Gennem de seneste 45.000 år er befolkningen i Europa blevet erstattet af andre udefra kommende folk hele tre gange. Ny forskning viser, at risikoen for udvikling af forskellige sygdomme i dag hænger sammen med, hvor meget af vores DNA der stammer fra de forskellige af fortidens indvandrere.
Europa har skiftet praktisk talt hele sin befolkning ud hele tre gange i forhistorien.
Første gang var for 45.000 år siden, hvor moderne mennesker i form af jægersamlere erstattede de neandertalere, som boede på kontinentet.
Det samme skete igen for 10.000 år siden, hvor bondestenaldermennesker, der kom ind fra Mellemøsten, erstattede jægersamlerne.
Bondestenalderfolket fik dog ikke lov til at være europæere ret længe, idet de allerede blev erstattet igen for omkring 5.000 år siden, hvor et hyrdefolk rejste vestpå fra de store sletter i Ukraine og det sydlige Rusland.
Hver gang det oprindelige folk blev erstattet med et nyt, vendte det op og ned på europæernes genetik. Nogle steder blev folk erstattet helt og aldeles, mens det nytilkomne folk blandede sig med de oprindelige beboere andre steder.
Nu viser et nyt studie, at arven fra de store udskiftninger af folk i Europa for tusinder af år siden stadig sidder i vores DNA i dag og blandt andet har betydning for, hvem af os der har størst risiko for udvikling af en lang række sygdomme.
»Studiet er en del af en større undersøgelse med det formål at forstå, hvor stor en del af arvematerialet i moderne mennesker i Europa der stammer fra jægersamlere, fra bondestenalderfolket og fra hyrderne fra øst, og i hvor høj grad det varierer mellem nationer. I den sammenhæng ville vi også kortlægge, hvilken betydning det har for den forskel, som vi kan observere i risikoen for forskellige sygdomme mellem de forskellige europæiske lande. Her taler vi både om genetiske sygdomme, men også infektionssygdomme,« fortæller en af forskerne bag studiet, adjunkt Evan Irving-Pease fra Section for Molecular Ecology and Evolution ved Københavns Universitet.
Forskningen er offentliggjort i Nature.
Gransket enorme mængder data
I studiet har forskerne sammenholdt data fra primært to datakilder.
Det ene er data på 400.000 personer fra UK Biobank, der indeholder genetisk information på flere hundrede tusinde briter og 23.000 personer fra andre steder i Europa.
Den anden datakilde er forskernes egen helgenomsekventering af 1.600 genomer fra knogler og tænder fra folk, som levede i Europa flere tusinde år tilbage i tiden.
Nogle af disse personer var de oprindelige jægersamlere, nogle var tilflyttende bondestenalderfolk fra Mellemøsten, og nogle var hyrder fra øst, de såkaldte yamnayaer.
Ved hjælp af de mange data kunne forskerne for hvert enkelt punkt i de 400.000 moderne menneskers arvemasse identificere, hvilke dele af DNA’et der kom fra jæger-samlerne, bondestenalderfolket eller yamnayaerne.
»Desuden har vi også personernes sygdomshistorik og kunne derved sige noget om, hvorvidt nogle genetiske varianter er associeret med øget risiko for udvikling af forskellige sygdomme. Det gjorde os i stand til at kortlægge, hvilke af fortidens folk eventuelle sygdomsdispositioner kommer fra,« forklarer Evan Irving-Pease.
Multipel sklerose kom fra steppefolket mod øst
For det første viser studiet, at der er stor forskel på, hvor stor en del af europæernes arvemateriale der stammer fra de forskellige af fortidens folk.
Nordeuropæerne har en stor del af deres arvemateriale at takke yamnayafolket for.
I Sydeuropa er der derimod meget mere bondestenalderfolk i DNA’et.
For det andet viser studiet, at forskellige sygdomme kan spores direkte tilbage til en genetisk disposition fra de oprindelige folk.
Som eksempel blev risikogener for multipel sklerose introduceret af yamnayaerne.
Det betyder også, at personer med oprindelse i Nordeuropa har større risiko for at udvikle multipel sklerose sammenlignet med personer fra Sydeuropa, der ikke i samme grad har så meget yamnaya-DNA i deres arvemasse.
Det interessante er dog også, at forskerne kan se, at risikogenerne for multipel sklerose ikke i sig selv er dårlige gener.
De har i stedet beskyttet hyrdefolket mod infektioner, hvilket der formentlig har været meget af, idet dette folk havde tæt omgang med husdyr.
»Denne genetiske variant gør folk mere modstandsdygtige over for infektioner, men den øger også risikoen for udvikling af multipel sklerose, når immunforsvaret ikke har nogle infektioner at angribe. Så angriber det i stedet kroppen selv. Inden for de seneste 200 år har det derfor ikke været den samme fordel at være beskyttet mod infektioner, og så står risikoen for udvikling af multipel sklerose tilbage som arven fra yamnayaerne,« siger Evan Irving-Pease.
Kan lede til bedre behandlinger
Et andet fund i studiet er, at risikoen for udvikling af diabetes og Alzheimers sygdom er størst blandt de moderne europæere, som har meget DNA fra fortidens vestlige jægersamlere.
Jo mere DNA man har fra disse første moderne mennesker i Europa i sit arvemateriale, des større er risikoen for udvikling af de to sygdomme.
Har man meget DNA fra bondestenalderfolket fra Mellemøsten, har man derimod øget risiko for udvikling af sygdomme relateret til humøret, herunder angst og depression.
Det gælder især folk fra sydeuropæiske lande.
»Den brede konklusion er, at den livsstil, som har hersket i Europa de seneste 15.000 år, fortsat i dag har en genetisk arv i forhold til vores udseende, men også i forhold til risikoen for udviklingen af forskellige sygdomme,« siger Evan Irving-Pease.
Han uddyber, at den nye viden også kan bruges til at blive klogere på, hvordan man måske kan behandle nogle af disse sygdomme.
Som eksempel har man i nogle små forsøg forsøgt at behandle personer med multipel sklerose med parasitter fra grise for at få immunforsvaret til at koncentrere sig om at slå dem ihjel fremfor at angribe kroppen selv.
Disse forsøg har dog ikke haft så gode resultater, som man kunne have håbet på.
»Men når vi nu kan se, at risikogenerne stammer fra yamnayafolket, og vi ved, at disse hyrder ikke holdt grise, men kvæg, giver det måske mere mening at forsøge at behandle personer med multipel sklerose med parasitter fra kvæg. Det er et konkret forslag til en behandling på baggrund af data fra dette studie,« siger Evan Irving-Pease.
