Hos mennesker kan en andengrads atrioventrikulær blokering, eller 2AVB, give anledning til alvorlig bekymring – den atrioventrikulære knude, en klynge af celler i dit hjerte, der hjælper med at indstille rytmen af slag, tæller ikke tiden korrekt og forsinker overførslen af elektriske signaler fra de øvre til de nedre hjertekamre.
Visse former for signalblokering i hjertet kan være dødelige, hvis de ikke behandles, og kræver ofte en pacemaker. Bortset fra, selvfølgelig, hvis du er eliteatlet. Så er denne fejl i hjertets elektriske ledninger helt almindelig og ingen grund til alarm. Forskere er ikke sikre på, hvorfor atleter er mere disponerede for AV-knudeproblemer, og hvorfor de sandsynligvis ikke er så alvorlige hos denne gruppe af mennesker.
For at hjælpe med at besvare det spørgsmål undersøgte forskere ved Københavns Universitet en naturlig atlet – hesten. "Hesten er et overlegent atletisk dyr sammenlignet med alle andre dyr," siger Rikke Buhl, dyrlæge og professor i hestekardiologi ved Københavns Universitet.
Resultaterne af deres undersøgelse, offentliggjort i april i Journal of Veterinary Internal Medicine, hjælper med at etablere en baseline for væddeløbshestes hjertesundhed og bidrager samtidig til en større forståelse af 2AVB hos mennesker.
Travhestenes hjerter under lup
For at forstå, hvordan motion påvirker et hestehjerte, undersøgte forskerne to grupper af travheste: En gruppe havde gennemgået fysisk træning og deltaget regelmæssigt i væddeløb i mere end tre år forud for undersøgelsen. Den anden gruppe, kontrolgruppen, bestod af 'utrænede' travheste, som ikke havde deltaget i væddeløb inden for de sidste fire år.
"At finde kontrolgruppen var en reel udfordring," siger Sarah Dalgas Nissen, ph.d.-studerende ved Københavns Universitet og hovedforfatter af undersøgelsen. "Det er en professionel branche, og hestene skal trænes og deltage i væddeløb, hvorfor kun meget få heste forbliver utrænede," forklarer Sarah Dalgas Nissen.
I mange lande som f.eks. USA og Storbritanien er fuldblodsheste – galopheste – den hyppigste væddeløber, hvorimod travhesten foretrækkes i Skandinavien og bl.a. Tyskland og Frankrig. "Hvor fuldblodshestene er avlet til eksplosiv hastighed, er travhesten mere, hvad du ville kalde en 'mellemdistanceløber'," siger Rikke Buhl, "klar til at løbe længere distancer, hvilket typisk kendetegnes i travløb modsat galopløb. Travheste er også mere rolige end fuldblodsheste, som kan være usædvanligt impulsive."
Det mildere temperament var et aktiv for Sarah Dalgas Nissen og de kandidatstuderende, der havde til opgave at måle hvilepulsen og arytmiforekomsten hos de mere end 250 heste, der var inkluderet i undersøgelsen. Forskerne brugte elektroder fastgjort til hestenes bryst til at overvåge deres hjertes elektriske aktivitet i to timer om eftermiddagen eller aftenen, når hestene hvilede i deres stalde.
For at få mere information om aktiviteten i den atrioventrikulære knude indsatte forskerne et kateter i en af de store halsvener hos 13 af hestene. Særlige elektroder placeret på hestenes bug skabte et magnetfelt, som forskerne kunne bruge til at styre kateteret og en lille elektrisk sensor ind i selve hjertet. Ved at bevæge kateteret rundt i hjertet omgivet af magnetfelterne, var forskernes instrumenter i stand til at kortlægge hjertets tredimentionelle elektriske og anatomiske udseende.
