Individuelt tilpassede kræftvacciner viser i et nyt forsøg gode takter. Immunforsvaret lærer kræftcellerne at kende, og alle patienter er stadig i live.
Forskere fra Dana-Farber Cancer Institute, Brigham and Women’s Hospital og the Broad Institute of MIT and Harvard i Boston, USA, har udviklet en individuelt tilpasset kræftvaccine, NeoVax, der i forsøg har vist meget lovende resultater.
For fire år siden kunne forskerne vise, at vaccinen inducerer et immunrespons mod kræft, og nu viser en ny opgørelse af patientdata, at vaccinen medfører et langvarigt immunrespons og forbliver effektiv i tilfælde af tilbagefald.
Udfaldet er, at alle de otte patienter, som har deltaget i forsøget med den eksperimentelle kræftbehandling, stadig er i live, på trods af at de har fået en diagnose med en meget aggressiv form for kræft i de seneste stadier af kræftens udvikling.
Forskningsresultatet, som den danske ph.d.-studerende Rosa Lundbye Allesøe fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research har stået for en del af dataanalysen bag, er offentliggjort i Nature Medicine.
”I dette studie kan vi se, at vaccinen ikke bare stimulerer et immunrespons, men at immunresponset også bliver lagret i immunforsvaret som hukommelsesceller. Det viser, at vaccinens effekt er vedvarende over flere år. Det er rigtig godt nyt for denne interessante nye form for immunterapi,” fortæller Rosa Lundbye Allesøe.
Vaccine forstærker immunsystemet ved at skelne mellem kræftceller og raske celler
Immunterapien/kræftvaccinen virker ved, at forskere tager DNA fra både raske celler og fra kræftceller hos en patient med kræft.
Derefter analyserer forskerne på DNA’et for at finde forskelle i mutationer mellem raske og syge celler.
Når raske celler og kræftceller er forskellige i deres DNA, kommer det til udtryk som forskellige peptider, som bliver præsenteret til immunsystemet på cellernes overflade. Raske celler har den ene variant af peptiderne, mens kræftceller har en anden.
Med den information i hånden syntetiserede forskerne bag det nye studie kopier af peptider, der kun findes i kræftceller, men ikke i raske celler.
Forskerne har i udviklingen af de individuelle vacciner genskabt de bedste kandidater blandt alle særegne kræftpeptider, de kunne finde hos patienterne hver især.
Derefter puttede forskerne peptiderne ind i en vaccine, som indeholdt komponenter til at inducere et immunrespons, og sprøjtede den ind i kroppen hos de kræftramte testpersoner.
”Immunforsvaret samler peptiderne op og bruger dem som skabelon for at skabe et immunrespons og angribe alle celler, der har disse peptider. Da peptiderne kun findes i eller på kræftceller, men ikke kroppens raske celler, vil immunforsvarets angreb være meget målrettet kræfttumoren,” forklarer Rosa Lundbye Allesøe.
Immunforsvaret husker kræftcellerne
Tilbage i 2017, hvor forskerne udgav de første resultater med denne eksperimentelle form for kræftbehandling, blev otte personer (kun seks personer var med i første publikation, og yderligere to er med i det nye studie) med senstadie og aggressiv modermærkekræft behandlet med vaccinen.
De første resultater fra forsøget viste, at patienterne udviklede et immunrespons, og at immunforsvaret angreb kræftcellerne. Fire af patienterne fik ikke genkomst af kræft efter 25 måneders opfølgning, mens to modtog yderligere behandling.
Så langt, så godt.
I det nye studie, hvor Rosa Lundbye Allesøe har stået for databehandling af data vedrørende de enkelte immuncellers udvikling fra før vaccinering til efter vaccinering, viser forskerne, at immunforsvaret ikke bare angriber kræftcellerne umiddelbart efter vaccinering, men at immunforsvaret også udvikler et langvarigt respons.
For at immunforsvaret skal kunne blive ved med at angribe givne mål i kræftceller uden hele tiden at blive mindet om det af en vaccine, er det nødt til at udvikle såkaldte hukommelsesceller, som kan mobiliseres hurtigt, hvis immunforsvaret møder det samme peptid igen.
Det nye studie viser, at hukommelsescellerne bliver etableret, og at der findes et respons hos patienterne gennemsnitligt fire år efter behandling.
”I prøver fra patienterne har vi undersøgt alle immunforsvarets celler efter de forskellige injektioner med vaccinen. På den måde kan vi se, hvordan immunforsvaret ændrer sig over tid, og i laboratoriet kan vi se, hvordan immuncellerne binder specifikt til kræftcellerne og slår dem ihjel,” siger Rosa Lundbye Allesøe.
Alle otte forsøgspersoner lever stadig trods aggressiv kræft
Resultatet er også tydeligt på patienterne.
Alle de otte patienter, som har deltaget i forsøget, lever stadig til trods for en diagnose med en dødelig form for kræft.
Seks har opnået et komplet respons, hvilket vil sige, at læger ikke længere kan finde tegn på, at kræften findes i kroppen.
Fem patienter har dog oplevet tilbagefald, og én er blevet opereret for at få fjernet en metastase i hjernen.
”I vores data kan vi også se, at vaccinen ikke bare virker mod præcis de peptider, som vi har introduceret, men at immunresponset har udviklet et respons mod peptider, der ikke var inkluderet i vaccinen – kendt som ”epitope spreading,” siger Rosa Lundbye Allesøe.
Bør kombineres med andre immunterapiformer
Rosa Lundbye Allesøe mener, at der er et stort potentiale i den nye form for kræftbehandling, som kan blive et vigtigt våben i kampen mod kræft.
Hun mener dog også, at den ikke kan stå alene, men at den i stedet vil blive endnu mere potent, hvis den kombineres med andre former for immunterapier mod kræft.
Det kan eksempelvis dreje sig om checkpointhæmmere, som slipper tøjlerne på immunforsvaret, så det reagerer meget voldsommere.
”Jo flere sider vi kan ramme kræft fra, des svære bliver det for tumorerne at undgå immunforsvaret. Specielt med resultaterne i dette studie giver det stærke indikationer på, at kræftvaccinerne i kombination med checkpointhæmmere kan være effektive i kontrollen af metastaser,” siger Rosa Lundbye Allesøe.
