En bedre forståelse af biomarkører er nøglen til at forbedre vedligeholdelsen af en sund kropsvægt ved at gøre processen mere personlig og relevant. Det vil spare mange mennesker for frustrerende vægttabsforløb, der ikke forløber som planlagt. Sådan lyder budskabet fra professor Eric Ravussin, der i mere end 30 år har forsket i energistofskiftets rolle i reguleringen af kropsvægt.
Det menneskelige stofskifte fungerer i bund og grund som en omformer. Det omdanner mad til energi i vores kroppe og bestemmer i sidste ende, om vi taber os eller tager på. Ikke desto mindre er de underliggende mekanismer vanskelige at forstå, fordi stofskiftet er forskelligt fra person til person. Dette indebærer, at svaret på et meget væsentligt spørgsmål er forskelligt fra individ til individ: hvor meget energi skal vi forbruge for at vedligeholde en sund vægt?
Svaret på dette spørgsmål er helt centralt inden for forskningen i fedme og relaterede sygdomme som type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdomme, og var ét af de emner, der blev drøftet på Copenhagen Bioscience Conference i oktober 2019, hvor det overordnede tema var Metabolism in Action.
Én af hovedtalerne var Eric Ravussin, professor og Associate Executive Director ved Pennington Biomedical Research Center, Baton Rouge, Louisiana, USA. I mere end 30 år har han forsket i energistofskiftets rolle i reguleringen af kropsvægt, og i hans aktuelle forskning er målet at opnå en bedre forståelse af mekanismerne bag stofskiftet.
”Der kan ikke sættes lighedstegn imellem energiforbruget og kalorieforbruget, fordi kalorierne kommer fra henholdsvis kulhydrat, fedt og protein, og kroppen regulerer hver af disse makronæringsstoffer på forskellig vis. Vi har fundet ud af, at mennesker med en langsom fedtforbrænding sandsynligvis også vil tage på i vægt. Spørgsmålet er så, hvilke mekanismer der ligger bag dette, og dét er, hvad videnskaben igennem de sidste 20 år for alvor er begyndt at fokusere på,” siger Eric Ravussin.
Lige så mange kategorier som der er mennesker
De mennesker med en lav energi- eller fedtforbrænding, som Eric Ravussin nævner, udgør den ene af de to fænotyper, som stofskifteforskningen hidtil har identificeret: den sparsommelige (thrifty) fænotype. Den anden fænotype kaldes den ødsle (spendthrift) og omfatter mennesker, der har en høj energi- eller fedtforbrænding. Eric Ravussin og hans kolleger brugte disse fænotyper som grundlag for en kontrolleret overspisningsundersøgelse, hvor 35 mennesker (29 mænd og 6 kvinder) indtog 40 % over deres oprindelige energibehov i 8 uger og derefter blev bedt om at vende tilbage 6 måneder senere til en opfølgning.
Undersøgelsen viste, at forsøgspersoner, der havde et lavere hvilestofskifte end forventet – den sparsommelige fænotype – beholdt mere af fedtøgningen i overspisningsperioden, mens forsøgspersonerne med et højere hvilestofskifte end forventet – den ødsle fænotype – tabte sig markant mere i opfølgningsperioden på 6 måneder.
Resultaterne, der blev offentliggjort i American Journal of Clinical Nutrition i oktober 2019, tyder på, at individuelle stofskifte-fænotyper kan påvirke den langsigtede regulering af kropsvægten.
De to fænotyper kan forklare, hvorfor mennesker på samme kost reagerer forskelligt på de samme begrænsninger i kalorieindtag. Men de to fænotyper er kun en del af forklaringen på forskellene i menneskers stofskifte, og Eric Ravussin ønsker i højere grad at forstå de underliggende mekanismer, der kan medvirke til at forklare disse forskelle.
”Vi kan kategorisere folk i sparsommelige og ødsle fænotyper, men denne inddeling er stadig meget grov. I stedet for blot at have to kategorier bør vi ideelt set have lige så mange kategorier, som der er mennesker. Dette er, hvad præcisionsmedicin handler om. Nogle strategier vil fungere for en del af de mennesker, der forsøger at tabe sig, mens andre i gruppen ikke vil få nogen god effekt. Målet er derfor at identificere mange flere grupper. Vi er bestemt ikke nået dertil endnu, men jeg tror, at vi kan begynde at identificere grupper af mennesker, der har mere til fælles,” siger Eric Ravussin.
