I Danmark kan frivillige borgere tilmelde sig en hjerteløberordning, hvor de på et tidspunkt kan opleve at skulle løbe til et hjertestop for at udøve hjertelungeredning. Nye studier kaster lys over flere aspekter af hjerteløberordningen, herunder hvordan ordningen påvirker selve løberne og deres interaktion med det professionelle sundhedspersonale. Samlet set peger resultaterne på, at ordningen er til gavn for alle, men forskning skal bruges til at justere, ændre og optimere hjerteløberordningen løbende til gavn for alle hjertestoppatienter – og de mange frivillige hjerteløbere.
Årligt rammes over 700.000 mennesker i Europa og Nordamerika af et hjertestop uden for hospitalets vægge, hvoraf 5.000 sker i Danmark. Dette er et stort sundhedsproblem, hvor den lave overlevelsesprocent på omkring 10 % kan forøges til 50 %, hvis personen med hjertestop får et stød med en hjertestarter inden for få minutter efter kollapset. Selvom vi i Danmark kan bryste os af at være et land med en hurtig ambulanceresponstid på mellem 6-10 minutter i langt størstedelen af landet, så er hvert minut altafgørende for chancen for at blive genoplevet efter hjertestop, idet overlevelsen falder ca. 10 procentpoint pr. minut, fra man falder om til at man får første stød med en hjertestarter.
”Jeg tror ikke, at vi har andre tilstande hvor overlevelsen afhænger så meget af tiden, der går. Så selvom responstiden for en ambulance er kort, så er overlevelseschancen måske faldet med 60-90 %, hvis ikke der bliver gjort noget inden ambulancen ankommer,” siger Fredrik Folke, overlæge på Herlev & Gentofte Hospital, ph.d., klinisk professor og forskningsleder i Akutberedskabet i Region Hovedstaden.
Fredrik Folke har sammen med sin forskningsgruppe publiceret adskillelige videnskabelige artikler omkring hjerteløberordningen, og deres nyeste studier undersøger den psykiske belastning hos de hjerteløbere, som har været med til genoplivningsforsøg, samt dynamikken mellem de frivillige løbere og det professionelle akutberedskab.
Løbere med hjertet på rette sted
Hjerteløberordningen startede i akutberedskabet i Region Hovedstaden tilbage i 2017 og blev i 2020 landsdækkende sammen med TrygFonden. Projektet kan siges at være en kæmpe succes, idet der er langt over 100.000 frivillige borgere i Danmark, der har tilmeldt sig ordningen og dermed er klar til at smide alt, hvad de har i hænderne, og løbe for at hjælpe andre. Hjerteløberordningen er derfor med til at øge andelen af danskere, der hurtigst muligt træder til for at yde hjertelungeredning samt at få frembragt nærmeste hjertestarter for at give et afgørende stød med denne.
”Ved at aktivere frivillige hjerteløbere, der tilfældigvis er tæt på personen med hjertestop, kan vi forhåbentligt spare kostbare minutter fra selve kollapset finder sted, til genoplivning starter og det første stød med en hjertestarter. Hele baggrunden for at have mange hjerteløbere er at forbedre tidlig genoplivning og at bringe en hjertestarter til det sted, hvor hjertestoppet sker. Bare dét at vi sparer få minutter, så er sandsynligheden for at overleve måske 20-60 % større for den enkelte person med hjertestop,” forklarer Fredrik Folke.
Efter første år med hjerteløberordningen kunne Fredrik Folke sammenmed sine medforskere se, at der i Region Hovedstaden i 40 % af tilfældene kom en hjerteløber ud til personen med hjertestop før ambulancen. Derudover kunne de også konstatere, at når der kom en hjerteløber frem inden ambulancen, så var hyppigheden for at få et stød med en hjertestarter i nærheden tre gange så høj, som hvis ikke der var en hjerteløber først fremme.
Det er netop dette unikke samspil mellem danskernes enorme beredskabsvillighed til faktisk at træde til, når problemet er størst, og så de mange hjertestartere, der er sat op i det offentlige rum og tilkoblet til landets alarmcentraler, der er altafgørende for at redde liv.
Hvor Danmark nogle årtier tilbage var blandt de dårligste lande at få hjertestop uden for hospital i, er landet nu dygtigst i klassen til at træde til og genoplive mennesker, og udlandet bruger nu den danske hjerteløberordning som pejlemærke og kopierer de tiltag, der er blevet gjort indenfor genoplivningsområdet i Danmark.
Den psykiske påvirkning hos hjerteløberne
Der er på nuværende tidspunkt god evidens og masser af studier, der viser, at lægmands hjertelungeredning og tidlig brug af en hjertestarter øger overlevelsen fra hjertestop markant, så derfor har Fredrik Folke sammen med sine medforskere nu vendt blikket mod, hvordan løberne oplever at deltage i en genoplivningsforsøg, og hvordan ambulancepersonale og akutlæger oplever interaktionen med hjerteløberne i hjertestoptilfælde.
