Mere og mere peger på, at der er en kobling mellem den mikrobiologiske sammensætning i tarmen og risikoen for at udvikle affektive lidelser som bipolar sygdom og depression. Dansk studie viser, hvilke gode og dårlige bakterier der er med i ligningen.
Kan man spise sig mentalt rask, eller kan man spise sig til en depression?
Der kan måske være noget om snakken.
Flere og flere ting peger i hvert fald på, at der er en klar kobling mellem affektive lidelser som depression eller bipolar sygdom og tarmenes sammensætning af mikrober, blandt andet bakterier.
Tarmbakterier er resultatet af vores opvækst, miljø, gener og spisevaner, og nu viser et nyt dansk studie, at hvis man går tarmbakteriesammensætningen igennem hos personer med affektive lidelser, er der blandt de hundredvis af forskellige arter forholdsvis få af de gavnlige bakteriestammer og hyppigere forekomst af ufavorable bakterier.
"Studiet understreger den komplekse kobling mellem tarmmikrobiomets sammensætning og affektive lidelser, og vores fund tyder på, at afvigelser i et sundt mikrobiom øger risikoen for at udvikle affektive lidelser. Hvis vi kan forstå den kobling bedre, kan vi i fremtiden undersøge nye behandlingsmetoder og forhåbentlig hjælpe folk med disse potentielle invaliderende lidelser tidligere og mere effektivt," fortæller den ene af to af forskerne bag studiet, Maj Vinberg, der er klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet og Psykiatrisk Center Hillerød
Maj Vinberg har lavet studiet i samarbejde med Klara Coello, postdoc og læge ved Psykiatrisk Center København.
Forskningsresultaterne er offentliggjort i Progress in Neuro-Psychopharmacology and Biological Psychiatry.
Studier har før vist, at der er en kobling mellem affektive lidelser og bakterierne i tarmen
Maj Vinberg har tidligere ledet flere studier, der har undersøgt sammenhængen mellem affektive lidelser og forstyrrelser i tarmbakteriesammensætningen.
Hun har blandt andet undersøgt forekomsten af gavnlige og uhensigtsmæssige bakterier i tarmene hos tvillinger, hvoraf den ene havde en diagnose med enten depression eller bipolar sygdom, mens den anden ikke havde.
Det har vi også tidligere skrevet om her på ScienceNews.dk.
Klara Coello og Maj Vinberg har sammen lavet et studie, hvori de viste, at personer, der var nydiagnosticeret med bipolar lidelse, langt hyppigere end raske kontrolpersoner havde forekomst af bakterien Flavonifractor i tarmene. Flavonifractor kan nedsætte kroppens mængde af quercetin, der både har antiinflammatoriske og antioxidante egenskaber.
I det nye studie har forskerne samlet data fra de to forudgående studier for én gang for alle at slå fast, om der er en sammenhæng mellem mængden af helt specifikke bakterier i tarmene og det mentale helbred.
"Der findes meget få studier af tarmmikrobiomets sammensætning hos folk med affektive lidelser, og derfor besluttede vi at lave dette større studie for dels at se, om vi kunne genskabe vores tidligere fund," forklarer Maj Vinberg.
Undersøgt bakterier i tarmene hos 347 personer
I det nye studie har forskerne kortlagt forekomsten af to specifikke bakteriestammer i tarmene hos i alt 347 personer.
De to bakteriestammer er:
- Christensenellaceae, der i store mængder i tarmene er associeret med et godt helbred. Bakterien ser blandt andet ud til at regulere deponeringen af fedt på kroppen.
- Flavonifractor, som er en ufavorabel gæst associeret med inflammation og øget oxidativt stress.
Af de 347 forsøgsdeltagere var 176 patienter med enten bipolar sygdom eller depression, 70 var førstegradsslægtninge til personer med affektive lidelser, og 101 var raske kontrolpersoner.
Tarmmikrobiomet blev undersøgt i afføringsprøver for tilstedeværelsen og mængden af de omtalte bakterier.
Store forskelle i sammensætning af bakterier i tarmene
Undersøgelsen af forsøgsdeltagerne tarmmikrobiom viste, at personer med bipolar sygdom eller depression oftere havde Flavonifractor i afføringen sammenlignet med kontrolpersonerne.
Omvendt havde de raske kontroller flere af de sunde Christensenellaceae i deres tarme.
