Et skridt nærmere motionens magiske molekyler

Fremtidens teknologi 27. nov 2019 3 min Professor Erik A. Richter, Associate Professor Lykke Sylow Skrevet af Morten Busch

Motion gavner vores helbred og fysiske udholdenhed. Men hvilke signaler der sendes rundt i kroppen, når man træner, er stadig ikke endelig afklaret. Forskere har nu kortlagt flere af de molekyler, som kunne være med til at fremme disse nyttige effekter i vores muskler. De håber, at den viden kan hjælpe til at skabe nye måder at behandle mennesker med sygdomme relateret til nedsat muskelfunktion og andre kroniske sygdomme.

Fysisk aktivitet er sundt. Træning fører til mange gavnlige tilpasninger i kroppen, og derfor er fysisk træning fortsat den mest effektive måde til at behandle mennesker med kroniske sygdomme som type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og demens. Da sygdomsramte af forskellige årsager kan have svært ved at dyrke motion, forsøger forskere i disse år at forstå de gavnlige effekter af motion og hvordan motionen påvirker produktionen og effekter af forskellige molekyler i kroppen. En dansk forskergruppe er i samarbejde med forskere i Sydney, Australien, nu kommet nærmere det mål.

”For få år siden indsnævrede vi de mest oplagte muskelmolekyler til ca. 500. I det nye studie har vi snævret antallet af kandidater yderligere ind ved at undersøge effekter, der går igen på tværs af tre arter (mus, rotter og mennesker). For et af de molekyler, STIM1, der aktiveres af motion, er funktionen i menneskets muskler indtil nu ikke kendt. Vores nye forsøg giver et nyt indblik i aktivering af disse nye muskelmolekyler. Det kan hjælpe os til både at forstå processen og ultimativt at skabe medicinske behandlinger, der kan efterligne motionen,” forklarer en hovedforfatter bag studiet, Erik A. Richter, professor på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

Ens hos mus, rotter og mennesker

Forskerne benyttede fosfoproteomics for at finde frem til, hvilke molekyler træning aktiverer. Fosforyleringer sker konstant i kroppens celler. Når en fosfat-gruppe sætter sig fast på aminosyrerne i et protein, ændrer strukturen sig, hvilket får proteiner til at aktiveres eller deaktiveres. Forskerne kan bruge massespektrometri til at måle, hvilke proteiner der fosforyleres i forbindelse med motion og kan derfor finde ud af hvilke proteiner, der ændrer aktivitet.

”For et par år siden fik vi et gennembrud, da det via muskelbiopsier lykkedes at identificere cirka 1000 fosforyleringssteder på 500 forskellige proteiner, der alle blev påvirket hos mennesker, mens de cyklede. Denne gang sammenlignede vi prøverne fra mennesker med prøver fra mus på løbebånd og rotter, hvis muskler blev elektrisk stimuleret. Ved at finde sammenfald i fosforyleringssteder hos alle tre arter, fandt vi de mest oplagte kandidater,” forklarer adjunkt Lykke Sylow, også fra Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet og den anden danske hovedforfatter.

Mekanismer som er bevaret på tværs af arter er vigtige. Evolutionen sørger nemlig for at bevare og videreføre velfungerende strukturer mellem arter. Én bemærkelsesværdige fællesnævner hos mus, rotter og mennesker, når det gælder motion, er, at proteinet STIM1 fosforyleres – og endda to forskellige steder.

”Efter at vi identificerede STIM1, forsøgte vi at manipulere med proteiner – i bananfluers muskler. STIM1 er også her er vigtig, for at fluerne ikke bliver trætte, når de flyver. Så hvis man kan drage paralleller fra fluer til mennesker, tyder det altså på, at STIM1 er nødvendig for, at musklerne kan fungere normalt under muskelarbejde og ikke bliver for hurtigt trætte,” forklarer Lykke Sylow.

90% er ukendte

Selvom forskerne baseret på fosforylerings-mønsteret under motion fandt, at STIM1 ændrer aktivitet under motion, er funktionen i menneskets muskler ikke fastlagt. Fra andre celletyper end muskler er det dog kendt, at STIM1 kan regulere calciumstofskiftet. Og tidligere forsøg har vist at netop calciumstofskiftet er afgørende for musklernes adaptationer til fysisk aktivitet.

”Calciumbalancen er afgørende for funktionen af vores muskler, og den reguleres af et meget fint transportsystem ud og ind af cellerne. Når man er meget træt, så forhøjes calciumniveauerne i musklerne, hvilket formentlig inaktiverer STIM1 men aktiverer de pumper, der pumper calcium tilbage i deres depoter. Så calciumbalancen kan tilsyneladende påvirkes ved at påvirke STIM1. Præcis hvordan ved vi ikke, men det håber vi at lære mere om ved at studere proteinets struktur og aktivitet nærmere.”

Studiet af STIM1 er naturligvis kun et lille om end betydeligt skridt på vejen til at forstå, hvordan kroppen reagerer molekylært på motion. I deres første studie, hvor forskerne via fosforyleringsmønstre identificerede 1000 fosforyleringssteder og 500 proteiner, var hele 90% af proteiner ikke tidligere kendte i forbindelse med motion. Selv om der stadig er lang vej igen, er forskerne dog optimistiske.

”Studiets banebrydende resultater giver os klart en dybere indsigt i, hvorledes musklerne fungerer, når de arbejder. Vi er nu i gang med at teste om vi kan finde nogen ligheder mellem forskellige typer af træning, inklusive styrketræning, sprint og udholdenhedstræning,” forklarer Erik A. Richter.

Undersøgelser som disse bidrager ikke kun til generel biologisk viden, men kan også potentielt hjælpe til at udvikle medicinske metoder til at hjælpe mennesker, der af forskellige årsager ikke kan træne, til at få nogle af de samme fordele som motionen giver.

"Calciumbalancen spiller også en vigtig rolle i andre organer og celler. Vores nye fund kan derfor hjælpe os til bedre at forstå calciumbalancen i andre væv end muskler og i andre sammenhænge end motion. Da ubalancerne er skyld i mange alvorlige sygdomme, kan den ny viden i høj grad også bruges til at udvikle nye behandlinger."

Phosphoproteomics reveals conserved exercise-stimulated signaling and AMPK regulation of store-operated calcium entry” er udgivet i EMBO Journal. Erik A. Richter modtog i 2017 støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet “Defining the AMPK-mediated signaling network and its function”. Lykke Sylow modtog i 2018 en bevilling fra Novo Nordisk Fonden for et excellence project for young researchers within endocrinology and metabolism.

My primary research interests are regulation of muscle metabolism, particularly during and following exercise. This includes acute exercise and exerci...

Her groups research focuses on delineating the molecular causes of muscle wasting and associated metabolic dysfunctions. We are trying to identify mec...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020