Patienter med blodkræft har særlig risiko ved smitte med COVID-19

Sundhed og velvære 11. dec 2021 4 min PhD Annika Fendler Skrevet af Kristian Sjøgren

Patienter med de fleste former for kræft kan ofte godt etablere et godt immunrespons mod COVID-19. Ved blodkræft ser tingene dog anderledes ud, men immunforsvaret kan kompensere og alligevel beskytte patienten.

Interesseret i Sundhed og velvære? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

Patienter med kræft har berettiget været presset de seneste to år, hvor COVID-19 har sat dagsordenen i verden.

Flere studier har vist, at patienter med kræft har højere risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med COVID-19, men indtil nu har forskere ikke helt forstået årsagen.

Det råder et nyt studie bod på. I studiet viser en international gruppe af forskere, at de fleste kræftpatienter faktisk godt kan etablere et godt immunrespons som modsvar på smitte med coronavirus.

Patienter med blodkræft har dog markant sværere ved at stable et immunologisk modsvar på benene. Det samme gælder patienter i behandling med immunmodulerende medicin.

Forskningsresultatet, der er blevet præsenteret i Nature Cancer, giver læger en videnskabeligt grundlag at stå på, når de skal rådgive deres patienter.

"Vores data kan ikke forudsige den individuelle risiko for patienter med blodkræft, men har man blodkræft, kan det være en god idé at minimere sin risiko for at blive smittet med COVID-19, blandt andet ved at undgå at være steder med mange mennesker og højere risiko for smitte. Derudover peger vores og andre forskningsgruppers resultater også på, at specielt patienter med blodkræft ikke vil få nær så godt et immunrespons ved vaccinering sammenlignet med patienter med solide tumorer. Derfor er patienter med blodkræft fortsat i høj risiko for et alvorligt sygdomsforløb, selvom de er blevet vaccineret," siger en af forskerne bag studiet, ph.d. Annika Fendler fra Francis Crick Institute i London.

Undersøgte 118 patienter med kræft og COVID-19

I studiet ønskede forskerne at komme dybere ned i forståelsen af, hvorfor nogle personer med kræft klarer sig dårligere ved smitte med COVID-19 end et bredt udsnit af befolkningen.

Til det formål etablerede forskerne CAPTURE-studiet, hvori de rekrutterede 357 patienter med kræft.

118 fik på et tidspunkt en diagnose med COVID-19, og forskerne udtog blodprøver fra dem før, under og efter diagnosen for at finde ud af, hvordan deres immunforsvar reagerede på smitten.

Forskerne definerede smitte som et positivt testsvar på en PCR-test eller ved fund af COVID-19-relaterede antistoffer i patienternes blod.

Patienterne var i gennemsnit 59 år gamle, 54 pct. var mænd, og 89 pct. havde fået stillet en diagnose med solide tumorer, eksempelvis lungekræft, hudkræft eller brystkræft. De resterende 11 pct. (21 patienter) havde fået stillet en diagnose med blodkræft.

Mange af patienterne led også af andre komorbiditeter, der kunne påvirke deres risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitten med COVID-19. 27 pct. havde forhøjet blodtryk, 21 pct. var svært overvægtige, og 11 pct. havde type 2-diabetes.

Patienterne blev behandlet for deres kræft med alt fra immunterapi og kemoterapi til kirurgi og stråleterapi.

Patienter med solide tumorer har normalt immunrespons

Blandt de kræftpatienter, som blev smittet med COVID-19, var 80 pct. symptomatiske. 44 pct. af det samlede antal patienter havde mild sygdom, 31 pct. havde moderat sygdom og fem pct. havde alvorlig sygdom. 20 pct. var asymptomatiske. 28 pct. af patienterne blev indlagt på grund af smitte med COVID-19. To patienter døde på grund af komplikationer til smitten, mens ni patienter døde på grund af kræftprogression.

