COVID-19 påvirker også hjertet

Sygdom og behandling 24. jan 2021 4 min MD, Ph.d. Tor Biering-Sørensen Skrevet af Kristian Sjøgren

Dansk forskning viser, at hjertefunktionen hos størstedelen af indlagte med COVID-19 også er påvirket. Vi skal tænke mere i, om hjertebeskyttende medicin kan beskytte hjertet på den lange bane, siger forsker.

Interesseret i Sygdom og behandling? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

Forskning med mennesker med COVID-19 indlagt på hospitaler i Region Sjælland og Region Hovedstaden fandt, at op imod 80 pct. har en eller anden form for hjertepåvirkning, der øger deres risiko for et alvorligt sygdomsforløb og dødsfald.

Forskningen fandt også, at personerne havde både forhøjede niveauer af hjerteenzymer i blodet og tegn på et forhøjet tryk i hjertet. Både højre hjertekammer, der pumper blod til lungerne, samt venstre hjertekammer, der pumper blod til resten af kroppen, bliver ramt af sygdommen.

Opdagelsen gør, at en af forskerne bag forskningen mener, at vi skal tænke mere i hjertebeskyttende behandling til patienter med COVID-19.

”Vi kan se, at det her er en sygdom, som har en negativ påvirkning på hele kredsløbssystemet. Det er vi bevidste om og giver i dag patienter med COVID-19 blodfortyndende medicin. Men måske skal vi gribe fat i flere håndtag for at forebygge de her hjertekredsløbspåvirkninger, inden de når at opstå,” siger læge og lektor Tor Biering-Sørensen, der er forskningsleder på Afdeling for Hjertesygdomme på Herlev og Gentofte Hospital.

Forskningen er offentliggjort i ESC Heart Failure og i JACC: Cardiovascular Imaging.

Undersøgte 214 COVID-19-patienter for tegn på påvirket hjertefunktion

214 patienter, som blev indlagt med COVID-19 på hospitaler i Region Sjælland og Region Hovedstaden, deltog. Gennemsnitsalderen var 69 år, og 55 pct. var mænd.

Patienterne fik målt deres hjertefunktion ved blandt andet ultralydsskanninger (ekkokardiografi) og ved at måle efter forskellige hjerte-biomarkører i blodet.

Ekkokardiografi kan vise lægerne, om der muligvis er forhøjet tryk i hjertet, hvilket kan forplante sig baglæns og resultere i vand i lungerne.

Forskerne kan med ekkokardiografi også se, hvordan de forskellige dele af hjertet fungerer under smitte med COVID-19.

Blodprøvemålingerne drejede sig i studiet om målinger af niveauerne af et protein, som bliver udskilt fra hjertemusklen, når den bliver stækket.

”Med de her målinger får vi et klart svar på, om hjertet er belastet,” forklarer Tor Biering-Sørensen.

Påvirket hjerte øger risiko for et alvorligt sygdomsforløb og for at dø af COVID-19

Resultatet af undersøgelserne viste, at 80 pct. af de indlagte patienter havde tegn på, at deres hjerte var påvirket af smitten med COVID-19.

Da forskerne sammenlignede gruppen af patienter med påvirket hjertefunktion med gruppen af patienter uden påvirket hjertefunktion, fandt de, at dem med påvirket hjertefunktion havde meget højere risiko for at blive indlagt på intensivafdelingen.

I løbet af studieperiodens 40 dage døde 25 af patienterne. Også her fandt forskerne, at påvirket hjertefunktion var associeret med øget risiko for at dø af COVID-19.

Forskerne gjorde også det, at de sammenlignede de indlagte patienter med en gruppe alders- og kønsmatchede danskere for at sikre sig, at hjertepåvirkningen sandsynligvis var forårsaget af COVID-19 og ikke blot repræsenterede de normale effekter af aldring på hjertet.

Den snigende pandemi

Det bekræftede sammenligningen, da der var flere med hjertepåvirkning blandt de indlagte end blandt personerne i kontrolgruppen.

”Vi kunne jo umiddelbart ikke vise, om de 214 patienter med COVID-19 allerede havde en påvirket hjertefunktion, som gav dem en øget risiko af et dårligt udfald, eller om COVID-19 påvirkede hjertet, som igen gav dem en øget risiko af et dårligt udfald. Vores resultater, hvor vi sammenligner med matchede kontroller, peger dog på, at COVID-19 muligvis direkte påvirker hjertet,” forklarer Tor Biering-Sørensen.

Tor Biering-Sørensen fortæller også, at årsagen til, at forskerne kunne gå så hurtigt i gang med deres undersøgelser, var, at de faktisk havde planlagt at lave præcis de samme undersøgelser på patienter indlagt med influenza, men at de i lyset af den snigende pandemi hurtigt sadlede om.

