Ny viden om risikofaktorer for selvmord

Kost og livsstil 7. feb 2023 3 min Postdoctoral Fellow Megan Davies Skrevet af Kristian Sjøgren

Forskere har kortlagt, hvad der betyder noget for risikoen for at begå selvmord. Mors psykiske sygdom og en død far betyder mest for risikoen for at begå selvmord, mens nærmiljøets uddannelsesniveau og arbejdsform ikke betyder det helt store.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har bedt verdens lande om øget fokus på tiltag, der kan reducere forekomsten af selvmord på verdensplan.

Derfor er det naturligvis vigtigt at vide, hvad der præcis øger risikoen for at begå selvmord, og hvad der faktisk ikke betyder så meget.

Netop den kortlægning har forskere nu lavet i et nyt studie, som viser, at når mor er psykisk syg, betyder det rigtig meget for risikoen for at begå selvmord. Det samme gør det, når far er død.

Til gengæld betyder det ikke så meget, hvilket lokalområde man bor i. Det har tidligere studier ellers peget på.

”Det handler om, at vi skal vide, hvor vi skal sætte ind med interventioner for at sænke risikoen for selvmord. Det nytter ikke noget, at vi sætter ind på områder, der faktisk ikke rokker meget ved risikoen, mens vi lader stå til på områder, der batter. Derfor har vi brug for konkrete data, og det kommer vi med i dette studie,” fortæller en af forskerne bag studiet, postdoc Megan Davies fra Institut for Folkesundhed ved Københavns Universitet.

Forskningen, der blev udført på Big Data Centre for Environment and Health (BERTHA) ved Aarhus Universitet, er offentliggjort i Psychological Medicine.

Danskere havde rekord i selvmord

I studiet ønskede Megan Davies sammen med sine kollegaer at undersøge, om visse faktorer øger eller måske endda sænker risikoen for at begå selvmord.

Det drejede sig om psykisk sygdom i familien, forsøg på selvmord eller dødsfald hos en forælder, og hvordan uddannelsesniveauet, arbejdsformen eller den etniske oprindelse blandt personer i nærmiljøet spiller ind.

Til formålet undersøgte forskerne 1.723 selvmord i Danmark i perioden fra 1982 til 2015.

Danmark er et interessant land for forskning i selvmord, fordi landet lå højt på listen over flest selvmord pr. indbygger i 1980'erne.

”Det er dog faldet siden da, men der er stadig et stykke vej endnu, fordi forekomsten af selvmord fortsat er forholdsvis høj,” siger Megan Davies.

Har mor skizofreni, betyder det mest for risikoen for selvmord

Resultatet af studiet viser overordnet set, at nabolaget betyder meget lidt for risikoen for at begå selvmord sammenlignet med psykisk sygdom i familien eller en forældres død.

Størst indflydelse havde det, hvis mor havde fået stillet en diagnose med skizofreni. I så fald mere end fordoblede det risikoen for at begå selvmord (129 pct. forøget).

På samme måde øgede det også markant risikoen for at begå selvmord, hvis far var død. Her drejede det sig ligeledes om mere end en fordobling.

Omvendt betød det ikke lige så meget, hvis mor var død, mens det ingenting betød, om faren havde skizofreni eller ej.

”Det er ikke overraskende, at mors psykiske helbred betyder noget for risikoen for at begå selvmord, men det er overraskende, at der er så stor forskel på, om den ene eller anden forælder har psykisk sygdom, eller om den ene eller anden forælder er død. Andet forskning har vist en tendens til, at en forældres død øger risikoen for selvmord mere hos børn af det samme køn. Når man vil identificere risikofaktorer for risikoen for at begå selvmord, er man derfor nødt til at kigge på forældrene hver for sig,” forklarer Megan Davies.

Nabolaget betyder meget lidt for selvmordsrisikoen

I den del af undersøgelsen, som omhandlede betydningen af det nabolag, som man bor i, fandt forskerne, at det faktisk ikke betyder det helt store for risikoen for at begå selvmord.

Var nabolaget præget af personer med lav uddannelse, øgede det kun risikoen med syv pct. Nabolag domineret af personer med manuelt arbejde øgede risikoen med otte pct.

Omvendt var det associeret med otte pct. lavere risiko for at begå selvmord, hvis nabolaget var domineret af personer, som var født uden for Danmark.

Hvor tæt, folk bor i nabolaget, har også en lille effekt på risikoen for at begå selvmord. Bor folk meget tæt, falder risikoen med 11 pct.

”Men hvis man sammenligner risikoen for at begå selvmord i det ene danske nabolag frem for det andet, er der meget lille forskel på risikoen for at begå selvmord. Nabolaget har med andre ord meget lille betydning for risikoen for at begå selvmord – i hvert fald i Danmark,” siger Megan Davies.

Fattigdom rammer mænd hårdere end kvinder

Megan Davies fortæller, at studiet kommer med nogle overraskende pointer, idet tidligere studier har peget på, at det nabolag, som man bor i, har forholdsvis stor betydning for risikoen for at begå selvmord.

Sådan ser det ikke ud i de danske tal, hvor forskerne har skærpet fokus ved at kigge på både karakteristika ved nabolaget sammen med andre vigtige risikofaktorer for selvmord for mere præcist at kunne identificere nabolagets betydning.

Ifølge forskeren belyser tallene, hvor det giver mening at fokusere interventioner, hvis man vil nedbringe risikoen for selvmord.

Det kan blandt andet dreje sig om at holde ekstra godt øje med børn af mødre med skizofreni og sætte ind med interventioner tidligt, hvis der opstår faresignaler. Det samme gælder børn af fædre, der døde i barnets barndom.

”Og så skal vi anerkende, at mennesker, der lever i nabolag med mange personer tæt på fattigdomsgrænsen, ser ud til at have en lille forøget risiko for at begå selvmord. Nabolaget ser ud til måske at påvirke kvinder og mænd forskelligt, hvor mænd, sammenlignet med kvinder, ser ud til at have højere risiko for at begå selvmord, hvis de lever i et nabolag med meget fattigdom. Men det er sværere at se, fordi mænd generelt har højere risiko for at begå selvmord sammenlignet med kvinder,” siger Megan Davies.

The complexities of suicide: a multilevel survival analysis examining individual, familial and neighbourhood determinants of suicide risk using Danish register-based data” er udgivet i Psychological Medicine. I 2018 tildelte Novo Nordisk Fonden medforfattere Clive Sabel, Torben Sigsgaard og Carsten Bøcker Pedersen en Challenge Programme-bevilling til projektet "Big Data Centre for Environment and Health".

My main research interests centre around health inequalities and outcomes amongst different social groups. I am also interested in mental health and i...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020