Kvinder over 40 år er ikke de eneste, som har kromosomfejl i deres æg. Også teenagere har kromosomfejl i 4 ud af 5 æg.
Et nyt dansk-ledet studie viser for første gang, at teenagere har overraskende mange kromosomfejl – et kromosom for meget eller for lidt – i deres ubefrugtede æg.
Kromosomfejlene øger risikoen for spontan abort og medfødte lidelser.
Forskningen viser også, at én eller anden ukendt mekanisme formentlig reparerer på æggene, så de er klar til at blive levedygtige, når teenagere bliver ældre og rammer den optimale alder for at føde.
Senere i livet kommer kromosomfejlene dog igen, og derfor føder kvinder over 40 år oftere børn med kromosomfejl, eksempelvis som ved Downs syndrom.
”Vores undersøgelse er det største studie til dato på kvinders æg. Resultatet viser, at det har været forkert, når vi altid har antaget, at kvindens æg er i deres bedste stand helt tidligt i livet og så forringes med årene. Sådan forholder det sig slet ikke,” fortæller forskeren bag det nye studie, professor Eva Hoffmann fra Center for Kromosomstabilitet ved Københavns Universitet.
Studiet er offentliggjort i Science.
Kvinder taber 20.000 graviditeter om året i Danmark
Kromosomfejl i kvindens æg er hovedårsagen til ufrivillige aborter.
Omkring en fjerdel af alle graviditeter ender i en ufrivillig abort, og heraf tabes 90 pct. af fostrene i graviditetens første 12 uger.
En stor del af fostrene tabes på grund af kromosomfejl, hvor kun æg med få kromosomfejl - fx på kromosomerne 13 (Pateaus syndrom), 18 (Edwards’ syndrom), 21 (Downs syndrom), X (Turners syndrom) og XXY (Klinefelters syndrom) - har muligheden for at blive til et levedygtigt barn.
Forskere og læger har længe vidst, at kvinder over 40 år har højere risiko for at føde et barn med kromosomfejl, og at risikoen er koblet sammen med øget forekomst af kromosomfejl i hendes æg, som bliver mindre og mindre vitale med alderen.
”I Danmark tabes 20.000 graviditeter om året. Det er et meget højt antal graviditeter, som ikke bliver til noget. I lang tid har vi vidst, at halvdelen af fostrene tabes på grund af kromosomfejl, og det sker hyppigere, jo ældre kvinden bliver. Ingen havde dog før nu undersøgt kromosomfejl i æg fra teenagere,” forklarer Eva Hoffmann.
Undersøgte 3.000 æg fra danske piger og kvinder
Forskerne fra Københavns Universitet undersøgte 3000 æg fra 300 danske piger og kvinder 9–43 år gammel.
Æggene kom fra de store frysere på Rigshospitalet, hvor fx kvinder, der skal i behandling med kemoterapi, bliver tilbudt at få frosset væv fra deres æggestokke ned, da kemoterapi kan ødelægge æggestoksvævet, så de ikke senere kan blive gravid.
Hvis de får frosset æg ned, kan æggene senere hen blive tøet op, så kvinderne kan blive gravid med deres egne æg.
I processen omkring nedfrysningen af æggestoksvæv går en masse væv til spilde, og Eva Hoffmann har undersøgt dette væv for kromosomfejl.
”Det er det største studie på menneskelige æg nogensinde, og vi undersøgte 3.000. Det er unikt, at vi kan gøre det her i Danmark, og det kan vi kun, fordi Claus Yding Andersen har opbygget vores landsdækkende ovariefrys-program fra Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital og Rigshospitalet,” siger Eva Hoffmann.
Kvinder mellem 25 og 27 år har forbavsende mange dårlige æg
Eva Hoffmann fortæller, at resultatet af studiet viser et overraskende stort antal kromosomfejl i æg, selv fra kvinder 25–27 år gammel, der aldersmæssigt betragtes som værende på det optimale tidspunkt i livet i forhold til at føde.
Kvinder 25–27 år gammel havde kromosomfejl i omegnen af 20–30 pct. af deres æg.
Det tal steg til 80 pct. for kvinder 42–43 år gammel.
”Det er et meget højt andel, og så er stigningen i andelen af kromosomfejl ikke lineær. Det går meget stærkt, når kvinderne kommer over på den anden side af 35 år,” siger Eva Hoffmann.
Chokerende højt antal ringe æg hos unge piger
Forskningsresultatet viser også, at unge piger helt ned til 9-årsalderen har kromosomfejl i en meget stor andel af deres æg.
For de 10–11-årige var tallet således også 80 pct., ligesom blandt kvinder på 42–43 år, og det er et chokerende højt tal.
”Vi har altid troet, at kvindens æg er bedst tidligt i livet for så at blive forringet med tiden, men her fandt vi for første gang, at andelen af æg med kromosomfejl følger en U-formet kurve, hvor der er mange kromosomfejl tidligt og senere i livet, med færrest kromosomfejl omkring 25-årsalderen,” forklarer Eva Hoffmann.
Kroppen kan reparere på kromosomfejl i æg
Det meget overraskende resultat kan ifølge Eva Hoffmann formentlig kun forklares ved, at kroppen besidder nogle mekanismer til at reparere på kromosomfejl i æggene, og de mekanismer træder i kraft, i takt med at kvinden nærmer sig det optimale alder for at føde.
Eva Hoffmann tror også, at signalet til at reparere på æggene kan findes både inde i æggene og i en signalvej, der er koblet til den modning af æggene, som foregår hver måned, når kvinden skal til at have ægløsning.
”Vi kigger nærmere på dét for at forstå, hvordan processen fungerer, så vi forhåbentlig kan få indsigt nok til at hjælpe kvinder, som ønsker at blive gravide, men hvor blandt andet kromosomfejl i æggene på grund af sen alder gør det svært,” siger Eva Hoffmann.
Evolutionær forklaring på fejl i æg blandt teenagere
Hvorfor er naturen indrettet sådan, at æggene starter ud med at være fyldt med kromosomfejl for derefter at blive bedre og ende med at være ringe igen?
Ifølge Eva Hoffmann skal vi nok skele til evolutionen for at finde svaret.
Evolutionært er små piger på 12–13 år slet ikke færdigudviklet nok til at føde børn. Det skyldes primært, at deres hofter ikke er udviklet nok til at kunne presse et barn ud.
Derfor giver det mening, hvis naturen er indrettet på den måde, at deres æg er fyldt med kromosomfejl, så der er stor sandsynlighed for, at de taber barnet, hvis de bliver gravide.
Senere i livet, når deres hofter er klar til at klare en fødsel, går kroppen i gang med at reparere på æggene, så antallet af æg med kromosomfejl falder, og de lettere bliver gravide med et levedygtigt foster.
”Det har helt klart noget med evolutionen at gøre. Det er en god måde at sørge for, at unge piger sjældent bliver gravide med risiko for at dø under en fødsel, deres hofter ikke er klar til,” fortæller Eva Hoffmann.
“Chromosome errors in human eggs shape natural fertility over reproductive life span” er udgivet i Science. Eva Hoffmann modtog i 2015 støtte af Novo Nordisk Fonden til projektet “Mapping the genomic landscape in the human germline”.