”Man ved, at infektionssygdomme øger risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, men der er lavet meget få undersøgelser af mekanismerne bag, hvordan infektioner kan påvirke hjertet. Det har vi nu kastet lys over, og det vil vi fortsætte med at gøre fremadrettet, hvilket også betyder, at så snart influenza kommer tilbage, vil vi ligeledes undersøge disse parametre hos indlagte influenzapatienter,” siger han.

Hele hjertet bliver påvirket af COVID-19

Forskerne undersøgte i det nye studie også, hvordan de individuelle dele af hjertet blev påvirket af smitte med COVID-19.

Hjertet fungerer i store træk på den måde, at højre side af hjertet pumper blod til lungerne, hvor blodet får tilføjet ilt fra luften. Venstre side af hjertet sørger for at pumpe iltet blod til resten af kroppen.

Da forskerne undersøgte de indlagte patienter, fandt de, at både højre og venstre side af hjertet var påvirket ved COVID-19. Forskerne fandt også, at især hos de patienter, som sidenhen døde med COVID-19, var både højre og venstre side påvirket.

Det giver ifølge Tor Biering-Sørensen også god mening.

”Påvirkning af højre side af hjertet giver mening, fordi COVID-19 er en lungesygdom, hvor lungerne bliver syge, og det vil kunne ses på hjertets højre side. Men overraskende var det, at venstre side også var påvirket. Dette indikerer, at COVID-19 ikke kun angriber lungerne. Næste skridt er at finde ud af, i hvor høj grad COVID-19 er en hjertesygdom, og der kan vi komme tættere på et svar ved at tage prøver fra hjertemusklen og se, om der findes virus i hjertet,” siger han.

Hjertet tager måske permanent skade

Efter de indledende undersøgelser indkaldte forskerne og lægerne patienterne igen 2 måneder senere.

Formålet var at finde ud af, hvordan hjertet var kommet sig oven på smitte med COVID-19.

Her fandt forskerne noget meget interessant, nemlig at højre side af hjertet var kommet sig, men at venstre side af hjertet hos mange af patienterne fortsat var påvirket.

”Det kan være en tidlig markør for en irreversibel nedsat hjertefunktion ved smitte med COVID-19, og det er ret alvorligt,” siger Tor Biering-Sørensen.

Nogle COVID-19-patienter kunne få gavn af at behandles med hjertemedicin

På baggrund af fundene mener Tor Biering-Sørensen, at der er grundlag for at betragte COVID-19 som en sygdom, der ikke bare påvirker lungerne, men hele kredsløbssystemet.

Det er læger i dag også bevidste om, hvilket blandt andet gør, at behandling med blodfortyndende medicin er standard ved indlæggelse med COVID-19. Medicinen gives simpelthen til patienterne for at modvirke risikoen for at udvikle en blodprop.

Men Tor Biering-Sørensen mener, at lægerne måske burde bruge andre behandlinger for at beskytte hjertet mod både den akutte påvirkning af smitte med COVID-19 og mod de langvarige effekter. Resultaterne kan muligvis bruges til at finde ud af, hvilke patienter der burde være i målgruppen for behandling med fx antistoffer. Patienter med nedsat hjertefunktion har en dårligere prognose og kunne måske have mest gavn af det.

”Vi ved ikke, om det vil virke, men vi kan bruge undersøgelser af hjertet hos patienter med COVID-19 til at risikoinddele dem i forhold til risikoen for et alvorligt sygdomsforløb, og så kan vi overveje, om det ikke giver mening at behandle patienter med den største risiko aggressivt med hjertebeskyttende medicin. Det vil i min verden være det næste naturlige skridt at teste,” siger Tor Biering-Sørensen.

Echocardiographic abnormalities and predictors of mortality in hospitalized COVID‐19 patients: the ECHOVID‐19 study” er udgivet i ESC Heart Failure. ”Myocardial impairment and acute respiratory distress syndrome in hospitalized patients with COVID-19: the ECHOVID-19 study” er udgivet i JACC: Cardiovascular Imaging

Tor Biering-Sørensen modtog 1,8 mio. kr. til projektet ”ECHOVID-19” fra Novo Nordisk Fondens akutpulje til at afbøde de sundhedsmæssige konsekvenser af COVID-19-pandemien. 

I 2018 modtog Tor Biering-Sørensen støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet ”Influenza vaccination in cardiovascular disease: a nationwide epidemiological study”. Europcar sponsorerede projektet med gratis biler til forskerne til at pendle med deres transportable ultralydsskannere mellem de deltagende hospitaler, og GE Healthcare sponsorerede projektet med en mobil ultralydskanner.

The research takes place from ’bench to bedside’ and from ’bedside to bench’, and the projects cover everything from basic molecular and cell biologic...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020