en periode på 50 år

I studiet har forskerne indsamlet data fra NordCAN-databasen, der indeholder informationer fra de nationale kræftregistre i Danmark, Norge, Sverige og Finland.

De nordiske databaser er blandt de ældste i verden med et komplet billede af alle kræftpatienter på landsplan og giver derfor helt unik indsigt i blandt andet, hvor godt patienter med givne kræftformer har klaret sig gennem årene.

Forskerne kiggede i data på både overlevelsen efter ét år og efter fem år blandt patienter med leverkræft og kræft i bugspytkirtlen.

Data er fra perioden fra 1970 til 2019, og forskerne opdelte data i femårsintervaller.

"Leverkræft og kræft i bugspytkirtlen er blandt de mest dødelige former for kræft, og før i tiden overlevede så godt som ingen en diagnose med en af disse kræftformer. Det gør de i dag, og derfor er det interessant at finde ud af, hvordan overlevelsen har udviklet sig, hvorfor overlevelsen har udviklet sig, og om der er forskelle mellem landene," siger Kari Hemminki.

Nordmænd og svenskere har den bedste overlevelse

Resultatet af undersøgelsen viser for det første, at overlevelsen ét år efter en diagnose med leverkræft er steget markant de seneste 50 år.

Tilbage i perioden fra 1970 til 1974 var blot mellem fem og 17 pct. af patienter i live efter ét år afhængigt af landet, men det tal steg til mellem 40 og 55 pct. i perioden fra 2015 til 2019. Overlevelsen efter ét år var i denne periode højest i Sverige og lavest i Finland. Den var også bedre i Norge end i Danmark.

Samme tendens ses efter fem år, omend den relative forskel i overlevelse er større.

Efter fem år var blot mellem 0 og syv pct. af patienter i live i perioden fra 1970 til 1974. Det tal var i perioden fra 2015 til 2019 steget til mellem 10 pct. for finske mænd til 24 pct. for svenske og norske mænd og kvinder. I Danmark var overlevelsen efter fem år omkring 15 pct., mens finske kvinder klarede sig lidt bedre end finske mænd med en overlevelse efter fem år på 12 pct.

Samme tendens finder forskerne i tallene for kræft i bugspytkirtlen. Her var overlevelsen efter ét år i perioden fra 1970 til 1974 mellem 10 og 12 pct. Tallene var i perioden fra 2015 til 2019 steget til mellem 32 pct. for finske mænd til 44 pct. for norske kvinder. Igen var tendensen, at svenskere og nordmænd klarede sig bedre end danskere og finner.

Det samme gør sig også endnu en gang gældende vedrørende overlevelsen efter fem år. I perioden fra 1970 til 1974 var blot to pct. af patienter i live efter fem år. I perioden fra 2015 til 2019 var det tal steget til mellem 10 og 13 pct. for danskere og finner til mellem 14 og 17 pct. for svenskere og nordmænd.

"Og så er det også interessant at se på tallene, at overlevelsen faktisk ikke begyndte at stige nævneværdigt før år 2000, hvor der skete noget i behandlingen og diagnosticeringen af patienter med de to kræftformer, hvilket øgede overlevelsen efter både ét og fem år," siger Kari Hemminki.

Behov for nye former for medicin

Kari Hemminki fortæller, at udviklingen i retning af forbedret overlevelse er et udtryk for både tidligere diagnose af patienter med leverkræft og kræft i bugspytkirtlen, men også et udtryk for forbedringer i behandlingen.

Ved de to kræftformer er metastaser altafgørende for overlevelsen, og bliver kræftformerne først diagnosticeret, efter der er dannet metastaser, er lægerne så godt som magtesløse.

En tidlig diagnose kan dog gøre, at lægerne kan nå at operere patienten og fjerne kræften, inden der bliver dannet metastaser. Det er formentlig bedre tidlig diagnostik og bedre teknikker til at brænde tumorer væk ved et kirurgisk indgreb, som fra omkring år 2000 øgede overlevelsen for patienter med leverkræft og kræft i bugspytkirtlen.

Kari Hemminki spekulerer i, at økonomi kan spille ind i, at Finland er nummer chok, når det kommer til overlevelseschancer for patienter med de to kræftformer. Kigger man på tallene, kan man se, at Finland faktisk lå godt til frem mod år 2000, men at de ikke formåede at følge med, da de andre lande fik forbedret behandlingerne.

"Men det er oplagt, at danske og finske læger kigger mod deres kollegaer i Sverige og Norge og ser, hvad de gør, der er så succesfuldt i forhold til at sikre patienter med leverkræft eller kræft i bugspytkirtlen den bedst mulige overlevelse," siger Kari Hemminki.

Han uddyber samtidig, at han også tror, at de kirurgiske indgreb i dag er blevet så gode, at der ikke kan være meget mere at hente i forhold til hverken overlevelsen efter ét eller efter fem år.

"Det ser ud til, at kirurgi har udspillet sin rolle og ikke kan forbedre overlevelsen nævneværdigt mere. Vejen fremad er derfor endnu tidligere diagnose og udvikling af nye former for medicin. Desværre har kliniske studier vist, at immunterapi ikke virker særligt godt til patienter med disse kræftformer, hvorfor der er behov for andre typer af behandlinger til rent faktisk at behandle kræften og de metastaser, der eventuelt opstår," siger Kari Hemminki.

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020