Mens vi venter på vaccinen, der kan vriste os ud af coronapandemiens voldsomme greb med nedlukninger og millioner af dødsfald til følge, er debatten i fuld gang verden over. Er vacciner farlige? Virker de? Skal jeg lade mig vaccinere? En ny antistoftest viser, hvilke typer af antistoffer, patienter ramt af den ny coronavirus SARS-CoV-2 udvikler i forhold til, hvor syge de bliver. På samme måde kan testen give svar på, hvilke antistoffer en vaccine skaber hos den enkelte og dermed også et godt bud på, om vaccinen virker eller ej.
Verden slipper først af med den ny coronavirus SARS-CoV-2, når en tilstrækkelig stor del af verdens befolkning har antistoffer mod virus. Flokimmunitet opnås ved, at nok mennesker på én gang har de rette antistoffer, for virus kan ikke overleve uden en vært. Hvad enten man er blevet smittet med den ny coronavirus, eller man bliver vaccineret, vil hver enkelt menneskes immunsystem udvikle lidt forskellige typer af antistoffer og dermed også forskellige forsvar mod infektion. En ny test kan afsløre hvilke antistoffer.
”De fleste eksisterende antistoftest fortæller, om du har udviklet antistoffer eller ej, men ikke hvilken type. Da typen af antistoffer er helt afgørende for, om din krop kan forsvare dig mod nye virusangreb næste gang, er det vigtig viden. Ved at undersøge antistoffer hos 350 mennesker, der blev smittet i foråret, kan vi se, at typen og mængden af antistoffer er afhængig af, hvor syg du bliver af virus. Med den nye test kan vi teste mennesker, der har været syge eller er blevet vaccineret, og den er et vigtigt skridt til en forståelse af, hvordan vi bliver immune mod den ny coronavirus ,” forklarer professor Peter Garred fra Diagnostisk Center på Rigshospitalet og Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet.
De mest syge synes bedre beskyttet
Den nye antistoftest er en videreudvikling af en test, forskerne fra Rigshospitalet udviklede allerede under første bølge af coronapandemien. Den såkaldte sandwich-test var ideel til at spore spredningen af infektion i samfundet, da den kan give svar på, om man har været inficeret eller ej. Den nye – mere avancerede – test kaldes en direkte ELISA-test.
”I den nye test kan vi skelne mellem, hvilke af antistoftyperne immunoglobulin M, A og G der findes i blodet. De findes forskellige kropsvæsker, og de giver forskellige slags immunitet, så mens sandwich-testen er ideel til at spore spredning af infektion i samfundet, kan denne direkte test bruges til at undersøge typen af antistof mod COVID-19-virus i blodet over tid,” fortæller Peter Garred.
De såkaldte immunoglobuliner (Ig) er små proteiner, som immunsystemet benytter til at genkende mikroorganismer. Når man har været angrebet af en bakterie eller virus eller har fået en vaccine, gemmer immunsystemet information, så det raskt kan reagere, næste gang man bliver udsat for infektionen. Det vil sige, at man er blevet immun.
”Der findes i alt 5 forskellige typer af immunoglobuliner. I den nye test måler vi de tre vigtigste. Vi kan måle både IgM, som immunsystemet bruger i det umiddelbare respons mod udefrakommende fjender, IgA, som er vigtigst på kroppens overflader og slimhinder, hvor den bekæmper fjender fra at trænge ind, og så IgG, som findes i blodets serum, hvor det kan genkende og mærke fjender, der er kommet ind i kroppen,” forklarer Peter Garred.
Ved at undersøge 350 personer, der har været ramt af den ny coronavirus, prøvede forskerne med den nye test at måle, hvor stor mængde af de forskellige typer af antistoffer, de kunne måle 11 uger efter smitte, og om der var en sammenhæng mellem, hvor syge folk havde været i forhold til, hvilke antistoffer de havde udviklet.
”Forsøgene viste, at både mængden af IgM-, A- og G-respons mod den ny coronavirus er signifikant korreleret med sygdommens sværhedsgrad. Jo mere syg, jo større antistofrespons, og især mængden af IgG var højere hos dem, der havde alvorlige sygdomsforløb,” siger Peter Garred.
Test af om vacciner virker
Da IgG typisk bliver i kroppen i længere tid end fx IgM, tyder de nye resultater på, at mennesker, der har haft alvorlige forløb, faktisk også vil have større beskyttelse i længere tid, men det er ikke noget, forskerne kan sige med sikkerhed endnu.
”Vi har på baggrund af vores test-setup også udviklet et såkaldt neutraliserings-assay, hvor vi konkret kan måle, hvordan blodet med antistoffer fra en patient konkret kan neutralisere den ny coronavirus. Når den er færdigtestet, kan vi på den måde måle hos den enkelte patient, om de er beskyttet mod virus i fremtiden,” fortæller Peter Garred.
Den nye type af test-assays kan også vise sig som en særdeles effektiv måde at teste den kommende udrulning af vacciner, for på samme måde som menneskers immunsystem reagerer forskelligt på at blive smittet med den ny coronavirus, vil immunsystemet også reagere forskelligt på en vaccine.
"På denne måde kan vi undersøge, om vacciner mod den ny corona-virus faktisk giver et beskyttende antistofrespons og også måle, hvordan det ændrer sig over tid. Alle disse ting tilsammen vil give et indtryk af, hvor immun den enkelte person er mod virusset, så man ved, om man kan føle sig sikker, og alternativt så man ikke fejlagtigt tror, at man ikke kan blive smittet og evt. skal have en anden type vaccine," slutter Peter Garred.
