I den sene del af graviditeten udvikles den del af nervesystemet, som blandt andet står for hjertets taktfaste slag. Nu viser ny forskning, at for tidlig fødsel kan føre til svækkelse af hjertets automatisme, og at det kan forklare, hvorfor for tidligt fødte kan øge risiko for hjertekarsygdomme senere i livet.
På verdensplan bliver 15 millioner børn født for tidligt hvert år. Samtidig peger flere og flere beviser på, at det er associeret med hjertekar-problemer at være født for tidligt. Blandt andet har for tidligt fødte voksne højere blodtryk og dårligere kontrol med blodsukkeret.
Hjertets automatisme, som spiller ind i udviklingen af hjertekarsygdomme, hænger uløseligt sammen med det autonome nervesystem, der kontrollerer alle de ting, som vi ikke selv skal tænke over. Det drejer sig eksempelvis om vejrtrækningen, pupillernes udvidelse og organernes funktioner, herunder hjertets taktfaste slag.
Nu viser et nyt studie, at problemer med hjertets automatisme, der udspringer fra vagusnerven og sinusknudens funktion, ikke bare findes blandt voksne, der er født meget for tidligt (før 34. uge). Det samme gælder voksne, der kun er blevet født en smule for tidligt (34–36 uger).
Opdagelsen peger på, hvorfor for tidligt fødte oftere kan få hjertekar-problemer som voksne.
”Vores fund antyder, at det at være født for tidligt er associeret med en begrænsning i vagusnervens funktion som voksen. På den måde kan en hæmning af hjertets automatiske funktion være én af mekanismerne, der fører til den øgede risiko for hjertekarsygdomme blandt voksne, som er blevet født for tidligt,” forklarer forskeren bag det nye studie, Risto Karvonen fra National Institute for Health and Welfare and the University of Oulu, Finland.
Det nye studie er for nylig offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Journal of Pediatrics .
Det autonome nervesystem bestemmer hjertets slag
Det autonome nervesystem regulerer hjertets rytme hos mennesker gennem de sympatiske og parasympatiske nervesystemer.
På den ene side frigiver sympatiske nervetråde noradrenalin i sinusknuden, hvilket får hjertet til at slå hurtigere. Omvendt frigiver vagusnerven i det parasympatiske nervesystem acetylkolin i hjertet, hvilket får det til at slå langsommere.
Samspillet mellem de to autonomiske nervesystemer afgør, om hjertet slår, som det skal.
Hjertefunktionen kan blive ændret i en uhensigtsmæssig retning af enten en hæmmet vagusnerve eller ændringer i aktiviteten af det sympatiske nervesystem.
For tidlig fødsel hæmmer vagusnervens funktion
I det nye studie har Risto Karvonen og kollegaer undersøgt hjertets funktion blandt voksne, der var blevet født henholdsvis til termin, før termin eller meget før termin. Forskernes formål var at finde ud af, om de kunne finde forskelle i hjertets funktion mellem de tre grupper.
Forsøgspersonerne blev bedt om at sidde stille på en stol i 5 minutter, hvori forskerne målte deres hjertefunktion og kiggede efter anormaliteter i hjerterytmen.
Da forsøgspersonerne sad stille, spillede vagusnervens funktion den største rolle i hjerterytmen.
Undersøgelsen viste, at både for tidlig fødsel og meget for tidlig fødsel påvirkede vagusnervens funktion i voksenalderen. I begge grupper var aktiviteten lavere.
Forskningsresultatet viste ydermere, at der angiveligt er en større regning at betale for at blive født for tidligt som mand, end der er som kvinde.
”Resultatet var ikke statistisk signifikant, men alligevel er det interessant, fordi det peger i modsatte retning i forhold til tidligere studier, der har vist, at det er mest skadeligt for kvinders hjerter at være blevet født for tidligt,” fortæller Risto Karvonen.
Hjertets automatisme udvikles i det tredje trimester
Hvis Risto Karvonen skal finde en forklaring, hvorfor det at være født for tidligt ser ud til at påvirke hjertets funktion resten af livet, herunder risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme, tror han, at den skal findes i det, der sker i den sidste tredjedel af graviditeten.
Det tredje trimester er netop vigtigt i opbygningen af det autonome nervesystem. Vagusnerven får blandt andet en stor del af sin isolering, hvilket består af et beskyttende lag myelin, i det tredje trimester, og så udvikles barorefleksens funktion i tredje trimester. Barorefleksen står for hjertets respons ved ændringer i blodtrykket.
”Vi tror, at en afbrydelse af graviditeten i tredje trimester sker i en sensitiv periode i fostrets udvikling og kan føre til vedvarende hæmning af hjertets automatisme. Vores resultat peger på en mulig forklaring på sammenhængen mellem for tidlig fødsel og risiko for hjertekarsygdomme senere i livet,” siger Risto Karvonen.
Vigtigt, at for tidligt fødte dyrker motion
Ud fra et klinisk synspunkt understreger forskningsresultatet, at det er vigtigt for helbredet at dyrke motion, og det er specielt vigtigt for voksne, der er født for tidligt.
Demografisk kan det også komme til at få stor betydning fremadrettet.
”Da for tidlig fødsel kan øge risikoen for hjertekarsygdomme, bør det holdes for øje i fremtiden, når dem, der er født for tidligt, bliver ældre, og de i stigende grad oplever hjerteproblemer,” siger Risto Karvonen.
Forskeren fortsætter sit arbejde med at studere hjertefunktionen blandt voksne, der er født for tidligt. Blandt andet arbejder han lige nu på et projekt, hvori han undersøger mulighederne for at genskabe hjertets fulde funktion blandt dem, der er født for tidligt.
Risto Karvonen arbejder også på et forskningsprojekt, hvori forskerne undersøger hjertefrekvens genopretningen efter træning blandt folk, der er født for tidligt. Han arbejder også på et forskningsprojekt, der undersøger, hvordan stress påvirker hjertefunktionen hos for tidligt fødte.
Artiklen ”Cardiac autonomic function in adults born preterm” er udgivet i Journal of Pediatrics. Seniorforsker Eero Olavi Kajantie modtog i 2018 støtte af Novo Nordisk Fonden til projektet ”Small preterm infants and their siblings – a natural experiment to understand the life-long legacy of early life environment”.
