Når kroppen angriber immunforsvarets egne signalstoffer, øger det risikoen for både et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med COVID-19 og død. Op imod 20 pct. af personer, der dør af COVID-19, har autoantistoffer i kroppen sammenlignet med blot én pct. i den brede befolkning. Opdagelsen kan måske bruges til at identificere personer med størst risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med COVID-19, siger forsker.
I jagten på at finde ud af, hvem der har størst risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med COVID-19, har forskere fundet ud af, at tilstedeværelsen af specifikke autoantistoffer i kroppen markant øger risikoen for indlæggelse med COVID-19 samt behov for ilt eller respirator. Tilstedeværelsen af autoantistofferne er også associeret med øget risiko for at dø.
Autoantistoffer er en fejlindstilling i kroppen, så immunforsvaret angriber nogle essentielle cellulære signalstoffer, såkaldt interferon, der er nødvendige for at godt antiviralt respons.
Den øgede risiko for at dø har altså hverken noget at gøre med, om man har diabetes eller er gammel og svag.
Erkendelsen af vigtigheden af autoantistofferne for et alvorligt sygdomsforløb med COVID-19 åbner op for bedre at kunne identificere patienter med størst risiko. Opdagelsen gør det også muligt at pege på dem, som med en helt speciel behandling, der fjerner autoantistofferne fra blodet, kan undgå et alvorligt og potentielt set fatalt sygdomsforløb.
"Vores næste skridt er at finde ud af, hvordan vi kan bruge den her opdagelse i klinikken på patienter med COVID-19," fortæller en af forskerne bag studiet, professor Trine Mogensen fra Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital og Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet.
Forskningsarbejdet er offentliggjort i Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America.
Kroppen angriber selv immunforsvaret
I forskningsarbejdet har forskere fra Europa, USA, Japan og Sydamerika arbejdet sammen i et stort konsortium, COVID Human Genetic Effort, med det formål at blive klogere på genetikken og immunologien bag COVID-19.
I konsortiet deltager flere hundrede læger, børnelæger, epidemiologer, immunologer osv.
I det omtalte studie har forskerne indsamlet blodprøver fra tusindvis af patienter og undersøgt dem for autoantistoffer mod interferon.
Interferon spiller en vigtig rolle i immunforsvarets antivirale respons, idet det er med til at aktivere de immunceller, der angriber virus.
Nogle gange spænder immunforsvaret dog ben for sig selv, udvikler autoantistoffer mod interferon og nedbryder derved kroppens eget antivirale forsvar. Samme mekanisme kendes fra autoimmune sygdomme, hvor immunforsvaret angriber for eksempel celler i bugspytkirtlen, hvilket leder til udvikling af type 1-diabetes.
I forskningsarbejdet har forskerne undersøgt, om tilstedeværelsen af autoantistoffer mod interferon i blodet hos patienter med COVID-19 kan sige noget om, hvorvidt patienterne oplever et mere alvorligt sygdomsforløb.
Autoantistoffer øger risikoen for død af COVID-19
Resultatet af undersøgelsen viser for det første, at mænd lidt oftere end kvinder har autoantistoffer i blodet.
Derudover viser forskningen, at andelen af personer med autoantistoffer mod interferon i blodet stiger med alderen fra under én pct. for personer op til 30 år til op imod fire pct. for de 80-årige.
Ydermere fandt forskerne, at 20 pct. af dem, som i undersøgelsen døde af COVID-19, havde autoantistoffer i blodet mod under én pct. af overleverne.
Endelig fandt forskerne også, at den relative risiko for at dø var markant forhøjet for personer med autoantistoffer i blodet sammenlignet med personer uden autoantistoffer i blodet.
Forskerne undersøgte for autoantistoffer mod flere forskellige former for interferon, og jo flere slags interferon, autoantistofferne var målrettet, des større var risikoen for dødsfald.
"Resultaterne er interessante, fordi de for det første viser, at autoantistoffer spiller en rolle i forhold til alvorsgraden af et sygdomsforløb ved smitte med COVID-19, men også fordi vi finder disse forskelle mellem mænd og kvinder og unge og gamle. Det kan måske være med til at forklare køns- og aldersforskelle i risikoen for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med COVID-19," forklarer Trine Mogensen.
Hun pointerer også, at autoantistofferne ikke opstår på grund af COVID-19, men er til stede allerede inden diagnosen.
"Det har formentlig en genetisk komponent, da vi ser en højere forekomst hos mænd sammenlignet med kvinder," siger Trine Mogensen.
Flere perspektiver i opdagelse
I videre forsøg undersøgte forskerne effekten af autoantistoffer på celler, og her kunne de se, at når autoantistofferne er til stede, bliver effekten af interferon neutraliseret i cellerne, med det resultat at coronavirus kan dele sig uhæmmet.
Det er ikke svært at forestille sig, at det kan lede til et mere alvorligt sygdomsforløb.
Trine Mogensen fortæller dog, at det endnu er uvist, hvorfor nogle personer udvikler autoantistoffer mod interferon, og hvordan de gør det. En mulig forklaring er forskelle i genetik, hvilket fremtidig forskning skal undersøge nærmere.
Indtil videre kan forskningsresultatet dog alligevel godt få klinisk anvendelse.
Trine Mogensen forestiller sig to måder, hvorpå resultatet kan benyttes til at gøre noget for patienter med COVID-19:
- For det første kan man forestille sig, at man i forbindelse med undersøgelser for COVID-19 samtidig undersøger for autoantistoffer mod interferon. Tester personer positiv for både COVID-19 og autoantistoffer, kan det være et varsel til læger om, at de skal holde ekstra godt øje med disse patienter, og at patienterne evt. skal opstarte tidlig antiviral behandling inden alvorlig sygdom, da de har markant forhøjet risiko for et alvorligt sygdomsforløb.
"Måske skal man i det tilfælde sætte tidligt ind med antiviral behandling og måske give patienterne endnu mere behandling for at modvirke, at sygdommen udvikler sig," siger Trine Mogensen.
- Den anden mulige kliniske anvendelse er inden for behandling af personer med COVID-19. Faktisk er det muligt med såkaldt plasmaferese at fjerne autoantistofferne fra blodet. Praktisk filtrerer man en patients blod og skiller de uønskede autoantistoffer fra.
"Vi skal bruge disse resultater til at afprøve nye tilgange til behandling af personer med COVID-19. I Frankrig undersøger man lige nu, om det giver en værdi at teste for autoantistoffer hos indlagte patienter med COVID-19 og benytte resultatet til at guide behandlingen. Det næste bliver også at undersøge, om det kan betale sig at behandle med plasmaferese, og om den behandling kan reducere risikoen før at dø af COVID-19," siger Trine Mogensen.
