Det har betydning for sandsynligheden for brug af en hjertestarter, om én, to, tre eller flere hjerteløbere reagerer på en alarm om hjertestop og kommer ilende til hjælp. Resultat af studie kan få betydning for kalibreringen af de algoritmer, der tilkalder hjerteløbere, når der er behov for det.
Flere lande har gennem en årrække etableret hjerteløberordninger, hvor et opkald til alarmcentralen om et hjertestop automatisk sender besked til flere hjerteløbere om, at nogen har brug for hjælp.
Forskellige lande alarmerer dog et forskelligt antal hjerteløbere, hvilket også betyder, at et forskelligt antal hjerteløbere når frem til ulykkesstedet, inden ambulancen gør.
Nu viser en ny undersøgelse, at det faktisk ikke er ligegyldigt, om én, to, tre eller flere hjerteløbere kommer rendende. Jo flere hjerteløbere, der kommer til hjælp, jo større bliver sandsynligheden nemlig for, at hjertet bliver forsøgt genopstartet med en hjertestarter.
Det nye forskningsresultat kan blandt andet benyttes til at kalibrere de algoritmer, som sender alarmer ud til hjerteløberne.
"Hvis man i et land har en ambition om, at en vis andel af tilfælde af hjertestop uden for et hospital bliver forsøgt genoplivet med en hjertestarter, kan man med vores data se, hvor mange alarmer man skal sende ud til hjerteløbere. Man kan også se, hvor mange alarmer man skal sende ud for at øge antallet af hjerteløbere, som iler til hjælp, og hvordan det påvirker sandsynligheden for brug af hjertestarter eller hjertelungeredning," fortæller en af forskerne bag studiet, læge og ph.d.-studerende Mads Gregers fra Region Hovedstadens Akutberedskab.
Forskningen er offentliggjort i Journal of the American College of Cardiology.
150.000 hjerteløbere i Danmark
Studiet er lavet på baggrund af data fra den danske hjerteløberordning.
I Danmark er 150.000 personer registreret som hjerteløbere.
Ved et opkald til alarmcentralen om et muligt hjertestop uden for hospitalet bliver der sendt 20 alarmer ud til hjerteløbere inden for fem kilometer af hændelsesstedet.
I ordningen er det samtidig sådan, at for hver fem hjerteløbere, der accepterer alarmen, bliver fire sendt efter en hjertestarter, mens én bliver sendt direkte til hændelsesstedet.
Tidligere har forskning vist, at når der i et hjertestoptilfælde kommer en hjerteløber til, øger det chancerne for, at der bliver givet hjertelungeredning og brugt hjertestarter, inden ambulancen kommer.
30 pct. af hjerteløbere accepterer en alarm
I det nye studie ønskede Mads Gregers sammen med sine kollegaer at finde ud af, hvad det har af betydning, når ikke bare én, men flere hjerteløbere, kommer til i forbindelse med et hjertestop uden for hospitalet.
Forskerne nærstuderede til formålet 906 tilfælde af hjertestop fra Region Hovedstaden og Region Midtjylland. Data, hvad angår andelen, der modtog hjertelungeredning og stød af en hjertestarter, er fra Dansk Hjertestopregister (DHR), mens hjerteløberne svarede på spørgsmål, efter de har været tilkaldt til et hjertestop. De svarede blandt andet på, om de kom før ambulancen, om der blev givet hjertelungeredning, eller om der blev benyttet en hjertestarter.
Resultatet af studiet viser for det første, at der er en lineær sammenhæng mellem det antal hjerteløbere, som bliver alarmeret, og antallet af hjerteløbere, der accepterer en alarm og iler til undsætning.
Der er også en lineær sammenhæng mellem antallet af hjerteløbere, som accepterer en alarm, og antallet af hjerteløbere, som når frem til hændelsesstedet inden ambulancen.
I undersøgelsen accepterede 30 pct. af hjerteløberne alarmen, hvilket svarer til, at gennemsnitligt mellem seks og syv danske hjerteløbere skynder sig i retning af enten en hjertestarter eller direkte til hændelsesstedet, når der bliver udsendt en alarm.
"Ingen af disse resultater er overraskende, men det viser, hvor mange alarmer man skal sende ud, hvis man vil have et givent antal hjerteløbere til at reagere på alarmen og et givent antal hjerteløbere til at nå frem til hændelsesstedet inden ambulancen," siger Mads Gregers.
Han uddyber, at i Danmark blev ordningen indledt med 10 alarmer, men at det sidenhen er øget til 20 alarmer, netop for at sikre, at i hvert fald én hjerteløber kommer frem.
Flere hjerteløbere er bedre end én
Resultatet af studiet viser også, at det har betydning for den livreddende førstehjælp, hvor mange hjerteløbere der kommer frem til hændelsesstedet inden ambulancen.
Hvis der ikke når en hjerteløber frem, er sandsynligheden for hjertelungeredning i omegnen af 75 til 78 pct. Det stiger med en hjerteløber til 95 pct., men der er ingen yderligere gevinst ved, at flere hjerteløbere kommer til.
Mads Gregers kalder dog 95 pct. for et højt tal, det er svært at forbedre på.
Brugen af hjertestarter er til gengæld afhængig af antallet af hjerteløbere, som kommer frem inden ambulancen.
Kommer der én hjerteløber frem, stiger sandsynligheden for brug af en hjertestarter med en faktor to sammenlignet med, at der ingen hjerteløber kommer frem inden ambulancen. Ved to hjerteløbere stiger sandsynligheden med en faktor 2,88, og ved tre hjerteløbere stiger sandsynligheden med en faktor på fire.
Ifølge Mads Gregers er resultatet interessant, fordi det kommer med nogle data, der kan inddrages i kalibreringen af de algoritmer, som sender alarmer ud til hjerteløberne.
"Hvis man gerne vil øge andelen af personer med hjertestop, der bliver forsøgt genoplivet med en hjertestarter, kan det betale sig at sende flere alarmer ud. Men man skal samtidig balancere det med, hvor mange hjerteløbere man vil forstyrre med en alarm. Forskellige lande aktiverer et forskelligt antal hjerteløbere, og disse data kan hjælpe dem med at justere det antal, som er nødvendigt i hvert enkelt land," siger Mads Gregers.
Stort studie skal dokumentere effekten af hjerteløberordningen
Faktisk undersøgte forskerne også, om antallet af hjerteløbere havde betydning for sandsynligheden for at være i live 30 dage efter et hjertestop.
Studiet var dog ikke gearet til det, og resultatet viste da også, at det ikke gjorde en forskel.
Et kommende studie, som Mads Gregers også er involveret i, kan dog muligvis belyse, om hjerteløberordningen kun har effekt på, om folk bliver forsøgt genoplivet efter et hjertestop uden for hospitalet, eller om det også har betydning for, om de overlever.
"Vi er i færd med det første randomiserede studie i verden med et overlevelsesendepunkt, hvor nogle hjertestop aktiverer en hjerteløber, mens andre ikke gør det. Det vil kunne komme med nogle svar på, hvor stor effekt på overlevelse hjerteløberordningerne rundt om i verden har," siger han.