Biomarkører kan hjælpe med at skræddersy behandling
Eric Ravussin og hans kolleger deltager i Molecular Transducers of Physical Activity Consortium (MoTrPAC). Målet med projektet er at afdække, hvordan motion på det molekylære niveau forbedrer og fastholder sundheden i kroppens væv og organer. I dén forbindelse undersøges udholdenheden og modstandskraften hos 3.000 mennesker i forbindelse med fysisk træning. Ifølge Eric Ravussin bør den tilgang, der anvendes i disse undersøgelser, overføres til forskning i ernæring og vægtregulering.
”Vi udfører undersøgelserne ved at indsamle biologiske prøver af fx blod, spyt og afføring til mikrobiomet før, under og efter træning. Vi udfører alle de mulige typer kvantificering af typer af biologiske molekyler, som du kan forestille – af genomet, transkriptomet, lipidomet og metabolomet – og så kigger vi på forskelligheden i den molekylære respons på træningen. Disse resultater kan vi bruge til at identificere biomarkører. Vi bør gøre det samme med regulering af kropsvægt, så vi kan få en indsigt i de molekylære måleværdiomformere i responsen hos forskellige mennesker,” forklarer Eric Ravussin.
Han understreger vigtigheden af at finde og forstå de relevante biomarkører til at opretholde en sund kropsvægt. Som det er nu, skal forskere få mennesker til at faste eller overspise for at afgøre, om de har en sparsommelig eller ødsel fænotype. At bruge enklere biomarkører såsom blod-, spyt- eller hårprøver vil gøre det muligt at identificere biomarkørerne og tilpasse den efterfølgende behandling til de individuelle behov og præferencer.
”Der er stor forskel mellem mennesker. Nogle mennesker har let ved at tabe sig, mens det er meget svært for andre. Nogle mennesker foretrækker en fedtfattig diæt, mens andre foretrækker en diæt med få kulhydrater eller en ketogen diæt. Dette forhold er med til at sælge bøger, men er frustrerende for mange mennesker, fordi de ikke ved, hvordan de skal håndtere det. Jeg mener, at vi er nødt til at bevæge os hen imod en mere personlig medicin, hvor vi identificerer dem, der potentielt er modtagelige for de forskellige typer diæter og indgreb. Jeg ser forskningen bevæge sig hen imod præcisionsmedicin, hvor vi for alvor kan anvende biomarkører til at beslutte, hvilken behandlingsstrategi en specifik person kan følge for at opnå et bedre resultat,” uddyber Eric Ravussin.
Lad data være drivkraften for opdagelser
Den teknologiske udvikling vil hjælpe forskerne med at identificere og bruge disse biomarkører for at gøre det muligt for mennesker at vedligeholde en sund kropsvægt. Eric Ravussin forudsiger, at fremtiden inden for dette felt vil bringe en mere utraditionel tilgang til data, end vi har været vant til.
”Med dén teknologi, vi har nu – og især med den kraft der er i digital dataanalyse – bør vi være ikke-målrettede: vi bør være totalt agnostiske og åbne for alle de data, forskningen frembringer. Vi bør bevæge os fra de kvalificerede gæt til en ikke-målrettet, blind tilgang. Lad data være drivkraften i, hvad vi kommer til at opdage,” afslutter Eric Ravussin.
”Metabolic adaptation is not observed after 8 weeks of overfeeding but energy expenditure variability is associated with weight recovery” er blevet publiceret i American Journal of Clinical Nutrition. Copenhagen Bioscience Conferences er en række videnskabelige konferencer inden for biomedicin og bioteknologi. Konferencerne samler nogle af verdens bedste forskere og unge talenter for at diskutere de nyeste videnskabelige resultater og mest aktuelle emner inden for et bestemt felt. Formålet med konferencerne er at give deltagerne mulighed for at opbygge et internationalt netværk og relationer samt at udveksle viden og ideer.
