Disse gener er med til at bestemme, om du skal opereres for slidgigt

Sygdom og behandling 22. jan 2023 4 min Physician and PhD Candidate Cecilie Henkel Skrevet af Kristian Sjøgren

Med en stor kortlægning af generne for slidgigt kan forskere nu pege på, hvilke gener der har betydning for risikoen for at skulle opereres for sygdommen. Det gør os klogere på slidgigt som sygdom, hvilket er nødvendigt for at stille bedre diagnoser og udvikle nye behandlinger, siger forsker.

Det anslås, at 530.000.000 personer på verdensplan lider af slidgigt. I Europa er det omkring syv pct. af befolkningen.

Den invaliderende sygdom rammer forskelligt, og mens nogle personer kun oplever milde symptomer, er andre nødt til at få udskiftet for eksempel hofter og knæ.

Nu har forskere kortlagt genetikken bag slidgigt og kan blandt andet se, hvilke genetiske varianter der øger risikoen for behov for en operation for slidgigt, og hvordan sygdommen er koblet til andre invaliderende smertetilstande.

Forskningen er offentliggjort i Annals of the Rheumatic Diseases.

"Vi er egentlig ikke så glade for at kalde artrose for slidgigt, fordi det indikerer, at tilstanden skyldes en nedslidning af leddene. I dag ved vi, at der er en betydelig genetisk komponent til slidgigt, og i dette studie har vi undersøgt den genetiske komponent i alvorsgraden af sygdommen. Det gør os både klogere på sygdommen, peger i retning af muligheder for at udvikle lægemidler mod den, og så kan det måske også bruges til tidligt at identificere personer med generne for alvorlig slidgigt, så de kan komme i behandling, inden tilstanden udvikler sig," fortæller en af forskerne bag studiet, læge og ph.d.-studerende Cecilie Henkel fra Ortopædkirurgisk Afdeling på Amager og Hvidovre Hospital.

700.000 personer med i studie

For at blive klogere på genetikken bag alvorsgraden ved slidgigt har forskerne bag studiet gjort brug af biobanker og registerdata fra Danmark, Island og Storbritannien.

I alt har forskerne gransket data på 700.000 personer, hvoraf nogle havde en diagnose med slidgigt, mens andre ikke havde.

Forskerne havde via registrene adgang til både information om studiedeltagernes slidgigt-status, om de var blevet opereret for slidgigt i knæ eller hofter samt en omfattende kortlægning af studiedeltagernes genetik.

Derved kunne de i studiet sammenholde den individuelle genetik med risikoen for at udvikle slidgigt, ligesom de kunne undersøge, om specifikke gener var associeret med større risiko for at skulle opereres for slidgigt sammenlignet med ikke at skulle opereres for sygdommen.

"Vi ved, at der er en arvelighed på ca. 50 pct. for slidgigt, og der er allerede identificeret mere end 100 genetiske varianter, som påvirker risikoen. Men vi ved ikke, hvordan og hvor meget de enkelte genetiske varianter påvirker sygdomsforløbet, for eksempel om de giver slidgigt i den milde ende af spektret, eller om det er i den svære ende med behov for operation," siger Cecilie Henkel.

52 genetiske varianter associeret med øget risiko for slidgigt

I data undersøgte forskerne for 23 mio. forskellige genetiske markører med formålet for det første at finde forskelle mellem personer med eller uden slidgigt og dernæst at finde forskelle mellem personer med slidgigt med eller uden behov for operation.

Forskerne kiggede også på sammenhænge mellem generne for slidgigt og generne for andre smertetilstande, herunder rygsmerter og fibromyalgi.

I data identificerede forskerne:

  • 22.525 personer med slidgigt i knæene, som havde haft behov for en operation.
  • 38.626 personer med slidgigt i knæene, som ikke havde haft behov for en operation.
  • 20.221 personer med slidgigt i hofterne, som havde haft behov for en operation.
  • 17.847 personer med slidgigt i hofterne, som ikke havde haft behov for en operation.

Derudover fandt forskerne, at 52 genetiske varianter var associeret med øget risiko for udvikling af slidgigt i knæ eller hofter. 18 var associeret med øget risiko for slidgigt i knæ, og 34 var associeret med øget risiko for slidgigt i hofterne.

"Disse genetiske varianter kan alle sammen påvirke risikoen en smule, og jo flere varianter der trækker i den dårlige retning, jo større er risikoen for udvikling af slidgigt. Blandt de identificerede genetiske varianter fandt vi også 10, der ikke før har været koblet til risikoen for at udvikle slidgigt," forklarer Cecilie Henkel.

41 genetiske varianter øger risikoen for at skulle opereres

I sammenligning mellem grupperne, altså om personer med slidgigt var blevet opereret eller ej, fandt forskerne, at 41 ud af de 52 genetiske varianter øgede risikoen for at skulle under kniven for at få udskiftet et knæ eller en hofte.

"Det er første gang, at nogen laver denne sammenligning mellem genetiske varianter og behovet for operation på grund af slidgigt. Resultatet er interessant, fordi det netop peger på, at nogle genetiske varianter øger risikoen for svær slidgigt, hvor folk bliver så hårdt ramt, at de skal opereres. Den svære slidgigt går ud over livskvaliteten for patienterne, som for eksempel kan få svært ved at passe deres arbejde, fritidsinteresser eller daglige gøremål. Og det er ikke bare skidt for den person, som sygdommen rammer, men også for samfundet, der skal betale i form af operationer og sygedage," siger Cecilie Henkel.

Omvendt kobling til andre smerter

I anden del af studiet fandt forskerne, at der var et større genetisk overlap med smertetilstande som rygsmerter og fibromyalgi hos ikke-opererede patienter med slidgigt end hos opererede.

Umiddelbart virker resultatet kontraintuitivt, men Cecilie Henkel forklarer, at en mulig menneskelig komponent kan spille ind.

"Det kan tænkes, at patienter med genetisk tendens til smerter vil gå til lægen med mildere grader af slidgigt, hvor en operation endnu ikke er relevant. På den måde bliver de diagnosticeret uden at få tilbudt en operation. Omvendt vil patienter med et lavt smerteniveau eller god smertehåndtering måske ikke henvende sig hos lægen, før deres tilstand har udviklet sig så meget, at der ikke er nogen vej uden om en operation. Vi ved også, at patienter med fibromyalgi har større risiko for komplikationer og kroniske smerter i forbindelse med en ledproteseoperation, og kirurgerne kan derfor være mere tilbageholdende med at operere disse patienter," siger hun.

Bedre forståelse kan pege på lægemiddelmål

Cecilie Henkel fortæller, at studiet er et første skridt i retning af en bedre forståelse af slidgigt som sygdom, som vi i dag ikke har nogen gode medicinske behandlinger mod.

Resultaterne kan på sigt benyttes til at vurdere patienters risiko for alvorlig slidgigt, så der potentielt kan sættes ind med forebyggende tiltag, inden sygdommen bliver så alvorlig, at der ingen vej er udenom at skulle under kniven.

Derudover kan resultaterne også gøre forskere klogere på den genetiske komponent i slidgigt og derved pege på nye mulige lægemiddelmål til at dæmme op for sygdommen.

"Vi har behov for lægemidler, der kan ændre på sygdomsforløbet, og ved at kende til de gener, som gør sygdommen allermest alvorlig, kan vi målrette udviklingen af medicin direkte mod de sygdomsfaktorer. Der er givetvis lang vej endnu, men potentialet er stort, og dette er et vigtigt første skridt," siger Cecilie Henkel.

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020