I hele verden har det i 20 år været fast rutine at nedkøle komatøse patienter efter et hjertestop. Nu udfordrer ny forskning denne tilgang til patienterne ved at vise, at det faktisk ikke gavner dem at være holdt nedkølet i 72 timer. Det er nok at køle dem ned i 36 timer, og måske gavner nedkølingen dem slet ikke.
Når en person falder om på gaden med et hjertestop, har det i 20 år været fast procedure på verdens intensivafdelinger, at patienten i svære tilfælde holdes i koma og nedkølet i 72 timer.
Formålet med nedkølingen er at beskytte hjernen mod hjerneskade, ligesom man ved, at hvis en person får et hjertestop i koldt vand, kan personen overleve i længere tid og komme ud på den anden side uden hjerneskade, netop fordi kroppen og hjernen har været kølet ned.
Nu viser ny forskning dog, at det måske slet ikke er så gavnligt at køle komatøse patienter ned efter hjertestop – i hvert fald ikke i 72 timer.
I forskningsarbejdet har forskere og læger holdt sig til at køle patienter ned i 36 timer fremfor 72 timer, og det gav det samme resultat i forhold til overlevelse og risiko for alvorlig hjerneskade.
Forskningsresultatet har potentialet til at være praksisændrende på verdensplan.
"I 2002 viste nogle studier, at det kunne betale sig at køle patienterne ned, og det har sidenhen været implementeret i retningslinjer verden over. Men vi har forsømt at undersøge, hvor lang tid vi skal nedkøle, og om effekten virkelig er så god, som studierne dengang viste. Det kaster vi med dette studie lys over," fortæller en af forskerne bag studiet, overlæge og professor i kritisk sygdom Christian Hassager fra Hjertecenteret på Rigshospitalet og Københavns Universitet.
Forskningsresultatet er offentliggjort i New England Journal of Medicine, og det er forskningsgruppens tredje artikel i træk i det velansete tidsskrift vedrørende tilgangen til kritiske patienter efter hjertestop.
Effekt, bare feberen holdes nede
Christian Hassager har tidligere undersøgt effekten af nedkøling af komatøse patienter efter hjertestop.
Denne forskning viste blandt andet, at det ikke er nødvendigt at køle patienterne så langt ned, som man førhen har gjort.
Da nedkøling blev implementeret på verdens intensivafdelinger, kølede læger patienter ned til 33 grader, men Christian Hassagers forskning viste, at man lige så godt kan køle dem ned til blot 36 grader og stadig få den samme effekt.
Den samlede mængde af forskning har resulteret i, at guidelines på området i dag lyder, at man skal køle patienter ned til 36-37 grader i 24 timer og derefter holde dem feberfri i yderligere 48 timer.
Det er den tilgang, som det nye forskningsresultat udfordrer.
Kølede patienter ned i halvt så lang tid
I studiet randomiserede forskere og læger fra Rigshospitalet i København og Odense Universitetshospital 789 patienter til enten at blive nedkølet til 36 grader i 24 timer og derefter holdt feberfri i yderligere 48 timer eller at blive nedkølet til 36 grader i 24 timer og derefter holdt feberfri i yderligere 12 timer.
Forskerne undersøgte i opfølgningsperioden, om de forskellige tilgange havde betydning for risikoen for død og alvorlig hjerneskade.
Alle patienterne i studiet var voksne, ikke-gravide, var faldet om med hjertestop uden for hospitalet og lagt i koma ved ankomst til hospitalet. Christian Hassager betegner patientgruppen som svært ramte.
"Førhen kunne vi ikke gøre meget for de her patienter og lod dem ofte bare dø. Men med nedkøling fik vi troen på, at vi kunne gøre noget, og det ledte til en bølge af nye tiltag, der i dag har øget chancerne for overlevelse og overlevelse uden alvorlig hjerneskade. Nu skal vi bare finde ud af, hvad der egentlig virker, og hvad der ikke gør," siger Christian Hassager.
Kort nedkøling er lige så godt for patienterne
Resultatet af studiet viser, at det faktisk ingen forskel gør, om patienter bliver holdt feberfrie i 36 timer eller 72 timer. Overlevelsen og andelen af hjerneskader var i undersøgelsen ens mellem de to grupper af patienter.
32,3 pct. af patienterne i 36-timersgruppen ramte studiets primære endepunkt mod 33,6 pct. af patienterne i 72-timersgruppen.
Lidt flere patienter i 36-timersgruppen fik feber, men det så altså ikke ud til at skade dem.
"Det ser ud til, at det er lige så godt at nedkøle patienterne i 36 timer som i 72 timer. Derfor bør vi ikke spilde tid og ressourcer på at holde vores komatøse patienter nedkølede i 72 timer efter et hjertestop," siger Christian Hassager.
Nedkølingen har måske slet ingen gavnlig effekt
Christian Hassager fortæller, at studiet som sådan ikke kommer til at lede til tiltag, der forbedrer patienternes overlevelse eller mindsker deres risiko for at udvikle hjerneskader.
Til gengæld kan der være tid og penge at spare på hospitalernes intensivafdelinger.
Nogle hospitaler benytter i dag store dragter til at nedkøle patienter, mens andre lægger et køleelement ind i en blodåre i halsen. Begge dele kan man gøre i halvt så lang tid, uden at det ændrer ved udfaldet for patienterne.
"På den store klinge er det sund fornuft, at vi tager patienterne ud af køleskabet, eller at vi tager køleskabet ud af dem. Det vil vi også selv gøre fremadrettet, efter guidelines formentlig bliver ændret i Danmark på baggrund af vores resultater," fortæller Christian Hassager.
Han uddyber, at resultatet også blot bør være et af flere til at belyse, hvor godt nedkøling af patienter efter hjertestop virker, eller om det overhovedet har en gavnlig effekt.
"Det er også noget, som vi selv gerne vil undersøge. Det er min fornemmelse, at det slet ikke har den gode effekt, som man fandt i 2002. Det skal selvfølgelig undersøges i et stort, randomiseret studie, som vi gerne selv står i spidsen for. Jeg tror, at vi om ti år måske helt er gået bort fra at køle størstedelen af vores komatøse patienter ned," siger Christian Hassager.
