Verden har et stigende behov for at finde ud af, hvordan vi skal tackle antibiotikakrisen. Ny dansk forskning viser, hvordan man kan kombinere antibiotika for at gøre det sværere for bakterier at blive resistente.
Det seneste halvandet år har hele verden talt om coronavirus, og om hvordan vi kan beskytte os selv mod at blive smittet med den.
Pandemien har haft store konsekvenser for verdenssundheden, man faktisk ligger der en endnu større krise og truer i horisonten – antibiotikakrisen.
Bakterier bliver i stigende grad resistente over for antibiotika, og da udviklingen af nye antibiotika ikke følger med resistensudviklingen, kan vi på et tidspunkt ende i en situation, hvor vi ikke har midlerne til at nedkæmpe helt simple infektioner som urinvejsinfektioner eller lungebetændelser.
Resultatet kan være tusindvis af dødsfald på grund af infektioner, som vi godt kan behandle i dag, men som vi lige om lidt vil have problemer med at håndtere.
Nu viser et nyt dansk studie dog, at der er lys i mørket. Kombinationer af antibiotika kan nemlig gøre det meget sværere for bakterier at udvikle resistens – hvis altså vi kombinerer antibiotika på den rigtige måde.
”Problemet er, at bakterier udvikler resistens meget hurtigt, så vi er nødt til at finde ud af, hvordan vi bedst udnytter vores antibiotika på en måde, så bakterier gennem evolutionære tilpasninger ikke bliver resistente over for dem så hurtigt, som de gør i dag. Vores forskning peger på, hvordan vi kan kombinere antibiotika og derved gøre det sværere for bakterier at udvikle resistens,” fortæller en af forskerne bag det nye studie, forsker og teamkoordinator ved Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability ved Danmarks Tekniske Universitet Leonie Johanna Jahn.
Forskningen er offentliggjort i Molecular Biology and Evolution.
Kombinationer af antibiotika kan både være godt og skidt
Pointen med at kombinere to antibiotika er, at man får en effekt, der kan være anderledes end de to bakteriedræbere hver for sig.
Det er dog ikke til på forhånd at sige, hvad udfaldet bliver, og det kan faktisk gå begge veje.
Kombinationer af to antibiotika kan slå bakterier ihjel hurtigere, men det betyder ikke, at bakterierne udvikler resistens langsommere. Samtidig kan nogle antibiotikakombinationer være mindre effektive sammen end deres bestanddele.
En anden mulighed er, at hvis en bakterie er resistent over for ét antibiotikum, kan den også hurtigt blive resistent over for et andet antibiotikum. Det modsatte kan også være tilfældet, at hvis en bakterie er resistent over for det ene antibiotikum, kan det måske betale sig at bruge et andet, som det på grund af den første resistensudvikling vil have sværere ved at blive resistent over for.
”Der er mange faktorer og muligheder i spil, som vi i dag ikke ved så meget om. I det her studie har vi derfor prøvet at finde ud af, hvordan vi kan kombinere forskellige former for antibiotika for at hæmme bakterierne i forhold til evolutionært at blive resistente,” forklarer Leonie Johanna Jahn.
Undersøgte 22 antibiotika i 33 kombinationer
I studiet har forskeren sammen med sine kollegaer lavet et stort eksperiment med otte stammer af colibakterier, som hun udsatte for 22 forskellige former for antibiotika fra forskellige klasser af lægemidler samt 33 forskellige kombinationer af antibiotika.
Derefter lod forskerne bakterierne udvikle sig i mange generationer for på den måde at udvikle resistens mod de benyttede antibiotika og kombinationer af antibiotika.
Forskerne analyserede derefter bakteriernes DNA for at finde frem til, hvordan de havde tilpasset deres arvemateriale til at være resistente, og hvor hurtigt de havde gjort det.
”Generelt kunne vi se, at bakterierne udviklede resistens langsommere, når de blev udsat for kombinationer af antibiotika. Men vi ville gerne formulere nogle regler for, hvordan man kan kombinere antibiotika på den bedst mulige måde for at undgå, at bakterierne udvikler resistens,” siger Leonie Johanna Jahn.
Generne afgør, hvor hurtigt bakterier bliver resistente
Ved gennemgang af de mutationer, som bakterierne lavede for at blive resistente over for forskellige former for antibiotika, kunne Leonie Johanna Jahn blandt andet se, at nogle mutationer udelukkede andre.
Det vil sige, at hvis først en bakterie havde udviklet resistens mod ét antibiotikum, kunne resistensmekanismen være inkompatibel med andre typer af antibiotika. Det vil gøre det relevant at kombinere disse to antibiotika i et behandlingsøjemed i fremtiden.
Forskerne fandt også, at nogle kombinationer gjorde, at bakterierne udviklede resistens langsommere.
Omvendt fandt forskerne også, at nogle kombinationer ikke tvang bakterierne til at udvikle nye resistensmutationer. Her gik resistensudviklingen hurtigere.
I store træk fortæller Leonie Johanna Jahn, at de gange, hvor bakterierne blev tvunget til evolutionært at udvikle helt nye former for resistens, resulterede det i langsom resistensudvikling, hvorimod at hvis bakterierne kunne genbruge resistens mod ét antibiotikum til også at udvikle resistens mod det næste antibiotikum, gik processen meget hurtigere.
”Forskellige kombinationer giver forskellige udfald, og vores data understøtter, at det er vigtigt at undersøge effekten af kombinationsbehandlinger for på den måde at minimere bakteriernes muligheder for at udvikle resistens. Det er nødvendigt at gøre for alle kombinationer af antibiotika, men også for alle de bakterier, som man ønsker at benytte antibiotikakombinationerne imod. Det vil give os nogle nye våben i kampen mod resistensudviklingen i verden,” siger Leonie Johanna Jahn.