"På den måde kan man visualisere, hvor præcis i hestehjertet kateteret er, og guide kateteret mod områder, der har interesse, og her måle den elektriske aktivitet og dermed forstå, hvordan f.eks. 2AVB dannes i hjertet," forklarer Sarah Dalgas Nissen. "Du skaber kontaktfelter, når du flytter kateteret rundt, og dermed rører ved overfladen, og dette magnetiske felt kan lokalisere afstande og elektriske signaler og herved genskabe hjertet i et tredimensionelt billede."
Mere almindeligt, end de havde forestillet sig
Resultaterne fra elektrokardiogrammerne (også kendt som et EKG) og målinger inde fra hjertet afslørede, at 2AVB-signalblokering var meget mere almindelige, end forskerne havde forventet, med markante forskelle mellem trænede og utrænede heste.
Trænede heste var mere end dobbelt så tilbøjelige til at opleve 2AVB inden for de to timer, de blev overvåget i hvile – men selv blandt utrænede heste var forekomsten omkring 42 %. Når observationstiden blev forlænget til 24 timer, viste det sig, at 86 % af de utrænede heste og 90 % af de trænede heste havde mindst én 2AVB.
"Man kan have mange heste, der slet ikke har denne her arytmi, og så kan man have heste, der har det hele tiden," siger Sarah Dalgas Nissen. "Vi har ikke identificeret, hvad forskellen er, og hvorfor nogle af hestene ser ud til at have brug for det."
Sarah Dalgas Nissen forklarer, at forskerne ikke er sikre på, om signalblokeringerne er en "funktion" eller en "fejl" hos heste – om det er en elektrisk ændring i hjertet, der på en eller anden måde forbedrer ydeevnen, eller om det er en tilstand, heste over tid har tilpasset sig.
"Nu hvor så mange heste faktisk har det, antager vi at det er en positiv hjertearytmi, som ikke skader hestene," spekulerer Sarah Dalgas Nissen.
Yderligere undersøgelser vil forhåbentlig belyse, om 2AVB spiller en rolle i pludselige uforklarlige hestedødsfald. "Nogle gange har man fatale hændelser på væddeløbsbanen," forklarer Sarah Dalgas Nissen. "Lige nu ved vi ikke så meget om, hvad årsagerne er, og hvordan træning påvirker hjertet hos heste, men det er et område, der bør undersøges grundigere."
Langsomt og stabilt
Undersøgelsen bekræftede også noget, hestetrænere længe har haft mistanke om. Ligesom mennesker har heste, der træner intensivt over lang tid, lavere hvilepuls end heste, der ikke er så aktive. Forskellen var dog beskeden. Trænede heste havde kun to slag færre i minuttet end utrænede heste. Men da den gennemsnitlige hvilepuls for heste allerede er så lav, omkring 35 slag i minuttet, tegner det sig stadig for et fald på 7 %.
Rikke Buhl siger, at det er vigtigt at forstå, at forskellen mellem en menneskelig atlet og en person med et skrivebordsjob er meget mere dramatisk end forskellen mellem en 'utrænet' hest og en 'trænet' hest, så om disse resultater kan oversættes til mennesker, er stadig uvist .
"Selvom en hest aldrig har været på en væddeløbsbane eller trænet, er den stadig ude på folden hver dag," siger Rikke Buhl. "Det er ikke som en person med et stillesiddende arbejde, som måske bare går fra huset til bilen til kontoret og tilbage igen. Hestene træner naturligt hver dag, når de motionerer frit på folden.”
Undersøgelsens resultater er "meget basale målinger, men hvis vi ikke ved, hvad der foregår, og hvad vi kan forvente af regelmæssig træning, vil vi ikke være i stand til at identificere, om noget ændrer sig for meget, eller om du har en hest, der er i højrisiko,” siger Sarah Dalgas Nissen og tilføjer, at baseline-målinger også er afgørende for sammenlignende undersøgelser med mennesker.
Sarah Dalgas Nissen og Rikke Buhl mener, at resultaterne af denne undersøgelse en dag kan forbedre hjertesundhedsscreeninger for atleter – både heste og mennesker.
