50 millioner mennesker verden over lider på grund af demensens altødelæggende effekt på hukommelse og adfærd. Alzheimers og vaskulær demens er de to hyppigste former, men selv om symptomerne er ens, så er behandlingen forskellig. Forskere forsøgte at udvikle et nyt redskab til at skelne mellem de to demenstyper. Det lykkedes kun dårligt. Nu viser det sig, at det formentlig skyldes, at mange lider af begge typer, så det, der lignede en fiasko, kan vise sig at være et gennembrud i behandlingen af demens.
Demens rammer sjældent alene. Mennesker, hvis hjerne rammes af den invaliderende demens, rammes ofte af mange andre sygdomme på samme tid – såkaldte komorbiditeter - men hvilke har der forskningsmæssigt været uenighed om. Forskere har derfor søgt i de danske sundhedsregistre for at se, om der er forskel på, hvilke sygdomme mennesker med forskellige typer af demens rammes af. Målet var at se, om der var en sammenhæng mellem demenstype og komorbiditet.
”Da behandlingen af de forskellige typer af demens er meget forskellig, håbede vi, at vi ved at se på komorbiditeter måske kunne skelne demenstyper. Det lykkedes dog kun for mennesker, der fik demens i en tidlig alder. Da vi undersøgte det nærmere, viste det sig, at forklaringen på, at vi ikke kunne se forskel, formentlig skyldes, at mange mennesker har flere typer af demens samtidig, så de i virkeligheden også bør behandles for flere typer på én gang,” forklarer Søren Brunak, der er leder af Disease Systems Biology-programmet på Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research på Københavns Universitet.
Fandt kun det, man vidste på forhånd
Det er en mangeårig udfordring at skelne mellem de to hovedtyper indenfor demens: Alzheimers sygdom og vaskulær demens, der var motivationen for projektet. Ca. 60 % af alle demenstilfælde skyldes Alzheimers sygdom, karakteriseret ved en unormal ophobning af protein plaques (protein-plak), som forstyrrer signalerne mellem hjernens neuroner. Derimod er vaskulær demens, som 20 % af de demente rammes af, forårsaget af en reduceret blodforsyning til hjernen.
”Selv om symptomerne ligner hinanden, så er årsager og behandling vidt forskellig, men læger er ofte usikre på, hvad den rigtige diagnose. Vi håbede, at vi ved at indsamle data fra et stort antal patienter kunne skelne mellem de to lidelser ved at lave statistik på de andre sygdomme, mennesker med demens blev ramt af,” fortæller postdoc Isabella Friis Jørgensen fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research.
Ved at samle og sammenligne data fra danske sundhedsregistre over hospitalsindlæggelser af over 73.000 personer fra 1994 to 2016 med demens kunne forskerne fastslå, om der var nogle sammenfald mellem demensdiagnose og andre sygdomme. Resultatet var desværre skuffende.
”Overordnet set fik vi kun svar, vi kendte i forvejen. Vores analyse kunne nemlig kun se en kobling til komorbiditeter for mennesker med tidlig demens, hvor man allerede ved, at fx Downs syndrom, alkoholrelaterede diagnoser og hjertekarsygdomme er risikofaktorer,” forklarer Isabella Friis Jørgensen.
Da forskerne læste yderligere op på litteraturen, fik de sig imidlertid en stor overraskelse, men samtidig en rigtig god forklaring på de frustrerende resultater – nemlig diagnosen ”Blandet demens”.
”Vi havde i første omgang taget de mennesker, der havde vist tegn på begge typer af demens, ud af analysen, men da vi læste op i litteraturen og nærstuderende hjerneskanninger og obduktioner fra patienter, gik det op for os, at blandet demens er langt mere hyppig," siger Isabella Friis Jørgensen.
Kan gå op i en højere enhed
Hvorvidt den ene type demens fører til den anden, ved vi ikke, men forskerne kunne altså konstatere, at en af de komorbiditeter, der følger med Alzheimers demens, tilsyneladende er vaskulær demens – og vice versa.
”Der skal selvfølgelig nye studier til for at underbygge resultatet, og det er vi allerede godt i gang med, og jo mere, vi analyserer data, jo mere overbeviste bliver vi, specielt fordi det hele lige pludselig giver rigtig god mening,” forklarer Søren Brunak.
En af de store udfordringer ved at behandle demens har udover udfordringen med at stille den rigtige diagnose også været vanskeligheder med skabe en effektiv behandling.
”Hvis du behandler en person med blandet demens med Alzheimers-medicin, kan det jo godt være, at det virker mod Alzheimers, men hvis du så også lider vaskulær demens, har du stadig symptomer på demens, så det fejlagtigt ser ud som om, at medicinen ikke virker,” siger Søren Brunak.
Forskerne håber så, når alle med blandet demens er sorteret fra, at de kan vende tilbage til det oprindelige studie.
”Og måske se nogle mønstre hos dem, der kun har Alzheimers eller vaskulær demens. De mønstre kan vi ikke se nu, mens hvis det viser sig, at vores teori holder stik, går det hele måske op i en højere enhed, så man både bliver bedre til at diagnosticere og behandle mennesker med demens,” fortæller Søren Brunak.
Artiklen ”Age‐stratified longitudinal study of Alzheimer's and vascular dementia patients” er udkommet i Alzheimer’s and Dementia. Artiklens forfattere er ansat på Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, Københavns Universitet.
