Der skal mere fokus på at hjælpe personer med hjertesygdom og angst eller depression, mener forsker.
Personer med hjertesygdom har sammenlignet med et bredt udsnit af befolkningen øget risiko for at få stillet en diagnose med angst eller depression.
Nu viser ny dansk forskning, at blandt personer med hjertesygdom har dem, der også har en diagnose med angst eller depression eller er i behandling med psykofarmaka, øget risiko for at dø inden for et år af en hospitalsindlæggelse på grund af deres hjertesygdom.
Ifølge en af forskerne bag studiet viser resultaterne, er der bør være mere fokus på at støtte patienter med hjertesygdom og angst eller depression.
"Når vi møder hjertepatienter med angst eller depression eller patienter i behandling for angst eller depression, skal vi betragte dem som højrisikopatienter i forhold til deres hjertesygdom. Dem skal vi passe ekstra på og sørge for, at de får den hjælp, som de skal bruge," fortæller seniorforsker og professor i kardiologi på Hjertecenteret ved Rigshospitalet Selina Kikkenborg Berg.
Forskningen er offentliggjort i European Journal of Cardiovascular Nursing.
Mange patienter med hjertesygdom har også angst eller depression
Forskningsarbejdet tager udgangspunkt i forskningsprojektet DANHEART med 12.913 danskere med hjertesygdom.
DANHEART er etableret for at lave en kortlægning af, hvordan det går danske hjertepatienter, efter de bliver udskrevet fra hospitalet.
Tidligere studier fra DANHEART har blandt andet vist, at der er en overrepræsentation af angst og depression blandt personer med hjertesygdom. Cirka 30 pct. har angstsymptomer, mens cirka 15 pct. har symptomer på depression.
Ydermere har tidligere forskning vist, at der er en overdødelighed blandt hjertepatienter med angst og depression sammenlignet med dem, som ikke har angst og depression.
"Det er forståeligt nok for de fleste, at folk, som har fået en diagnose med en hjertesygdom, oplever angst eller depression som en almindelig følelsesmæssig reaktion. Men vi har i vores tidligere studier også set, at en stor andel allerede inden indlæggelse på hospitalet for hjertesygdom har været medicineret for angst og depression. Der eksisterer på den måde et komplekst samspil mellem hjertesygdom, psykisk sygdom og medicinering, som vi i dette studie ville gå et skridt dybere ned i forståelsen af," forklarer Selina Kikkenborg Berg.
Bred gruppe af hjertepatienter med i undersøgelse
I studiet har forskerne via både lægemiddelregistre og spørgeskemaundersøgelser fundet ud af, hvem af forsøgsdeltagerne i DANHEART-undersøgelsen som havde symptomer på angst eller depression.
Forsøgsdeltagerne havde været indlagt og var blevet udskrevet efter behandling for blandt andet iskæmisk hjertesygdom, rytmeforstyrrelser, hjertesvigt eller sygdom i hjerteklapperne. Der var ingen forskel mellem grupperne i forhold til forekomsten af angst og depression.
Forsøgsdeltagerne havde i forbindelse med deres indlæggelse fået forskellige behandlinger for deres hjertesygdom.
Nogle var blevet medicinsk behandlet, andre havde fået lavet en ballonudvidelse, mens en helt tredje gruppe havde været gennem en åben hjerteoperation.
"Vores primære interesse var at finde ud af, om psykofarmaka til behandling af angst og depression muligvis kunne associeres med øget dødelighed inden for ét år efter behandling for hjertesygdom. Vi ved, at psykofarmaka kan give problemer for hjertepatienter og influere på effekten af hjertemedicin, men om det kan relateres til øget dødelighed, er ikke veldokumenteret endnu," siger Selina Kikkenborg Berg.
Psykofarmaka kædes sammen med risiko for tidlig død
Data fra forsøgsdeltagerne i DANHEART-undersøgelsen viser, at 18 pct. forinden indlæggelse for hjertesygdom havde indløst recepter på psykofarmaka.
Seks pct. af den gruppe af patienter døde inden for et år efter indlæggelsen mod kun to pct. af patienter, der ikke var i behandling med psykofarmaka.
Selina Kikkenborg Berg forklarer, at det modsvarer en fordobling af risikoen for at dø inden for et år efter behandling for hjertesygdom.
Forskeren understreger dog også, at man ikke kan konkludere, at overdødeligheden skyldes selve medicinen.
"Det er vigtigt for os at komme ud med budskabet, at hjertepatienter i behandling med psykofarmaka endelig ikke må eksperimentere med at stoppe behandlingen for angst eller depression," siger hun.
Angst og depression giver stress i kroppen
Selina Kikkenborg Berg peger på forskellige mulige forklaringer på, at der er en overdødelighed blandt hjertepatienter i behandling med psykofarmaka.
Den ene mulighed er selvfølgelig de bivirkninger, som er forbundet med medicinen. Den hælder forskerne dog ikke til, men vurderer i stedet, at brugen af medicin mere er et udtryk for de helbredsmæssige konsekvenser af den underliggende psykiske sygdom, og at det er der, hvor problemet skal findes.
"Angst og depression udløser stress i kroppen, og stress er dårligt for hjertet. Vi ser overdødeligheden som en konsekvens af den øgede sygelighed, som personer med psykisk sygdom har. De har generelt flere sygdomme og en adfærd, der blandt andet gør det sværere for dem at stoppe med at ryge, spise sundt eller motionere. Det er alt sammen dårligt for hjertehelbredet," forklarer Selina Kikkenborg Berg.
Dør af det samme, bare tidligere
I forlængelse af det førnævnte studie har forskerne lavet endnu et studie af dødsårsagerne mellem gruppen af hjertepatienter i behandling for angst og depression og gruppen af hjertepatienter, der ikke også slås med psykisk sygdom.
Den undersøgelse viste, at der ingen forskel var i dødsårsagerne mellem de to grupper.
"Det får os til at tro på, at hjertepatienter med angst og depression dør tidligt, fordi deres systemiske sygdomsbillede bliver accelereret af deres psykiske sygdom. De ville formentlig dø af det samme på et senere tidspunkt, hvis de ikke også havde angst eller depression at slås med," forklarer Selina Kikkenborg Berg.
Mere fokus på sårbare patienter
Selina Kikkenborg Berg mener, at det nye forskningsresultat peger på et område i tilgangen til patienter med hjertesygdom og angst eller depression, hvor tingene kan gøres bedre.
Specielt antyder data, at sundhedsprofessionelle nok skal være mere opmærksomme på denne patientgruppe, fordi de formentlig har nogle yderligere behov.
Patienterne skal måske følges ekstra godt op på, ligesom man skal være opmærksom på deres forløb i forhold til rehabilitering.
"De skal have nogle tilbud, eksempelvis til rygestop, og ekstra støtte til at komme til kontroller hyppigere, så vi kan identificere og behandle forværring af deres hjertesygdom. De kræver også en ekstra opmærksomhed, så de ikke putter sig derhjemme. De patienter, der har symptomer på angst eller depression, men ikke er i behandling med psykofarmaka, skal også tilbydes behandling for deres psykiske lidelse, enten med medicin eller med terapi," siger Selina Kikkenborg Berg.
