Forskere har identificeret en ny art af edderkoppehvepse i en millioner år gammel ravklump. Vi finder næsten hver dag nye insektarter i rav, og det gør os klogere på deres evolution og klimaet både i fortiden og nutiden, siger forsker.
Hvis man ønsker at få et indblik i forhistorien og det liv, der blev levet der, kan gamle klumper af rav være et godt sted at lede.
Forskere finder hver eneste dag klumper af rav med "nye" arter af insekter, som har været uddøde i millioner af år.
Dette har forskere blandt andet gjort i en ravklump fra Rovno i Ukraine, hvor de netop har identificeret en art af edderkoppehvepse, som har været død i millioner af år.
Selvom arten har været død i næsten umindelige tider, giver den et indblik i den evolutionære udvikling af denne gren af insekter, som stadig har nulevende slægtninge i dag.
"Fossile insekter er forskellige fra nulevende insekter, og det gælder især, jo ældre de er. Derved kan de give os værdifuld viden om, hvordan insekter har udviklet sig. De kan også have levet i områder, hvor de er fraværende i dag, hvilket kan give os viden om, hvordan for eksempel landskab eller klima har ændret sig over tid," fortæller en af forskerne bag studiet, postdoc Evgeny Perkovsky fra Statens Naturhistorisk Museum ved Københavns Universitet.
Forskningen er blevet offentliggjort i Zootaxa.
Kræver mange års erfaring at bestemme kønnet på fossile insekter
I ravklumpen fra Rovno har forskerne karakteriseret den uddøde art af edderkoppehvepse fra slægten Paleogenia.
Hvepsearten er lille med en størrelse på blot omkring 3,2 til 3,8 mm. Den adskiller sig fra andre uddøde arter af edderkoppehvepse ved blandt andet kropsformen og formen på antennerne.
Arten er desuden den 26. art af uddøde edderkoppehvepse, som er blevet identificeret i klumper af rav, dog den første i en ravklump fra Ukraine.
Paleogenia waichertae, som den nye art har fået navnet, levede for estimerede 35 til 37 mio. år siden, men den har nulevende slægtninge både i USA og Asien.
Evgeny Perkovsky fortæller, at det kan være svært at aldersbestemme arter af insekter fundet i rav, fordi de mangler en forhistorisk kontekst, men at ravklumperne fra Rovno formentlig har samme alder som andre ravklumper i det baltiske område, altså en alder på omkring 35 til 37 millioner år.
Ydermere er det ikke altid lige let at karakterisere et insekt, der har været låst inde i en ravklump i millioner af år.
I undersøgelsen af Paleogenia waichertae kunne forskerne dog endda bestemme hvepsens køn.
"Det kræver sofistikerede teknologier og 10, men helst 20, års erfaring i at beskrive fossile insektarter, fordi de ofte ikke er i den bedste stand. Ud over at karakterisere dem fra klumper af rav kan vi også gøre det ved fund i moler. I ravklumper karakteriserede vi på Statens Naturhistoriske Museum 10 uddøde arter af parasitiske hvepse sidste år, og i november og december karakteriserede vi en uddød parasitisk hveps fra moler samt en uddød art af kakerlakker," siger Evgeny Perkovsky.
Han uddyber, at fordi insekterne er så gamle, er det ikke muligt at trække DNA ud af dem. Det er derfor kun muligt at artsbestemme dem ud fra deres morfologi.
Fossile insekter er puslespilsbrikker
Med bestemmelsen af flere og flere uddøde insektarter bliver det muligt for forskere at kortlægge insekternes evolutionære udvikling.
Hvert insektfossil er en puslespilsbrik i den samlede forståelse af, hvorfor nutidens insekter ser ud, som de gør, og hvordan de har udviklet sig dertil.
Blandt andet kan sammenligninger mellem nutidens edderkoppehvepse og fortidens edderkoppehvepse være med til at bestemme, hvornår de opstod som slægt, og fund i klumper af rav, moler og andet kan være med til at afgøre, hvor de har levet på kloden, og hvordan de har spredt sig over tid.
"Vi kan ud fra fund i blandt andet rav også blive klogere på, hvordan forskellige arter har interageret, og hvordan den verden, som insekterne har levet i, har set ud," siger Evgeny Perkovsky.
Han uddyber, at klimaet, da den nyfundne edderkoppehveps levede, formentlig var meget forskelligt fra i dag. Det er ikke nok med karakteriseringen af én art til at kunne sige det, men i kombination med andre arter danner der sig et billede.
"For mange insekter er det nødvendigt med frostfrie vintre, og derfor lever for eksempel edderkoppehvepse kun i tropiske egne i dag. Men klimaet i fortiden har formentlig været præget af varmere vintre og mere kølige somre på den nordlige halvkugle. Det kan vi se ud fra de insektfund, som vi har gjort i rav fra perioden," siger han.
Nordjylland er perfekt til at studere fossile insekter
Gennem mere end 500 publicerede artikler om uddøde insektarter har Evgeny Perkovsky med sine kollegaer lavet flere andre interessante opdagelser.
Forskerne har blandt andet identificeret en uddød art af slægten Mantophasmatodea, som er et vingeløst insekt.
Faktisk identificerede forskerne først arten i en klump rav, men den blev fundet i live i Sydafrika året efter. Den nulevende art havde været kendt i 100 år, men forskere havde klassificeret den som en umoden vandrende pind.
Evgeny Perkovsky fortæller, at studier af fossile insekter også kan gøre os klogere på, hvordan global opvarmning vil påvirke insekter i fremtiden.
"I moler fra det nordlige Jylland kan man blandt andet studere insekter fra en af de største varmeperioder på kloden inden for de seneste mange millioner af år og samtidig studere insekter i rav fra den vigtigste globale nedkøling, som skete efterfølgende. Det gør os klogere på, hvordan klimaet i fortiden har ændret sig, og hvordan klimaforandringer kan påvirke insekter og andet liv i dag," forklarer han.