En ’bivirkning’ af hjerteløberordningen kan være, hvordan dette påvirker de almindelige borgere, idet omkring 75 % af de tilmeldte hjerteløbere ikke er sundhedsprofessionelle, da humlen netop er, at alle kan tilmelde sig ordningen.
”Det kan kræve meget psykisk at løbe ud til et hjertestop, velvidende om at selvom man gør alt rigtigt, så er sandsynligheden stadig størst for, at personen med hjertestop ikke bliver genoplivet. Her kan man stå i kaotiske situationer, der kan være pårørende, der er i krise, og man er måske ikke specielt trænet i sådan situation,” siger Fredrik Folke.
Alligevel vælger mange at træde til. Det nye studie undersøger derfor, hvordan hjerteløberne oplever det psykisk at blive alarmeret, men også om der er nogle risici forbundet med at komme fysisk til skade på vej til hjertestoppet. Alle hjerteløberne får et kort spørgeskema efter hvert løbesituation gennem en app, som indeholder spørgsmål om psykiske påvirkninger og risiko for fysiske skader.
”I vores studie omkring de psykiske påvirkninger kunne vi se, at 70 % ikke oplevede genoplivningsforsøget som psykisk belastende, og kun 1 % har angivet, at de synes, at genoplivningsforsøget var en meget voldsom oplevelse. Disse hjerteløbere ringer vi op for at høre, om de har brug for hjælp eller professionel debriefing. På baggrund af disse tal vurderer vi, at det er ansvarligt at sende folk ud som hjerteløbere, men vi skal selvfølgelig tage hensyn og følge op på dem, som siger, at genoplivningsforsøget var traumatisk,” siger Fredrik Folke og fortsætter:
”Vi undersøger også sikkerheden forbundet med at løbe til hjertestop, dvs. om hjerteløberen eller andre risikerede skader på vej til skadestedet, og her kunne vi se, at 0,3 % rapporterede, at de oplevede at have været i risiko for at komme til skade på vej til hjertestoppet, og den eneste stor skade var en brækket ankel, som viser, at det at bruge disse hjerteløbere synes at være fornuftig baseret på risikoen for fysiske skader.”
Hvordan det professionelle beredskab oplever interaktionen med de frivillige hjerteløber
Med indførsel af hjerteløberordningen i Danmark er det nu en helt anden situation, som ambulancereddere og akutlæger møder i genoplivningsforsøg. Derfor dykker den seneste forskning omkring de psykiske påvirkninger ned i hjerteløberordningens interaktion med akutberedskabet.
”Hvor det professionelle beredskab førhen har været vant til at møde enten en tilfældig person eller pårørende, som er gået i gang med hjertelungeredning, bliver de nu ofte blive mødt af flere frivillige hjerteløbere, der er i gang med hjertelungeredning og eventuelt har sat hjertestarter på og stødt,” siger Fredrik Folke.
Idet omkring 75 % af alle hjertestop sker i folks private hjem, finder forskerne det nødvendigt at undersøge, om det akutte beredskab oplever problemer forbundet med det, at de umiddelbart ikke kan se, hvem der er hjerteløbere, og hvem der er pårørende, når de ankommer til et genoplivningsforsøg i et privat hjem.
”Ved hjælp af et spørgeskema og samtaler med alle akutlægerne i Region Hovedstaden fandt vi ud af, at 90 % heraf opfattede samarbejdet som værende relevant, og 85 % af akutlægerne synes også, at hjerteløberne lavede en god kvalitet af hjertelungeredning – og det er vi selvfølgelig glade for at høre. Derudover fandt vi ud af, at mange af akutlægerne havde gavn af hjerteløbernes ’ekstra hænder’ til andre vigtige roller, såsom at tage sig af pårørende, skabe gode arbejdsforhold eller at bære udstyr,” siger Fredrik Folke.
Han pointerer dog, at 20 % af akutlægerne påpegede, at de oplevede det som værende en udfordring at finde ud af, hvem der var pårørende, hvem der var hjerteløbere, og hvem man skal kommunikere med.
”Vi ser løbende på, om vi kan gøre ordningen bedre, og jeg tror, at alle vores resultater er rigtig vigtige i forhold til, at vi skal se hjerteløberordningen som en dynamisk størrelse. Vi har et system nu, hvor vi er i stand til at forske, kigge, analysere data og se effekten på outcome, så er vi i stand til hele tiden at ændre og optimere hjerteløberprogrammet,” siger Fredrik Folke.
Nye, innovative måder at få frembragt hjertestartere på
Der bliver også undersøgt nye, innovative måder at få hjertestartere frem, såsom dronebrug til hurtig udbringning af hjertestartere.
”Droner er smarte i den forstand, at de kan gå i luften på få sekunder, kan medbringe en hjertestarter, og kan flyve direkte til adressen med hjertestop og aflevere hjertestarteren meget tæt på personen med hjertestop,” fortæller Fredrik Folke.
Aktivering of lokale hjerteløbere med en drone, der kan levere en hjertestarter, hvor nogen oplever en hjertestop, kunne være afgørende for succes i genoplivning i yderområder med lange responstider på ambulancer og få tilgængelige hjertestartere.
