Forskere har kortlagt, hvilke metabolitter i blodet der kan bruges til at forudsige, hvem der dør af blodforgiftning. "Det gør os klogere på, hvad der har betydning for overlevelsen ved blodforgiftning," siger forskeren.
I omegnen af 50 mio. mennesker får hvert år blodforgiftning.
Over 10 mio. dør af det.
Selvom blodforgiftning er meget almindeligt, og at læger kun alt for godt kender til tilstanden, er risikoen for at dø stadig skræmmende høj.
Et af problemerne er, at læger har svært ved at pege på de patienter, som har størst risiko for at dø i forbindelse med en blodforgiftning, og hvem der formentlig vil klare sig.
Nu viser et nyt studie, at man måske kan bruge markører i blodet til at identificere højrisikopatienter ved indlæggelse for en blodforgiftning.
Studiet gør også forskerne klogere på, hvad der sker i blodet i forbindelse med blodforgiftning, og hvor man måske kan sætte ind med medicinske interventioner.
"Med en bedre forståelse af sygdommen kommer vi tættere på at identificere højrisikopatienter og at kunne øge overlevelsen. En masse ting er dysreguleret i forbindelse med blodforgiftning. Det gælder blandt andet blodtrykket og immunsystemet. Vi har set på, hvordan samspillet mellem forskellige metabolitter og endotelcellerne, som er cellelaget på indersiden af blodkarrene, påvirker risikoen for at dø af en blodforgiftning," fortæller en af forskerne bag studiet, postdoc Biomedical Center, University of Iceland, Reykjavik, Iceland og CAG Center for Endotheliomics, Copenhagen University Hospital - Rigshospitalet, Copenhagen, Denmark.
Forskningen er offentliggjort i European Journal of Medical Research.
Undersøgt blodets proteiner og metabolitter
Det er velkendt, at netop endotelcellerne spiller en stor rolle ved blodforgiftning, fordi de blandt andet regulerer blodtrykket og blodets evne til at størkne.
Sarah McGarrity har med sine kollegaer undersøgt, hvordan koncentrationen af to proteiner relateret til endotelcellerne, platelet endothelial cell adhesion molecule og thrombomodulin, spiller sammen med 60 forskellige metabolitter i blodet.
Begge proteiner afspejler, hvor stor skade der er sket på blodkarrenes endotel.
Til formålet analyserede forskerne de nævnte proteiner og metabolitter i blodet hos 50 patienter, der var indlagt med blodforgiftning på Nordsjællands Hospital, Danmark.
Forskerne sammenholdt analyserne med dødeligheden inden for 30 dage.
"Og så har vi benyttet machine learning kaldet "least absolute shrinkage and selection operator penalized regression" til at identificere faktorer med størst betydning for risikoen for at dø inden for 30 dage ved indlæggelse med blodforgiftning," forklarer Sarah McGarrity.
Proteiner og metabolitter peger på, hvem det går dårligt for ved blodforgiftning.
Resultatet af undersøgelsen viser, at der i blodet findes en række markører, der indikerer høj risiko for at dø inden for 30 dage af blodforgiftning.
Det drejer sig blandt andet om niveauerne af histidin, som i studiet var en god markør til at kunne forudsige, hvem der ville dø inden for 30 dage, og hvem der ville overleve. Det samme gjaldt aminosyrerne carnitin og sphingosine 1-fosfat. Analysen afslørede også, at histidin og sphingosine 1-fosfat begge var associeret med øget skade på endotelcellerne. Det kunne forskerne se som en kobling til øgede niveauer af platelet endothelial cell adhesion molecule og thrombomodulin hos patienter med både højere niveauer af histidin og sphingosine 1-fosfat og højere risiko for at dø ved en blodforgiftning.
"Vi finder noget, som andre studier har indikeret førhen, men ingen har før nu kigget på både metabolitter og koblingen til endotelceller samtidigt og gjort det direkte i blodprøver fra personer med blodforgiftning," siger Sarah McGarrity.
Muligt at identificere højrisikopatienter
Ifølge Sarah McGarrity peger forskningsresultatet på to perspektiver.
For det første viser resultatet, at der er behov for mere forskning for at forstå, hvorfor niveauerne af histidin, sphingosine 1-fosfat og carnitin har betydning for risikoen for at dø ved en blodforgiftning.
Denne del af den fremtidige forskning handler om at forstå mekanismerne bag blodforgiftning for at finde en effektiv behandling.
Den anden del handler om det diagnostiske potentiale.
Sarah McGarrity ser gerne, at der bliver lavet forsøg, hvor forskere undersøger, om analyser af blodprøver for de omtalte metabolitter kan pege på højrisikopatienter, der skal have ekstra opmærksomhed ved indlæggelse.
"Det handler om muligheden for at kunne identificere risikopatienter på indlæggelsestidspunktet, men også samtidig vide, hvem der formentlig kommer til at komme gennem sygdommen og ud på den anden side. Der har vi behov for en stor undersøgelse til at verificere, at vi her kigger på de relevante biomarkører," siger Sarah McGarrity.
Hun uddyber også, at denne del må andre forskere stå for, da hendes forskning er mere fokuseret på celleforsøg til at forstå det mikrovaskulære endotelrespons som en af mekanismerne bag blodforgiftning.
