Motion sent på dagen gavner sundhed og vægt – i hvert fald hos mus

Kost og livsstil 9. feb 2023 4 min Postdoc Milena Schönke Skrevet af Morten Busch

Tidligere forskning har vist, at timing af træning har betydning for effekten på muskelopbygningen. Nu har forskere fundet ud af, at tidlig træning af mus ikke havde nogen effekt, hvorimod sen træning reducerede fedtmassen med 19 % og reducerede tidlige tegn på åreforkalkning. Interessant nok øgede sen træning også overfloden af tarmbakterier, der producerer antiinflammatoriske fedtsyrer. Forskerne søger nu efter sammenhængen og efter lignende effekter hos mennesker for at forbedre fremtidig behandling og forebyggelse.

Uanset om du nyder træning i sig selv eller ej, vil de fleste gerne sikre sig at optimere de sundhedsmæssige fordele ved træning. Er det bedst at kickstarte din dag med et 5K-løb, eller er det bedre at afslutte den med hård træning i fitnesscentret efter en lang dag på jobbet? Selvom træningspræstation længe har været kendt for at toppe om aftenen, er det stadig uklart, om dette også er det bedste tidspunkt for træning for at maksimere eventuelle sundheds- og vægtfordele. En ny undersøgelse har set nærmere på timingen af træning med hensyn til udviklingen af kardiometabolske sygdomme.

”Folk har mange meninger om disse ting, og de bakkes ikke altid op af videnskaben. Vi fandt ud af, at sen træning reducerede vægten og størrelsen af tidlige aterosklerotiske læsioner (åreforkalkning, red.) betydeligt. Vi så også en bemærkelsesværdig ændring i tarmmikrobiotaen hos musene, der trænede sent. Om dette er tilfældigt eller kausalt, ved vi ikke endnu. Vi forsøger nu at oversætte disse undersøgelser til mennesker for at afgøre, om der er det bedste tidspunkt at træne også for mennesker, så vi kan øge effekten af træning for bedre forebyggelse og behandling,” forklarer postdoc Milena Schönke fra Institut for Medicin ved Leiden Universitet Medical Center i Holland.

Undersøgelser hos mennesker er vanskelige

Det er snart mange år siden, at forskere påviste , at døgnrytmen har stor indflydelse på reguleringen af mange organismer. Timingen af træning har betydning. For et par år siden viste det sig således, at det molekylære fingeraftryk af træning i muskler ændrer sig alt efter, hvornår træningen finder sted. På baggrund af dette var det en oplagt tanke for Milena Schönkes hold, at timingen af træning formentlig også har sundhedsmæssige konsekvenser.

"Vi besluttede derfor at undersøge dette, først i forbindelse med hjerte-kar-sygdommen åreforkalkning, og vi ved ret godt, hvad der modulerer denne sygdom. Tanken er, at timingen af træningen har betydning for den påvirkning, træningen har på kroppen – afhængig af tidspunktet på dagen, og så også forbundet med fodringsstatussen. Så om du hopper ud af sengen og løber en tur har en anden stofskiftepåvirkning på kroppen, end hvis du venter til senere," siger Milena Schönke.

At studere åreforkalkningsudvikling i kliniske undersøgelser hos mennesker er vanskeligt, da sygdommen udvikler sig over år eller endda årtier og kun udvikler sig langsomt. I deres undersøgelser bruger forskerne derfor typisk forskellige musemodeller – mus med specifikke træk.

"Disse mus er tilbøjelige til at udvikle høje niveauer af kolesterol i blodet og udvikler efterfølgende aterosklerotiske læsioner i væggene. Der findes flere lignende musemodeller derude, men vi besluttede at bruge denne, da den er tættest på mennesker, da den har et humaniseret kolesterolmetabolisme, hvor kolesterolet blandes frem og tilbage mellem leveren og periferien," forklarer Milena Schönke.

Tarmmikrobiota hos maratonløbere

Med deres musemodel skulle forskerne kun træne musene i ugevis for at begynde at se tegn og forandringer – i stedet for at træne mennesker i årevis. I 4 uger, 5 dage om ugen, satte forskerne musene på et løbebånd i en time – enten i deres tidlige eller i deres sene aktive fase af dagen.

