Faktorer der er afgørende for om alkoholforbrug giver skrumpelever

Sundhed og velvære 4. jan 2021 3 min Skrevet af Morten Busch

På verdensplan har 75 millioner en alkoholdiagnose, der bringer dem i risiko for leversygdom, og omkring 1 million af dem dør hvert år af den årsag. Selv om der er tæt sammenhæng mellem alkoholindtag og risiko for leversygdom, har forskere haft svært ved at forstå, hvorfor nogle dør, mens andre går fri. Et nyt studie peger på gener og insulinresistens som de afgørende faktorer for, om leveren bliver syg. Den nye viden kan bruges til at udpege dem, der absolut bør skrue ned for deres alkoholforbrug.

Interesseret i Sundhed og velvære? Vi kan holde dig opdateret helt gratis

Leveren er kroppens forarbejdnings- og filtreringsorgan, hvor kulhydrater, fedt og proteiner omdannes, mens fremmede stoffer nedbrydes og filtreres fra. Hos mennesker med overforbrug af alkohol opstår en betændelsestilstand i leveren, som på længere sigt fører til dannelsen af arvæv. Hastigheden med hvilket det sker er dog langt fra det samme hos alle. Et nyt stort studie af mennesker med et overforbrug af alkohol gør det muligt at finde ud af, hvis lever der rammes hårdest af alkoholen.

”Vi har undersøgt mennesker med et overforbrug af alkohol for at se, hvilke faktorer der havde den største betydning for, om der er udviklet arvæv og dermed på sigt skrumpelever. Mens insulinresistens er den stærkeste indikator på, at en alkoholrelateret arvævsdannelse er i gang, spiller de genetiske faktorer også en væsentlig rolle for udvikling af leversygdommene. Den nye viden giver bedre muligheder for at forstå sygdomsudviklingen og til at overbevise mennesker med overforbrug af alkohol om at stoppe i tide,” forklarer postdoc Mads Bastrup Israelsen fra Center for Leverforskning/FLASH ved Syddansk Universitet.

En indikator for, hvor skadet leveren er

I studiet undersøgte forskerne 325 mennesker med et overforbrug af alkoholforbrug ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Det var således ikke nødvendigvis mennesker med alkoholafhængighed, ligesom deltagerne heller ikke havde udviklet symptomer på leversygdom endnu.

”Tidligere undersøgelser af denne slags har typisk fokuseret på patienter, der har udviklet skrumpelever, hvor man så har sammenlignet gruppen af syge med en rask kontrolgruppe. Det, vi ønskede at gøre, var i stedet at undersøge sygdommen, mens den ikke viser symptomer, dels for at forstå hvordan den udvikler sig, dels for at se om vi kan finde ud af, hvem der disponeret, og om den kan undgås,” forklarer Mads Bastrup Israelsen.

Deltagerne fik alle taget blodprøver, dels for at måle deres sukker- og fedtstofskifte, dels for at undersøge deres gener for forskellige genetiske varianter, som man kender fra andre leversygdomme som fx NASH – non-alcoholic statotohepatitis. Derefter fik alle deltagerne taget en leverbiopsi for at undersøge levervævet for, hvor meget arvæv det indeholdt som en indikator for, hvor skadet leveren var.

”På den måde kunne vi sammenholde de forskellige faktorer med mængden af arvæv. Især det særlige mål for insulinresistens, HOMA-IR, havde der en helt tydelig relation til mængden af arvæv i leveren, men vi kunne også mængden af LDL-kolesterol, og den genetiske markør PNPLA3 havde en tydelig relation,” siger Mads Bastrup Israelsen.

Et budskab der kan ændre livsstil

Forskerne kan ikke ud fra den ny undersøgelse sige, at insulinresistens er en afgørende faktor, men de kan se, at der er en sammenhæng. Derfor går de kommende studier netop ud på at prøve at forstå denne sammenhæng, og her er netop insulinresistensen og den genetiske markør særdeles interessant.

”Den genetiske markør PNPLA3 og insulinresistens kender man også fra NASH, hvor begge dele også øger risikoen for at udvikle skrumpelever, så meget tyder på, at selv om man i dag differentierer mellem alkoholisk og non-alkoholisk leversygdom, så er mekanismerne, som fører til sygdom, formentlig overlappende,” siger Mads Bastrup Israelsen.

Den nyeste forskning tyder på, at den genetisk variant også ændrer på bakterierne i tarmfloraen, hvilket er enormt interessant, da dette studie er en brik i to store forskningsprojekter ”MicrobLiver” under ledelse af professor Torben Hansen og ”GALAXY” under ledelse af Aleksander Krag, som forsøger at forstå samspillet mellem tarm og lever.

”Kun 6 % af deltagerne var metabolisk sunde, hvilket understreger den stærke sammenhæng mellem alkohol, lever, tarmflora og menneskers generelle energistofskifte. Budskabet er da også klart, hvad enten det gælder alkoholisk eller non-alkoholisk leversygdom. I begge tilfælde gælder det om at skære ned på såvel alkoholforbruget og kalorieindtaget,” lyder det fra Mads Bastrup Israelsen.

Og den nye viden giver nu endnu bedre baggrund for at vurdere, hvem der skal være særlig opmærksomme på deres alkoholforbrug. I fremtiden vil det nemlig også være muligt at screene mennesker for den genetiske variant af PNPLA3. I kombination med en blodprøve, hvor man kan teste for insulinresistens, har man et effektivt redskab til at vurdere, om den enkelte er ekstra udsat.

”Ofte er det her ikke mennesker, der har en kompleks alkoholafhængighed, men blot mennesker, der godt kan lide et ekstra glas rødvin eller øl, og derfor virker en dialog ofte med dem. Beskeden om, at det forøgede alkoholforbrug risikere at koste dem deres lever, er som regel nok til at få dem til at lægge deres livsstil om,” siger Mads Bastrup Israelsen.

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020