COVID-19, den sorte svamp og fremtiden for antimikrobiel resistens

Sygdom og behandling 31. jul 2021 5 min Professor Rajib Dasgupta Skrevet af Rajib Dasgupta

En aktuel og bekymrende dimension af COVID-19 i Indien er den sorte svamp mucormycosis og andre aggressive svampeinfektioner, der har ramt mere end 40.000. Mucormycosis er normalt en meget sjælden, omend dødelig infektion. Misbrug af steroider, antibiotika og ukontrolleret diabetes har vist sig som vigtige forklaringer på, hvorfor den sorte svamp har ramt Indien og er nøglen til at forstå, hvorfor bekæmpelsen af antimikrobiel resistens er afgørende til at skabe en mere sikker og mere lige verden i fremtiden.

Mucormycosis skyldes en svamp, der fx findes i rådnende frugt og grøntsager såvel som i jord og gødning. Svampen er derfor overalt og hele tiden og også i helt sunde menneskers næse og slim, men det er normalt ikke et problem. 

Men da COVID-19 Delta-varianten ramte Indien, blev det et stort problem, da svampen kan påvirke hjernen og lungerne hos alvorligt immunsvækkede mennesker og være livstruende. Her bliver svampen farlig og aggressiv og har en samlet dødelighed på 50%. 

Udbredelsen af den sorte svamp ser ud til at være forårsaget af brugen af ​​steroider som en del af den livreddende behandling for svære og kritisk syge mennesker med COVID-19, men det er kun en del af historien, da den sorte svamp ikke har ramt andre steder i verden i den samme grad.

Så hvorfor er det, at en viruspandemi fører til, at mere end 40.000 mennesker bliver ramt af den ellers sjældne sygdom i Indien? Og hvordan kan den viden hjælpe verden i fremtiden?

Ud over det kliniske paradigme

En del af forklaringen findes i en helt ny artikel, der rapporterer om data fra det indiske råd for medicinsk forskning og dets netværk af medicinske institutioner løftet sløret for nogle væsentlige fakta om uhensigtmæssig brug af antibiotika, der også forklarer de høje niveauer af antimikrobiel resistens i Indien.

Selvom de kliniske behandlingsprotokoller fra det indiske ministerium for sundhed og familievelfærd har advaret mod rutinemæssig brug af bredspektret antibiotika, viser rapporten, at tre af 10 netværkshospitaler giver mere end tre antibiotika til mennesker indlagt med COVID-19.

Ti procent modtog også svampedræbende midler uden tegn på svampeinfektion eller som rapporten fortæller ”vilkårlig anvendelse af antimikrobielle stoffer, herunder antimykotika”. Forfatterne skriver også, at disse hospitaler ordinerr antibiotika, som Verdenssundhedsorganisationen WHO har sagt skal bruges med forsigtighed, og yderligere 9% modtog antibiotika, der ligefrem ikke er anbefalet.

Det er en kombination af menneskelig adfærd og tro drevet via sociale og økonomiske faktorer, der fører til den uhensigtsmæssige brug af antibiotika og antimikrobiel resistens. Den farmaceutiske industrier spiller også en vigtig rolle med den ringe regulering af behandling af antibiotika fra medicinalindustrien.

WHO's såkaldte One Health-tilgang - med samarbejdsindsats fra flere discipliner, der arbejder lokalt, nationalt og globalt - viser do en mulig vej frem på tværs af menneske-, dyre- og miljøsektoren. Den kræver dog at man får en dybdegående forståelse af lokale sammenhænge, samfundsorganisation samt de sociale, kulturelle og adfærdsmæssige drivere for den uhensigtsmæssige brug af antibiotika.

Som det er i dag  er der dog ingen specifikke organisationer, der kan give vejledning på lokalt plan med hensyn til sikker og passende brug af antimikrobielle stoffer. De åbenlyse første centrum for det er primære sundhedscentre for menneskers sundhedsrelaterede problemer og veterinærhospitaler til husdyr.

Tilgængeligheden, lydhørheden og kvaliteten af ​​pleje ved disse institutioner er i mange lande som fx Indien ofte utilstrækkelig, hvilket fører til udbredt selvmedicinering eller over-the-counter brug af antibiotika. Der er behov for et agentur tættere på lokalsamfundet, der kan tilpasse anvendelse antimikrobiel stoffer, både overfor mennesker og husdyr, til de lokale forhold.

Afmystificering af tekniske udtryk

En ret almindelig, men uhensigtsmæssig anvendelse af antimikrobielle stoffer er ved behandling af mennesker mod infektionssygdomme som malaria og tuberkulose, hvor folk ofte holder op med at bruge stoffet, så snart de værste symptomer er væk. 

På lokalt plan er almindelige mennesker generelt ikke i stand til at forholde sig til de tekniske vilkår og retningslinjer. En afmystificering af de tekniske aspekter af antimikrobiel resistens på det lokale sprog ville kunne gøre det muligt for brugerne bedre at forstå problemet og bruge antimikrobielle stoffer som foreskrevet og fornuftigt.

Lokale eksempler på gode og dårlige virkninger af antibiotika kan deles med samfundet. I dag fortolker og ordineres stofferne ofte rent ud fra et økonomisk synspunkt - for at fjerne infektionerne hurtigt. Der er således pres på veterinær- og paraveterinærmedicinere for hurtige løsninger til at gøre husdyrene sunde og produktive. De følger oftest samfundets krav og ordinerer antimikrobielle stoffer, der måske ikke er nødvendige og ofte lykkedes de heller ikke med at videreformidle den korrekte brug af ordinerede lægemidler.