I patienternes blodprøver fandt forskerne, at der var stor forskel i immunresponset mellem patienter med solide tumorer og patienter med blodkræft.

Patienter med solide tumorer havde et normalt immunrespons, der var sammenligneligt med immunresponset hos et bredt udsnit af befolkningen. Dog havde personer, der var i behandling med immunterapi, et reduceret respons, hvilket ifølge Annika Fendler ikke er overraskende, fordi immunterapi netop modificerer immunresponset. Dog er det endnu uklart, om det reducerede respons er klinisk relevant. Det har forskerne endnu ikke undersøgt.

Blodkræft ændrer immunresponset

For patienter med blodkræft gjaldt det, at de havde et reduceret antistofrespons, men et øget T-cellerespons. Enten havde patienterne ingen eller kun meget få antistoffer mod COVID-19 i blodet under og efter smitte.

Annika Fendler forklarer, at resultatet er særligt interessant, da det viser, at når patienterne har blodkræft, er de ikke i samme grad i stand til at mobilisere antistoffer til at bekæmpe virusinfektionen. Behandles patienterne med anti-CD20-behandling, sætter det antistofresponset helt ud af spillet.

Det kompenserer immunforsvaret dog for ved at sætte gang i et stærkere T-cellerespons, så virusinfektionen bliver slået ned alligevel. Det fandt forskerne også i blodprøverne, hvor T-celleresponset hos patienter med blodkræft var markant forøget.

Annika Fendler fortæller, at resultatet fra blodprøverne også tydeligt kunne ses på patienterne. Dem med blodkræft havde sværere ved at komme af med COVID-19, men de blev ikke nødvendigvis mere syge af smitten med virus. Fra PCR-resultaterne kunne forskerne dog se, at de var positive for sygdommen i længere tid.

"Det indikerer, at T-cellerne kan gøre op for noget af det tabte antistofrespons. I princippet kan immunforsvaret også lige så godt huske et T-cellerespons som et antistofrespons, så efter smitte vil også dem med blodkræft have en vis form for beskyttelse," siger hun.

For patienter med solide tumorer fandt forskerne, at de havde et vedvarende antistofrespons i kroppen i op til 11 mdr. efter smitten. Det indikerer, at patienter med solide tumorer både ved vaccinering og ved smitte bliver godt beskyttet efterfølgende.

Hold ekstra godt øje med patienter med blodkræft

Ifølge Annika Fendler er der i studiet tre konklusioner med kliniske implikationer.

  • For det første viser studiet, at størstedelen af kræftpatienter har en eller anden form for immunrespons som modsvar på smitte med coronavirus. 
  • Patienter med blodkræft har højere risiko for et alvorligt sygdomsforløb sammenlignet med patienter med solide tumorer. Årsagen er, at de ikke i samme grad har et stærkt antistofrespons. 
  • Kræftpatienter med blodkræft kompenserer dog til dels for det manglende antistofrespons ved at etablere et stærkere T-cellerespons.

"Indledningsvist i vores studie vidste vi ikke, hvilke patienter der ville klare sig bedre eller værre end andre. Det har vi nu et bedre overblik over. Vores resultater viser, at patienter med blodkræft eller patienter i behandling med immunmodulerende medicin har højere risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med COVID-19, og de skal derfor følges nøjere af læger for at sikre, at de hurtigt kommer i behandling, hvis de bliver smittet," siger Annika Fendler.

"Functional antibody and T cell immunity following SARS-CoV-2 infection, including by variants of concern, in patients with cancer: the CAPTURE study" er udgivet i Nature Cancer. Medforfatter til artiklen Charles Swanton har modtaget støtte af Novo Nordisk Fonden som medansøger på projektet ”Data-intensive Complex Systems Approach for Cancer Genomics Research: from Theory to Efficient Targeted Therapeutic Intervention”.

One of the greatest challenges in cancer medicine is understanding and predicting the trajectory of individual cancers. This leads to both over and un...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020