Undersøgelse af 150 danske familier med migræne viser, at lidelsen ofte skyldes variation i de gener, som påvirker hjernens håndtering af serotonin.
Millioner af mennesker verden over har migræne, men alligevel har forskere endnu ikke helt fået greb om sygdommen eller årsagerne til, at den opstår.
Nu kommer danske forskere dog et spadestik dybere i at forstå migræne og kan vise, at de gener, som står for at bygge de serotoninrelaterede receptorer og signalveje, ofte har en stor grad af genetisk variation blandt folk med migræne.
Serotonin er et multifunktionelt signalmolekyle, som regulerer søvn, appetit og hukommelse. Den er også involveret i følelsen af velvære og glæde og kan påvirke udvikling af depression.
Opdagelsen af serotonins involvering i migræne er ny, men kommer ikke som en kæmpe overraskelse for én af de forskere, som står bag det nye studie.
”At det lige er serotoninreceptoren er interessant, fordi meget medicin er målrettet netop den receptor. Derfor kan man også sige, at vores fund ikke er en aha-oplevelse, men det giver god mening, at vi netop finder det, som vi har gjort,” fortæller lektor Thomas Folkmann Hansen fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research ved Københavns Universitet og forskningsleder på Dansk Hovedpinecenter på Rigshospitalet.
Studiet er netop offentliggjort i Brain.
Forskellige dele af hjernen i spil ved migræne
To dele af hjernen og blodkarrene er primært involveret, når folk lider af migræne: trigeminus-nerven, den visuelle cortex i baghovedet og aorta.
Trigeminus-nerven er involveret i de to hovedformer for migræne: migræne med aura og migræne uden aura.
Forskellen mellem de to former for migræne er, at personer, som rammes af migræne med aura, oplever forskellige sensoriske forstyrrelser, hvoraf 95 pct. oplever midlertidige synsforstyrrelser, som forsvinder igen.
I det nye studie har forskerne undersøgt, om variation i de gener, som ligger bag trigeminus-nerven, den visuelle cortex og aorta, er særligt udtalt hos personer med migræne.
Kiggede på genomer fra flere tusinde personer med migræne
I studiet helgenomsekventerede forskerne arvemassen fra 874 personer fra 117 familier, hvor migræne tydeligt blev nedarvet i flere generationer.
Forskerne indhentede også data fra yderligere 1.930 personer med migræne og 1.000 kontrolpersoner. Formålet var at genskabe de resultater, som de havde fundet i familierne.
Da forskerne sammenlignede genomerne fra de migræneramte personer med genomerne fra kontrollerne, så de, at migræne ofte var associeret med en høj grad af variation i de gener i trigeminus-nerven, som er associeret med serotoninreceptoren og serotoninsignalvejene.
Det vil sige, at personer med migræne så ud til at have akkumuleret mange flere mutationer i netop disse gener.
”Der er en ophobning af varianter, som ser ud til at påvirke serotoninsignaleringen i en retning, som har med udvikling af migræne at gøre,” siger Thomas Folkmann Hansen.
Fandt ingen sammenhæng med blodårerne
Thomas Folkmann Hansen fortæller, de fleste af patienterne i studiet præsenterede sig med migræne med aura.
Forskningsresultatet er derfor interessant, da det spiller ind i en debat vedrørende årsagen til, at folk udvikler netop migræne med aura.
Her har forskere generelt været opdelt i to lejre, hvor den ene har sagt, at årsagen til tilstanden skal findes i hjernen, mens andre har sagt, at den skal findes i de blodårer, der forsyner de forskellige dele af hjernen med ilt og næringsstoffer.
I studiet fandt forskerne ingen akkumulering af varianter i de gener, som er relateret til blodårerne.
”Vi kan måske ikke afkræfte, at blodårerne spiller ind, men vores resultater peger på, at i hvert fald hjernen er vigtig ved udvikling af migræne med aura,” siger Thomas Folkmann Hansen.
Mængden af varianter er den rygende pistol
Thomas Folkmann Hansen fortæller, at studiet kan være med til at åbne op for yderligere forskning i de genetiske årsager til migræne.
Nogle af de involverede genetiske varianter ser nemlig ud til at være almindeligt forekomne, mens andre ser ud til at være sjældne.
Selvom forskningsresultatet ikke kan pege på de enkelte genetiske varianter og afgøre deres individuelle betydning for risikoen for at have migræne, peger forskningen i retning af de gener, som i særlig grad er påvirket, når folk må leve med migræne.
”Vi ville gerne have fundet migrænegenet, men det gjorde vi ikke. Men vi kan pege på en masse gener, som ser ud til at indeholde en høj grad af mutationer, som kan ændre på funktionaliteten af genet og ad den vej være med til at udvikle migræne. Det ser ud til, at mængden af varianter får tingene til at gå galt og ikke blot tilstedeværelsen af den enkelte variant i det enkelte gen,” siger Thomas Folkmann Hansen.
”Functional gene networks reveal distinct mechanisms segregating in migraine families" er udgivet i Brain. Hovedforfatter Thomas Folkmann Hansen er lektor på Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research på Københavns Universitet og forskningsleder på Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet, København.