En smule håb for de 100 millioner med senfølger efter COVID-19

Sygdom og behandling 20. jan 2022 3 min Professor and Associated Scientific Director Douglas Kell Skrevet af Morten Busch

Mens slutspillet for COVID-19-pandemien synes at nærme sig, rettes opmærksomheden i stigende grad mod senfølger efter COVID-19. For mere end 30 % af overlevere efter alvorlig (eller asymptomatisk) COVID-19 rammes af langtidsvirkninger af ukendt længde. Nu har forskere afprøvet en behandling baseret på god klinisk praksis, der bekæmper de små mikroblodpropper, der blokerer lunger og hæmmer ilttransporten til kroppens væv. Behandlingen ser ud til at være grundlaget for fremtidige kliniske test.

Interesseret i Sygdom og behandling? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

Træthed, åndenød, hukommelsesproblemer, ledsmerter og søvnløshed er nogle af de hyppigste senfølger, som de 100 millioner mennesker, der har haft COVID-19, stadig lider af eller rammes af måneder efter selve virusinfektionen. En stor del af de ramte har alvorlige komplikationer så lang tid efter infektionen, at de ikke kan varetage en almindelig hverdag. Så selv når selve COVID-19-pandemien en dag klinger af, står verden med en kæmpe sundhedsudfordring, som man ikke har en anerkendt behandling af.

”Problemet er de mikroskopiske blodpropper og hyperaktiveringen af blodets plader, der opstår under infektionen hos størstedelen af patienter med alvorlig COVID-19-sygdom. Med en klinisk kollega satte vi derfor en mindre gruppe af patienter på en intensiv kur med direkte orale antikoagulantia og dobbelt antiblodpladebehandling i fire uger for at nedbryde de her mikropropper,” forklarer én af studiets hovedforfattere Douglas Kell, der er professor ved Institute of Systems, Molecular and Integrative Biology ved University of Liverpool og Associated Scientific Director ved Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability på Danmarks Tekniske Universitet. 

"Størstedelen af symptomerne forsvandt helt og trætheden næsten forsvandt, så vi mener, der er basis for at afprøve strategien forsigtigt, sammen med det nødvendige overvågning af koalgulerbarhed, i større kliniske tests," fortsætter Douglas Kell.

En tilgang baseret på reduktion af blodmikropropper

Undersøgelsen er en del af et mangeårigt samarbejde med Resia Pretorius, professor ved University of Stellenbosch i Sydafrika. Forskernes interesse for at undersøge senfølger ved COVID-19 blev vakt på grund at manglen på kendte fysiologiske mekanismer, der kunne forklare de mange forskelligartede symptomer, der blev rapporteret. En stor global undersøgelse af 3.762 patienter fra 56 lande viste, at næsten halvdelen stadig ikke kunne arbejde på fuld tid seks måneder efter infektionen, på grund af træthed, forpustethed, søvnbesvær, svigtende hukommelse endda angst eller depression.

Douglas Kells forskerkollegaer har tidligere opdaget, at blodproteinet fibrinogen ved mange kroniske sygdomme kan størkne til amyloid-former, der gør dem modstandsdygtige over for at blive opløst igen i kroppen.

Amyloider opstår, når proteiner ændrer deres form en smule, så de bliver mindre opløselige og begynder at klumpe sammen, som det fx kendes for proteinerne synuclein ved Parkinsons sygdom og Ab ved Alzheimers sygdom.

”For at blive klogere på, hvad der sker hos de her mennesker, undersøgte vi en gruppe af 845 patienter med senfølger, og de fleste havde højt blodtryk og højt kolesterolindhold i blodet. Ved også at undersøge blodprøver nærmere med en metode, vi fandt på for 5 år siden, kunne vi konstatere tegn på store mængde af såkaldte mikropropper af fibrin-amyloid samt tegn på overaktivering af blodplader hos dem alle,” fortæller Douglas Kell.

Resultaterne var overbevisende

Forskerne har derfor undersøgt blod fra patienter, som deres kliniske samarbejdspartner, Jaco Laubscher, behandlede efter at have identificeret patienterne med senfølger af COVID-19. 

"Vi undersøgte, om hans bedste kliniske praksis-behandling kunne opløse disse mikropropper og berolige blodpladerne. Derudover undersøgte vi, om symptomerne ville blive bedre, hvis mikroprop- og trombocytpatologien var reduceret. Vi derfor kiggede på blodprøver fra 24 patienter, før og efter de var i behandlingsregime med to trombocythæmmende lægemidler, der forebygger blodpropper og et antikoagulant, der reducerer blodpropper. Patienterne blev løbende observeret for blødning og koagulationsstatus for deres blod,” forklarer Douglas Kell.

Efter behandlingsregimet berettede hver af de 24 behandlede, at de væsentligste senfølger efter COVID-19-symptomer var væsentligt reduceret og deres træthedssymptomer også var aftaget. Da forskerne genanalyserede patienternes blod, kunne de konstatere, at både fibrin-amyloid-mikropropper var væk, ligesom patienters blodpladeaktivitet var normaliseret.

”Resultaterne var så overbevisende, at vi mener, at strategien bør testes formelt klinisk så snart som muligt, da vi mener, at det peger på en vigtig behandlingsmulighed, der ser ud til at være yderst effektiv. Derudover er det dog vigtigt at overvåge individernes fuldblods-koagulerbarhed hele vejen igennem, da der er fare for blødning blandt dem, der kan muligvis have en tendens i den retning,” siger Douglas Kell.

En ond cirkel

Douglas Kell understreger samtidig behovet for ny og bedre viden og behandling af senfølgerne. Den nuværende behandling er nemlig i bedste fald mangelfuld.

”Symptomer hos patienterne med senfølger viser adskillige ligheder med dem, der ses ved kroniske sygdomme som kronisk træthedssyndrom (ME/CFS), og vi ved derfra, at motion kan være mere skadelig end gavnlig for bedring. Mikroblodpropper ser nemlig ud til at blokere kapillærerne og hæmme transporten af ilt til vævene, så når nogle læger ordinerer motion som kur for COVID-19-senfølger, bliver jeg bekymret. Det kan vise sig at skade mere end det gavner.”

Douglas Kell håber også, at man, ved allerede under behandlingen af COVID-19 at screene for tilstedeværelsen af mikropropperne, kan gøre opmærksom på dem og på sigt forsøge at forhindre dem. De er nemlig med til at forstærke en ond cirkel af inflammation, som igen virker til at forstærke dannelsen af propper. Alt sammen noget, der gør det sværere for svært ramte patienter at trække vejret.

”Det her er den helt centrale del af alvorlig COVID-19-sygdom. Virus inducerer endotelialitis – en inflammation af blodkarrene, der sætter den normale koagulation af blodet ud af funktion og aktiverer blodpladerne. Hvis vi kan forstå, hvad det er der starter den proces, kan vi nemmere undgå de her meget alvorlige følger inden de sker, og det gælder både ved COVID-19 og mange andre virusinducerede sygdomme,” slutter Douglas Kell.

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020