Siden det for 10 år siden blev opdaget, at det kraftigt energiforbrændende såkaldte brune fedt også findes hos voksne mennesker, er jagten gået ind på at forstå, hvordan det opstår og om det kan hjælpe i kampen mod svær overvægt. Forskning bekræfter, at hvis det brune fedt aktiveres hos voksne mennesker, øger det deres stofskifte. Kunsten bliver nu at forstå samspillet mellem hjerne og brunt fedt og sikre, at hjernen ikke svarer igen på den forøgede energiforbrændring ved at kræve mere føde.
Tanken er besnærende. Tænk, hvis man kan få kroppen til at forbrænde energi hurtigere – uden at man behøver at røre en finger. En særlig type af fedtceller – såkaldt brunt fedt – indeholder flere af kroppens kraftværker, de såkaldte mitokondrier. Bruntfedtmitokondrier er specialiserede i at omdanne kemisk energi til værme, en energikrævende process. Det sætter brunt fedtvæv i stand til at forbrænde fedt i stedet for kun at lagre det som i det almindelige hvide fedtvæv. I årevis troede man, at det brune fedtvæv kun fandtes hos spædbørn, hvor det er vigtigt for reguleringen af kropstemperaturen. Men de seneste ti år har man lært, at mange voksne enten har det brune fedt eller kan udvikle det.
”I dag ved vi, at bestemte faktorer kan fremme og aktivere det brune fedtvæv, men vi ved også, at det ikke bare uden videre fører til et vægttab. Menneskekroppen er mere kompleks end dette, og evolutionen har udviklet mennesker til at opretholde vores kropsvægt. Noget, som vi diskuterer i vores seneste review, er hvorvidt hjernen som modsvar til en temporær højere energiforbrænding sender signal til hjernen om, at der mangler energi, så man bliver sulten, når kroppen forsøger at opretholde kropsvægten,” fortæller lektor Camilla Schéele fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet.
Det vil kunne forklare det manglende vægttab i studier, som udføres i nogle uger uden at kontrollere madintag. Imidlertid har flere undersøgelser vist, at mængden af aktivt brunt fedt er negativt associeret med fedme. I deres review undersøgte forskerne derfor idéen om, at den endokrine kapacitet af brunt fedt kunne forklare denne uoverensstemmelse.
"Det vil sige, på længere sigt, når det brune fedt er bedre ”trænet”, forventer vi, at det spiller en mere aktiv rolle i appetitregulering ved at sende signaler til hjernen, som øger appetitten, og når det brune fedt aktiveres ved kulde, og mindsker den, når vi bliver varmet op igen. Vi kan se, at voksne med målbart brunt fedtvæv generelt er sundere, men først når vi forstår de signaler, der sendes frem og tilbage mellem hjerne og væv, kan vi lære at forstå, hvordan det brune fedt kan hjælpe til vægttab," forklarer Camilla Schéele.
Brunt fedt producerer varme og konsumerer energi
Brunt fedtvæv er langtfra et nyt koncept. Det har været kendt i årtier som en vigtig komponent i temperaturreguleringen hos spædbørn, da de ikke kan producere varme via muskelrystelser, fordi kontakten mellem nervesystem og muskler endu er under udvikling under det første leveår. Brunt fedt er også vidt studeret i gnavere og andre små pattedyr, hvor fedtet hjælper til at forsvare kropstemperaturen i koldt vejr.
"Følelsen af kulde får nemlig nervesystemet til at frigive såkaldte katekolaminer, som fx noradrenalin i det brune fedt, og det stimulerer energiforbrændingen og varmeproduktion i brune fedtceller. For 10 år siden kunne forskere bevise, at det brune fedt faktisk også fandtes hos voksne,” forklarer medforfatter postdoc Jo B. Henningsen fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet.
Man fandt ud af, at det ikke kun var et artefakt hos nogle voksne, men at de fleste voksne faktisk har anlæg for at gendanne det brune fedt, og at det hos mange blot var blevet inaktiveret med alderen.
"Forskning har vist, at man kan genaktivere det brune fedt, og at både kuldepåvirkning og kronisk farmakologisk aktivering har en positiv indvirkning på den termogeniske kapacitet af brunt fedt, alt imens aktiviteten af det brune fedt har vist sig at falde med alderen," uddyber Jo B. Henningsen.
Brunt fedt i kommunikation med hjernen
Det brune fedt blev hurtigt set som en mulighed for også at skabe et vægttab hos overvægtige, hvis man kunstigt kunne fremprovokere det brune fedt, men helt så simpelt viste det sig desværre ikke at være. Kroppen har nemlig indrettet sig med naturlige feedbackmekanismer, så den ikke løber tør fra energi.
”Det, vi diskuterer i vores review, er, at den ekstra forbrænding, der sker i det brune fedt, resulterer i, at der sendes signaler til hjernen om kroppens ekstra energiforbrug. Hjernen svarer igen ved at aktivere hjernens sultcenter i hypothalamus, så man umiddelbart bliver sulten," fortæller Jo B. Henningsen.
På kort sigt kan den øgede forbrænding derfor resultere i et øget fødeindtag, som kompenserer for den konsumerede energi.
"Men det er vores hypotese, at den øgede mængde aktivt brunt fedt på lang sigt vil spille en større rolle i kroppens stofskifte og resultere i en bedre appetitregulering og på den måde modvirke overvægt og fedme," siger Jo B. Henningsen.
Er kolde gys gode?
Brunt fedt har mange andre positive effekter, bl.a. på kroppens insulin følsomhed. Hvordan og hvorfor forstår forskerne endnu ikke, men det er netop kommunikationen og signalvejene mellem hjerne, fedtvæv og andre metaboliske organer, som den kommende forskning skal forsøge at afdække.
Forskergruppen arbejder i øjeblikket ihærdigt på at forstå interaktionerne mellem det brunt fedtvæv og hjernen. Camilla Schéele har netop modtaget en Consolidator-bevilling fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC) til blandt andet at undersøge det samspil nærmere.
”Vi håber, at en større forståelse af interaktionen mellem brunt fedt og hjernen kan give os en nøgle til at nulstille nogle af ubalancer, der ses hos mennesker med svær overvægt og type 2-diabetes. Forhåbentligt kan forskningen afsløre nye mekanismer, som vil hjælpe os til at forstå de metaboliske lidelser bedre, samt identificere nye lægemiddelmål mod fedme og type 2-diabetes," lyder det afslutningsvis fra Camilla Schéele.
