Når en gravid kvinde bliver behandlet med kortikosteroid i forbindelse med risiko for en for tidlig fødsel, er det forbundet med øget risiko for, at hendes barn udvikler blandt andet psykologiske problemer og neurosensoriske udfordringer. Vi skal være meget opmærksomme på, hvem vi giver kortikosteroid til, siger forsker.
Millioner af kvinder bliver verden over behandlet med kortikosteroid under graviditeten, hvis de er i risiko for at gå i fødsel for tidligt.
Behandlingen har været en game-changer, idet den markant øger børnenes overlevelsesmuligheder, når mor er i risiko for at gå i fødsel før 32. graviditetsuge. Der er også bred faglig konsensus om, at behandlingen skal gives i forbindelse med risiko for for tidlig fødsel frem til 35. graviditetsuge.
Behandlingen er dog ikke helt risikofri, viser et nyt studie.
I en kortlægning af nationale finske sundhedsdata kan forskere vise, at der blandt børn, hvis mødre er blevet behandlet med kortikosteroid under graviditeten, er en øget forekomst af psykologiske problemer og neurosensoriske udfordringer.
Resultatet af studiet får en af forskerne bag det til at mane til forsigtighed omkring brugen af kortikosteroid under graviditeten.
"Når kvinder er i risiko for at gå i fødsel før den 34. graviditetsuge, er der stadig ingen tvivl om, at de skal behandles med kortikosteroid, fordi behandlingen kommer med så mange fordele for barnet, at de klart opvejer de forbundne risici. Men der er snak om også i højere grad at benytte behandlingen til kvinder, der er i risiko for at gå i fødsel i 35. til 37. graviditetsuge, fordi vi også her ser mange børn udvikle lungeproblemer. Dem kan vi dog behandle, mens psykologiske og neurologiske problemer varer for evigt. Derfor skal man være meget varsom med at give denne gruppe kvinder lægemidlet og kun gøre det i tilfælde, hvor det virkelig er nødvendigt," fortæller en af forskerne bag studiet, forskningsleder Eero Kajantie fra Finnish Institute for Health af Welfare i Finland.
Forskningen er offentliggjort i JAMA Network Open.
670.000 børn med i studie
Kortikosteroid har den effekt på det ufødte barn, at lægemidlet hjælper barnet hurtigt gennem de sidste fosterudviklingstrin og især gør lungerne klar til et liv uden for livmoderen.
Derfor er det også standardbehandling, da for tidligt fødte børn ellers har risiko for at dø på grund af manglende evne til at trække vejret.
Kortikosteroid påvirker dog alle celler i kroppen, og derfor kan lægemidlet potentielt set også påvirke celler i hjernen og i centralnervesystemet.
I forskningsarbejdet har forskerne benyttet data fra forskellige nationale finske registre til at undersøge forekomsten af psykologiske og neurologiske problemer blandt børn, hvis mødre blev behandlet med kortikosteroid under graviditeten.
Det drejede sig blandt andet om vanskeligheder med at tale, sprogvanskeligheder, nedsat motorfunktion, indlæringsvanskeligheder, cerebral parese, epilepsi, eller uspecificerede psykologiske udviklingsvanskeligheder.
Forskerne har derefter sammenlignet fundene med en kontrolgruppe af børn, hvis mødre ikke blev behandlet med kortikosteroid under graviditeten.
Forskerne har i studiet data på 670.097 børn, hvoraf 14.868 havde været udsat for kortikosteroid i mors mave. Af dem blev 6.730 født til termin, mens 8.138 blev født for tidligt.
Blandt de 655.229 børn, hvis mødre ikke havde været behandlet med kortikosteroid, blev 634.757 født til termin, mens 20.472 blev født før termin.
Forskerne har også data på 241.621 søskende, hvoraf 4.128 ikke havde været udsat for kortikosteroid, selvom deres ene søskende havde.
"En selvstændig pointe er, at vi ser, at næsten halvdelen af de kvinder, som bliver behandlet med kortikosteroid for risiko for for tidlig fødsel, alligevel ender med at føde til termin. Det siger noget om, at en del kvinder modtager denne behandling, uden at deres børn formentlig har gavn af det. Det er dog svært at forudsige, hvem der faktisk vil ende med at føde for tidligt," siger Eero Kajantie.
Kortikosteroid øger risikoen for forskellige udfordringer
Resultatet af studiet viser, at det at have været udsat for kortikosteroid i mors mave øger risikoen for udvikling af alle de nævnte psykologiske og neurologiske vanskeligheder med mellem 30 og 40 pct.
Eero Kajantie fortæller, at da risikoen for de enkelte diagnoser er så lille, behøver man ikke på individniveau at være bekymret, hvis man som mor bliver behandlet med kortikosteroid for risiko for for tidlig fødsel, men på populationsniveau bør resultaterne lede til løftede øjenbryn. De betyder formentlig, at mange børns psykologiske og neurologiske udfordringer på en eller anden måde kan associeres til, at de har været udsat for kortikosteroid i den sidste del af fosterudviklingen.
"Vi kan ikke sige, at kortikosteroid er skyld i psykologiske eller neurologiske problemer hos barnet, men vi kan vise, at der er en sammenhæng, som er værd at komme dybere ned i forståelsen af," siger han.
Behandling skal benyttes varsomt
I studiet har forskerne justeret deres data for blandt andet fødselsvægt, tidspunktet for behandlingen med kortikosteroid osv., men alligevel stod resultatet fast.
Det gjorde det også, da forskerne kiggede på søskende til børn, der havde været udsat for kortikosteroid i mors mave. Her havde søskende ikke den samme risiko for udvikling af problemer som dem, der havde været udsat for lægemidlet.
Eero Kajantie fortæller, at studiet ikke kommer som en overraskelse, men bekræfter et fund, som de selvsamme forsker havde lavet for to år siden i et andet studie. I det nye studie er forskerne dog gået mere i detaljer med de risici, som er forbundet til de individuelle psykologiske og neurologiske udfordringer.
Derfor mener han også, at studiet bør give anledning til bekymring omkring brugen af kortikosteroid til gravide kvinder, og i hvilket omfang det benyttes.
Eero Kajantie uddyber, at der stadig ingen tvivl er, om hvorvidt behandlingen skal benyttes til kvinder, der er i risiko for at gå i fødsel før den 34. graviditetsuge. I den sammenhæng opvejer fordelene klart risici.
Til gengæld mener han, at når det gælder risikoen for for tidlig fødsel senere i graviditeten, har læger i dag rigtig gode muligheder for at behandle lungeproblemer hos for tidligt fødte børn, så det hos denne gruppe af gravide formentlig kommer med nogle risici, som man ikke nødvendigvis bør tage.
"Babyer, der er født efter 35. graviditetsuge, klarer sig som regel rigtig godt alligevel. De har måske respiratoriske problemer, men de er lette at behandle, og dem kan vi tage hånd om. Her er de potentielle fordele måske ikke så store, at det opvejer de forbundne risici til behandling med kortikosteroid. Derfor vil det være min personlige holdning, at man er meget forsigtig omkring brugen af kortikosteroid til kvinder sent i graviditeten," siger Eero Kajantie.
Forskeren understreger også, at retningslinjerne på området bliver opdateret hele tiden, så fødselslæger er allerede opmærksomme på den potentielle risiko.
"Fødselslægerne er opmærksomme på det, og de er også opmærksomme på, at det kan være svært at pege på præcis de kvinder, for hvem behandling med kortikosteroid er det helt rigtige, og for hvem behandlingen måske kan udlades," siger Eero Kajantie.