”Mus er nataktive, så vi laver alle eksperimenter i løbet af natten, når de er aktive. De står op, når det bliver mørkt, så tidligt betyder i begyndelsen af den mørke fase og sent i slutningen af den mørke fase. Mange mennesker bliver forvirrede over det," uddyber Milena Schönke.

Resultaterne var ret klare. Sen, men ikke tidlig, træning reducerede fedtmassen med 19 % og størrelsen af aterosklerotiske læsioner i tidlige stadier med så meget som 29 % sammenlignet med inaktive dyr. Overraskende nok havde tidlig træning ingen gavnlige effekter. En mulig forklaring på effekten af sen træning blev fundet, da forskerne vurderede sammensætningen af tarmmikrobiotaen.

"Påfaldende nok observerede vi en tidsafhængig effekt af træning på sammensætningen af tarmmikrobiotaen. Sen træning fremmer berigelsen af kortkædede fedtsyreproducerende tarmbakterier. Bakterier, der tyder på at have anti-inflammatoriske egenskaber," siger Milena Schönke.

Tidligere undersøgelser har vist, at træning har en indflydelse på tarmmikrobiotaen hos maratonløbere, men da maratonløbere har andre bakterier i deres tarm end utrænede mennesker, var forskerne ikke sikre på, om de ville se en lignende effekt.

"Fremtidige undersøgelser skal udføres for at identificere tarmmikrobiotaens rolle i denne effekt. Vi er også nødt til at foretage yderligere karakteriseringer af de molekylære ændringer i de aterosklerotiske læsioner, som vi observerer for at forstå, om der faktisk er en sammenhæng mellem bakterierne og det forbedrede helbred," fortæller Milena Schönke.

Ville i høj grad øge effektiviteten

Motionstræning har i årevis været kendt for at forbedre kardiometabolisk sundhed, men det er første gang, det har vist sig, at træning på forskellige tidspunkter i den aktive fase har en differentieret indflydelse på udviklingen af vægt og åreforkalkning – i hvert fald hos mus. Nu, hvor dette er blevet vist i mus, er målet at oversætte fundet til mennesker.

”Vi er ved at starte et klinisk studie i mennesker, ikke på det kardiovaskulære aspekt, fordi sygdommen er lang tid om at udvikle sig. I stedet kigger vi på leveren, for leverfedt kan reduceres ret hurtigt, men der er ingen medicin til specifikt at reducere leverfedt, så vi håber, at timingen af træning kan have en effekt," siger Milena Schönke.

Planen er også at undersøge, om der er behov for tarmbakterier for at opnå de gavnlige effekter, og at studere effekter på mikrobiomet ved at kombinere træningen med kostfibre.

"Disse fund hos mus indikerer, at timing er en kritisk faktor for de gavnlige anti-aterosklerotiske virkninger af træning, så vi mener, at der er et stort potentiale for yderligere at optimere træningsanbefalinger for patienter," lyder det fra Milena Schönke.

Hjerte-kar-sygdomme er fortsat den største dødsårsag på verdensplan og tager næsten 18 millioner liv hvert år. En hjørnesten i forebyggelsen er en aktiv livsstil med regelmæssig motion. At identificere det "bedste" tidspunkt at træne på ville i høj grad øge effektiviteten af træningsprogrammer.

"Vi skal helt klart forbedre vores anbefalinger. Hvis du kan forklare dem specifikt: Træn sent, hvis det viser sig at være det bedste tidspunkt, så er det nemmere at motivere, da du får resultater hurtigere, og du i det mindste kan øge effekten af den lille motion, folk kan lave. Og potentielt reducerer man også behovet for lægemiddelbehandling og antallet af individer, der bliver patienter i første omgang,” slutter Milena Schönke

"Time to run: Late rather than early exercise training in mice remodels the gut microbiome and reduces atherosclerosis development" er blevet offentliggjort i FASEB Journal. Milena Schönke er støttet af Novo Nordisk Fonden med en bevilling til projektet "Running from Cardiometabolic Disease: Role of Lipoprotein Metabolism and the Timing of Exercise".

Obesity is a major risk factor for the development of cardiovascular diseases which are considered the leading cause of death worldwide. The transport...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020