I Østdanmark blev der i 2017 implementeret en ordning til hurtig udredning af børn med formodet blodprop eller blødning i hjernen. Nu viser en evaluering af ordningen, at den virker efter hensigten og ikke blot fanger børn med blodprop eller blødning i hjernen, men også børn med andre alvorlige neurologiske sygdomme.
Almindeligvis forbinder man blodpropper og blødninger i hjernen (apopleksi) med sygdomme hos voksne, men også børn bliver ramt. Blodpropper eller blødninger i hjernen kan opstå hos børn som følge af forskellige sygdomme, såsom infektioner eller hjertemisdannelser, men også hos i øvrigt raske børn, der for eksempel pådrager sig en rift på indersiden af halskarrene i forbindelse med et hoved- eller nakketraume.
I Danmark bliver mellem 30 og 60 børn hvert år ramt af en blodprop eller blødning i hjernen, hvilket kan være livsfarligt og medføre livslange mén. Hurtig diagnostik og behandling kan være afgørende for børnenes prognose, men diagnosen stilles ofte med betydelig forsinkelse, da der traditionelt ikke har været en systematisk overregional ordning for akut vurdering af børn med symptomer på blodprop eller blødning i hjernen.
Det har nu ændret sig. I Østdanmark blev en ny ordning – udviklet i samarbejde mellem Neurologisk og Pædiatrisk Afdeling på Rigshospitalet – i 2017 implementeret med henblik på hurtig diagnostik og behandling af børn med formodet apopleksi.
I et nyt studie har forskere undersøgt, hvor mange børn med apopleksi eller andre akutte apopleksi-lignende tilstande der blev identificeret og vurderet igennem den nye ordning.
Studiets resultater viser blandt andet, at den nyimplementerede ordning identificerede det forventede antal børn med apopleksi og tillod akut behandling til dem, som havde behov for det.
"Før 2017 var der ingen systematisk overregional ordning til akut og centraliseret vurdering af børn med formodet apopleksi. Det har vi nu, og vores undersøgelse viser, at ordningen virker," fortæller en af forskerne bag undersøgelsen, ph.d.-studerende Julie Brix Bindslev fra Afdeling for Hjerne og Nervesygdomme på Rigshospitalet.
Forskningen, der har modtaget støtte fra Novo Nordisk Fonden, Elsass Fonden og Institut for Klinisk Medicin, er for nylig blevet offentliggjort i European Stroke Journal.
Akut system igangsættes med et enkelt telefonopkald
Ordningen bliver aktiveret med et telefonopkald til en speciallæge i neurologi (EVT-vagten) på Rigshospitalet. Opkaldene kommer fra skadestue- og børnelæger, ambulancepersonale og akutlæger, der er blandt de første til at rejse mistanke om en blodprop eller blødning i hjernen hos et barn. Når EVT-vagten modtager et opkald, vurderer denne, om barnets symptomer er forenelige med apopleksi, og om der er mulighed for akut behandling. I så fald bliver barnet direkte og akut modtaget på Rigshospitalet, hvor en neurolog (EVT-vagten), en børnelæge og en anæstesilæge står klar. Fastholdes mistanken om apopleksi, bliver barnet akut CT- eller MR-skannet.
"De færreste børnelæger er vant til at varetage akut behandling af børn med blodprop eller blødning i hjernen. Omvendt ser neurologer mange patienter med blodpropper og blødninger. Med det tværfaglige samarbejde kan vi drage nytte af kompetencer på tværs af specialerne, og det er centralt, når et barn rammes af en apopleksi," forklarer Julie Brix Bindslev.
Ved identifikation af en blodprop i hjernen kan barnet i nogle tilfælde, og ved sygdomsdebut indenfor 4,5 timer, behandles med blodpropopløsende medicin (trombolyse). Ved symptomdebut indenfor 24 timer kan barnet behandles med endovaskulær terapi, hvor blodproppen fjernes ved hjælp af et kateter, som indføres i lysken.
Fandt det forventede antal børn med blodpropper
I det nye studie undersøgte forskerne, hvor mange børn med blodpropper i hjernen der blev henvist i ordningen mellem januar 2020 og december 2021, og om resultaterne stemmer overens med det, som var forventet.
"På baggrund af tidligere undersøgelser kunne vi estimere, at 12 børn i Østdanmark ville få en blodprop i hjernen i de 24 måneder, som studiet stod på. Det estimat sammenholdt vi med det faktiske antal børn med blodpropper i hjernen henvist via ordningen," forklarer Julie Brix Bindslev.
I undersøgelsen fandt forskerne, at der i alt blev ringet 166 gange til EVT-vagten vedrørende børn med formodet apopleksi. Ud af dem havde 15 en blodprop eller en blødning i hjernen, hvoraf de 10 havde blodpropper. To børn kvalificerede til behandling med trombolyse og endovaskulær terapi, og begge blev behandlet.
Det var ifølge Julie Brix Bindslev forventeligt, at størstedelen af de børn, som kontakter EVT-vagten, omhandlede havde andre tilstande end apopleksi.
"Ingen – hverken akutlæger, ambulancereddere, skadestue- eller børnelæger – ønsker at overse et barn med en apopleksi. Samtidig kan det i det akutte forløb, hvor der endnu ikke foreligger en skanning, være svært at skelne blodpropper og blødninger i hjernen fra andre akutte neurologiske tilstande. Det store antal henvendelser kan ses som udtryk for et behov for den nye visitationsordning," siger hun.
Fandt mange andre sygdomme
Et andet vigtigt fund i studiet er, at ordningen ikke blot identificerede børn med blodprop eller blødning i hjernen, men også børn med andre akutte neurologiske sygdomme.
Det drejede sig blandt andet om børn med hjernetumorer, multipel sklerose, infektioner i nervesystemet og epileptiske anfald.
"I alt 20 pct. af de 166 børn henvist til EVT-vagten havde andre alvorlige sygdomme. På den måde viser vores studie, at den nye ordning ikke blot kan gavne børn med blodprop eller blødning i hjernen, men også børn med andre alvorlige neurologiske lidelser," siger Julie Brix Bindslev.
Ordningen i Østdanmark er blevet udviklet i et tæt samarbejde mellem ambulancetjeneste og flere specialer (neurologer, neuroradiologer, børnelæger, anæstesilæger og neurokirurger) på Rigshospitalet.
Selvom ordningen har været i brug siden 2017, bliver den fortløbende justeret, og erfaringerne fra det nye studie vil indgå i den videre udvikling.
"En del patientforløb gør os klogere på, hvordan ordningen kan tilpasses. Samtidig udvikles det tværfaglige samarbejde til også at omfatte dagene efter apopleksi for på den måde at give børnene de bedste forudsætninger for at komme videre i livet med så få mén som muligt," siger Julie Brix Bindslev.