Forenkling er nøglen til effektivt engagement i samfundet. Oversættelse af kritiske videnskabelige data til lokale sprog kan forbedre forståelsen af ​​tekniske problemer og føre til adfærdsændring.

Eksempler kender vi fra andre sundhedsprogrammer i Indien, såsom Integrated Child Development Services, hvor data forenkles og kommunikeres via simple "Road to Health"-kort der kan at vise udviklingen af ​​vækstmilepæle til mødrene og til plejepersonalet.

Koordinering på lokalt niveau er nøglen

One Health-konceptet giver også muligheden for at løse et andet stort problem: manglende koordinering blandt eksperter og praktikere på mennesker, dyr og miljø på lokalt niveau. Der er fx ingen fælles database tilgængelig i Indien, der kan henvises til i tilfælde af et sygdomsudbrud.

Data om antimikrobiel resistens er kun tilgængelige fra et begrænset antal hospitaler. Der mangler involvering af distrikts- eller underdistriktshospitaler i generering af data, og det integrerede overvågningsprogram for sygdomme mangler data fra veterinærafdelingen.

Der er behov for en fælles platform, hvor data fra human-, miljø- og veterinærafdelingerne kan samles. Den antimikrobielle resistensovervågning fra Indiens regering, Indian Council of Medical Research og National Center for Disease Control kan også bruges til sygdomsovervågning.

Imidlertid arbejder disse organer i øjeblikket kun med hospitalerne i den tertiære pleje - de mest specialiserede. Der er brug for at udvide netværket til sekundære og primære niveauer, fx de almene praktiserende læger.

Tværsektoriel konvergens

To nylige vigtige udviklinger er potentielle game changers.

Integrerede folkesundhedslaboratorier søger at integrere indsamling, transport og test af prøver fra mennesker, dyr, dyreliv og miljø. Den integrerede sundhedsinformations-portal skal samle data fra nationale sundhedsprogrammer såvel som dem fra Department of Animal Husbandry Dairying and Fisheries, National Animal Disease Reporting System and the Ministry of Environment, Forest and Climate Change.

Behovet for One Health-komiteer på stats- og distriktsniveau er for nylig blevet dannet med repræsentation fra distriktsadministration, folkesundhed, herunder klinisk medicin, veterinærinstitutioner og naturinstitutioner samt miljøhygiejne og private (herunder virksomheds) interessenter.

Implementeringen og styringen af ​​One Health-komiteer i Indien kræver strategier baseret på kommunikation til interessenter, vilje til at samarbejde om kollektiv handling, samarbejde og koordinering mellem forskellige interessenter (mennesker, dyr, miljø og allierede sektorer), løbende rapportering og overvågning af folkesundhedskrav, kritisk gennemgang og ikke mindst krisestyring.

Fremme engagement i samfundet

Virksomheders og den private sektors rolle i at forbedre lokalsamfundet kan være afgørende. Virksomheder, især lægemiddelindustrier, bør investere for at fremme bevidsthed og informere samfundet om antimikrobiel resistens. Disse midler kan også bidrage til antimikrobiel resistensforskning. Data kan genereres på græsrodsniveauerne af NGO'er og organisationer for at understøtte til antimikrobiel resistensrelaterede undersøgelser.

De lokale formelle og uformelle udbydere af veterinærpleje er vigtige, da de påvirker brugen af ​​antibiotika i dyrehold. Statens forureningsbekæmpelsesorganer skal gøre antimikrobiel resistens til en dagsorden og skal være i stand til at levere relevante miljødata. Vedvarende høringer af interessenter kan hjælpe med at identificere barriere for koordinering på tværs af sektorer.

WHOs sundhedskoncept inviterer folk fra samfundet til at indgå i en dialog; i Indien kan landsbyens sundheds-, sanitets- og ernæringsudvalg (under National Health Mission) hjælpe med at bygge bro over kløften mellem mennesker og regering og deltage i at sætte retninger i bekæmpelsen af den antimikrobielle resistens.

Fremtiden for at bekæmpe antimikrobiel resistens

Så kan vi bruge den nuværende sorte svampetragedie i Indien til at lære noget om, hvordan vi kan bekæmpe antimikrobiel resistens i verden i fremtiden? Svaret er selvfølgelig ja.

Først og fremmest skal overvågningsnettet udvides til at omfatte prøver fra mennesker, dyr, dyreliv og miljø.

For det andet kan tværsektorielle mekanismer som One Health-komitéer skabe lokale partnerskaber på niveau og operationelle integrerede modeller.

For det tredje kan kommunikationsstrategier baseret på overvågningsdata fremme samfundsengagement for at opbygge den essentielle dagsorden fra bunden af.

Dr. Rajib Dasgupta er formand for Center for Social Medicine & Community Health, Jawaharlal Nehru University, New Delhi, Indien. Han anerkender taknemmeligt sine medundersøgere og kolleger i UKRI-GCRF One Health Fjerkræhub og GCRF One Health CE-AMR Challenge Cluster. Han er også medefterforsker af et projekt finansieret af Novo Nordisk Foundation, Danmark.

The Centre of Social Medicine and Community Health (CSMCH) was established in 1971 in order to shape, and to provide academic content, to the discipli...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020