"Kombinationen af hyppigere forekomst af Flavonifractor og lavere mængder af Christensenellaceae er også forenelig med, at patienter med affektive lidelser dobbelt så hyppigt som baggrundsbefolkningen får type 2-diabetes samt hjerte-kar-sygdom – og det i en væsentligt yngre alder end baggrundsbefolkningen," forklarer Klara Coello.
Forskerne undersøgte også niveauerne af oxidativt stress, hvilket er associeret med dårligt helbred. Her fandt de, at personer med Flavonifractor i tarmmikrobitaen generelt havde et højere niveau af oxidativt stress i kroppen.
Maj Vinberg fortæller, at det endnu ikke er fastlagt, om hønen eller ægget kommer først – altså om uhensigtsmæssig tarmbakteriesammensætning leder til øget risiko for udvikling af affektive lidelser, eller om affektive lidelser kan have en indflydelse på de bakterier, som lever i tarmene.
Hun peger dog på, at i forskningsgruppens tvillingstudie fandt forskerne en arvelig komponent i forhold til tilstedeværelsen af Christensenellaceae i forsøgsdeltagernes tarmmikrobiota. Det indikerer, at den uhensigtsmæssige bakteriesammensætning måske kommer før udviklingen af affektive lidelser. De raske første-gradsslægtning så ud til at have en lidt øget forekomst af Flavonifractor og lidt færre Christensenellacea, men disse forskelle var ikke statistisk signifikante,
"Arveligheden er et af de store spørgsmål, som forskere forsøger at besvare inden for en lang række sygdomme. Men det er så komplekst, at vi endnu ikke er der, hvor vi kan komme med et svar," siger Maj Vinberg.
Rygning kan presse tarmmikrobiomet ud over kanten
Et sidste udtræk fra det nye studie er, at rygning også ser ud til at kunne påvirke risikoen for at have en uhensigtsmæssig bakteriesammensætning med få Christensenellaceae og hyppigere forekomst af Flavonifractor i tarmmikrobiotaen.
Det indikerer, at rygning nok ikke i sig selv kan være en udløsende faktor for udvikling af affektive lidelser, men at det måske kan være den sidste dråbe, som får bægeret til at flyde over.
"Man kan forestille sig, at man i forvejen har flere disponerende faktorer for udvikling af affektive lidelser. Så kan det måske gøre en forskel, om man ryger eller ikke ryger. Hvis man nu er prædisponeret og ovenikøbet ryger, kan det måske være med til at sparke til et mikrobiom, der ikke virker helt efter hensigten, og det kan skabe en interaktion mellem gener og miljø, der peger i retning af udvikling af affektive lidelser," siger Maj Vinberg.
Kan man spise sig rask eller syg?
Omvendt kan mikrobiomet måske også beskytte mod udvikling af affektive lidelser.
Man kan ifølge Maj Vinberg forestille sig, at det at have at et sundt og stærkt mikrobiom kan være en beskyttende faktor i forhold til at udvikle affektiv lidelse.
Disse personer kan måske bedre tåle at blive udsat for en masse faktorer, der ellers kan være eksponerende for at udvikle affektive lidelser, men det så alligevel ikke sker.
"Der er meget fokus på, hvordan man kan få en sundhedsfremmende tarmbakteriesammensætning, og det tyder på, at man kan fremme en sund tarmbakteriesammensætning ved at spise varieret, mange grøntsager og præbiotiske fibre, men vi ved endnu ikke, i hvilken grad det forebygger eller lindrer sygdom. Flere forsøg er i gang med transplantation af tarmmikrobiomet mellem mennesker, og dyreforsøg er lovende i forhold til behandling af angst- og depressive symptomer. Desuden bliver der forsket i, om tilskud af probiotika kan gøre en forskel," siger Klara Coello
"Vi ved, at tarmen og hjernen kommunikerer sammen både gennem kemiske stoffer, hormoner, immunsystemet og nerver, så det er et komplekst felt. Forhøjet stresshormon kan også påvirke tarmens mikrobiota uhensigtsmæssigt, og man kan således også forestille sig, at søvnstabilisering og aktivering af det parasympatiske nervesystem kan have gunstig effekt på tarmmikrobiotaen. Det er perspektiverne på lang sigt, men vi mangler endnu data til at forstå sammenhængen mellem tarmens bakteriesammensætning og affektive lidelser og udnytte dette i klinisk praksis," slutter Klara Coello.
