De svenske sundhedsmyndigheder har godkendt det første humane forsøg med stamcelleterapi som behandling til personer med Parkinsons sygdom. Behandlingen har i dyreforsøg vist sig at kunne fjerne motoriske symptomer fuldstændigt, og forskerne bag de skelsættende undersøgelser har store forhåbninger om at se klinisk effektivitet hos patienter.
Sundhedsmyndighederne i Sverige har godkendt et forsøg med en revolutionerende behandling af Parkinsons sygdom med stamcelleterapien STEM-PD.
Med godkendelsen fra sundhedsmyndighederne og en tidligere godkendelse fra de svenske etiske myndigheder kan forskerne bag udviklingen af STEM-PD nu igangsætte det første kliniske forsøg hos mennesker med Parkinsons.
STEM-PD er den kun tredje stamcelleterapi i verden til at blive godkendt til kliniske forsøg i Parkinsons-patienter, og forskerne har store forventninger til, at stamcelleterapien kan gøre en ende på en sygdom, der i dag ikke findes gode behandlinger til.
”Vi har arbejdet på denne behandling i over 10 år, og vi har på baggrund af forsøg i dyr god grund til at tro på, at behandlingen også vil virke i mennesker. I forsøgene med dyr har vi set, at behandlingen fjernede Parkinson-symptomer totalt, og målet er, at vi hos mennesker med én enkelt behandling på STEM-PD kan opnå, at patienten kan blive uafhængig af symptomlindrende medicin,” forklarer den forsker, som har ledt den prækliniske udvikling af STEM-PD, lektor Agnete Kirkeby ved Institut for Neurovidenskab og Novo Nordisk Foundation Center for Stem Cell Medicine (reNEW) ved Københavns Universitet samt Wallenberg Center for Molecular Medicine (WCMM) ved Lunds Universitet.
Der findes ingen god behandling til Parkinsons
Symptomerne på Parkinsons sygdom er resultatet af, at hjernens dopaminproducerende celler bliver ødelagt over tid.
I takt med at de dopaminproducerende celler dør, mister hjernecellerne evnen til at kommunikere ordentligt med hinanden, og det leder over tid til sværere og sværere rystelser og stivhed i kroppen.
Parkinsons er en progressiv sygdom, der udvikler sig over tid, og 10 til 15 år efter diagnosen er der stort set ingen dopaminproducerende celler tilbage i hjernen.
Der findes i dag ingen god behandling til at bremse den underliggende sygdom, kun symptomlindrende behandling. Når de dopaminproducerende celler er nedbrudt, mister disse lægemidler gradvist deres gavnlige effekt og efterlader i stigende grad kun bivirkningerne tilbage.
”Vi har ingen behandlinger til at stoppe celledøden eller nedsætte den hastighed, hvormed cellerne dør. Derfor er der brug for en ny tilgang til behandling af personer med Parkinsons,” forklarer Agnete Kirkeby.
Udvikler embryonale celler
Den behandling, som Agnete Kirkeby sammen med sine kollegaer har brugt over 10 år på at udvikle, redder ikke de dopaminproducerende celler, som stadigvæk er dømt til at dø. I stedet indsætter forskerne nye dopaminproducerende celler i hjernen.
Udgangspunktet for behandlingen er embryonale stamceller, som stammer fra et befrugtet æg fra en fertilitetsklinik.
Disse stamceller, som kan blive til alle celletyper fra nyreceller og hjerneceller til hudceller og celler i tarmvæggen, styrer forskerne, så de udvikler sig specifikt i retning mod at blive til dopaminproducerende nerveceller.
De mange års forskningsarbejde er gået med at identificere, hvordan man ved at udsætte stamcellerne trinvist for forskellige vækstfaktorer kan få dem til at tage skridt efter skridt i udviklingen fra stamcellestadiet mod at blive til dopaminproducerende celler.
Efter de dopaminproducerende celler er udviklet til umodne dopaminproducerende celler bliver de nedfrosset, og en neurokirurg transplanterer cellerne omhyggeligt ind i hjernen på patienter med Parkinsons.
”I hjernen udvikler de transplanterede celler sig færdigt og begynder at kommunikere med de omkringliggende celler i patientens hjerne. Det er en langsom proces og kan tage op til 1-3 år, før vi ser de fulde gavnlige effekter af de transplanterede celler. I den mellemliggende tid håber vi, at patienterne gradvist kan trappe ud af deres daglige medicinering. Selv hvis vi kun kan reducere symptomerne på Parkinsons med eksempelvis 70 pct., vil det også været et kæmpe gennembrud,” siger Agnete Kirkeby.
Transplanteres ind i hjernen
Agnete Kirkeby forklarer, at Parkinsons-behandlingen er udviklet, så den virker til alle patienter med sygdommen. Der er altså ikke behov for at matche donor med modtager.
Derudover har tidligere forsøg med transplantation af fostervæv indikeret, at behandlingen er veltolereret, så patienterne kun i omkring ét år skal være i behandling med immundæmpende medicin for at modvirke, at hjernen afstøder de nye celler.
I dette første forsøg med en europæisk udviklet stamcelleterapi skal otte patienter med moderat Parkinsons sygdom deltage.
Patienterne modtager behandling med STEM-PD ved, at forskere og læger indfører cellerne med nåle ind gennem kraniet og placerer dem helt specifikke steder i hjernen, hvor patienterne har mistet de dopaminproducerende celler.
”Det er en kompliceret procedure, hvori patienternes hjerner bliver skannet, hvorefter kirurgen udregner præcist, hvor cellerne skal placeres. Derved er vi sikre på, at de transplanterede celler har rækkevidde til at dække hele det område af hjernen, som er i underskud af dopamin,” forklarer Agnete Kirkeby.
Tredje stamcelleforsøg i verden
Behandlingen er den kun tredje stamcelleterapi i verden til behandling af Parkinsons sygdom, som er kommet i klinisk forsøg.
Japanske forskere har udviklet et tilsvarende produkt og afprøver det lige nu på syv patienter. Amerikanske forskere har også lavet et lignende produkt, som bliver undersøgt i 12 patienter. Ingen af forskergrupperne har dog endnu resultater af behandlingens effekt.
Når først de skandinaviske patienter er blevet behandlet med STEM-PD, skal forskerne ligesom deres japanske og amerikanske kollegaer derfor blot vente på resultatet. Det kan tage op til tre år, før den fulde effekt af behandlingen er slået igennem. Den lange ventetid skyldes, at de transplanterede celler skal modnes og etablere en masse kommunikationstråde til patientens egne hjerneceller gennem deres axoner.
Fordi det tager så lang tid, før en eventuel effekt viser sig, er forskerne også meget omhyggelige med udvælgelsen af patienterne.
For det første skal patienterne have Parkinsons sygdom i et moderat stadie. For det andet må de ikke være over 75 år
”Er man 85 år og bliver diagnosticeret med Parkinsons, kan de fleste klare sig på symptomatisk behandling. Den her behandling er primært tiltænkt de patienter, som får diagnosticeret sygdommen tidligt i livet, og hvor de uden behandlingen kan se frem til at leve med sygdommen i 30 til 40 år. De havner i en svær situation, når de 10 til 15 år efter diagnosetidspunktet ikke længere har god effekt af den medicin, som er tilgængelig. Vi håber på, at vi med den her behandling kan hjælpe denne gruppe af patienter og trappe dem ud af den symptomlindrende behandling i løbet af de tre år, som det tager for de transplanterede celler at modnes helt,” siger Agnete Kirkeby.
