Proteiner afslører kræftpatienters risiko for tilbagefald

Videnskabelige nybrud 6. jul 2020 3 min Postdoctoral fellow Elise Aasebø, Postdoctoral fellow Elise Aasebø Skrevet af Kristian Sjøgren

Personer med akut myeloid leukæmi (AML) har dystre fremtidsudsigter, men ny forskning viser, at en undersøgelse af kræftcellernes proteinsammensætning på diagnosetidspunktet kan hjælpe læger med at forudsige, om kræften kommer tilbage eller ej.

Ny forskning peger på, at læger kan undersøge sammensætningen af proteiner i en kræftcelle i forbindelse med en diagnose med AML, en type knoglemarvskræft, og bruge resultatet til at afgøre, om kræften med stor sandsynlighed vil komme tilbage efter endt intensiv kemoterapibehandling.

Opdagelsen kan foruden det åbenlyse diagnostiske potentiale til at risikostratificere patienter også udnyttes til at målrette medicin mod de proteiner, som er til stede i større eller mindre mængder hos patienter, der oplever tilbagefald.

Endelig åbner opdagelsen også for, at læger kan udvælge højrisikopatienter til at blive behandlet mere intensivt, eksempelvis stamcelletransplantation, allerede når en behandling starter.

”Patienter med AML, der oplever tilbagefald, har et anderledes udtryk af proteiner end patienter, som bliver helbredt. Potentielt set kan disse proteinmarkører bruges til at identificere patienter med høj sandsynlighed for tilbagefald, og som derfor bør behandles mere intensivt allerede fra behandlingsforløbets start, eksempelvis med tidlig stamcelletransplantation,” fortæller førsteforfatteren, postdoc Elise Aasebo fra Klinisk Institut ved Universitetet i Bergen, Norge.

Forskningen er publiceret i Cancers.

Analyserede kræftceller fra 41 personer med AML

Personer med AML har generelt dårlige udsigter. Kun omkring 40–50 procent overlever på lang sigt, og én årsag til den høje dødelighed er, at mange oplever tilbagefald efter endt behandling. At forudsige, hvilke patienter der ville opleve et tilbagefald, og hvem der vil blive kureret, har også været svært.

Der findes nogle genetiske markører, eksempelvis FLT3-ITD-mutationen, der til en vis grad kan hjælpe med at komme med forudsigelser, men Elise Aasebo fortæller, at der er behov for noget bedre.

I det nye studie udtog forskerne prøver af kræftceller på diagnosetidspunktet fra 41 personer med AML for derefter at analysere sammensætningen af proteiner i cellerne, inden personerne blev behandlet for sygdommen.

Efterfølgende analyserede forskerne, om der var forskelle i niveauerne og det indbyrdes forhold mellem proteinerne i forhold til, om patienterne senere hen oplevede tilbagefald eller ej.

”Nogle proteiner har specifikke funktioner i kroppen, mens fosfoproteomer regulerer funktionen af andre proteiner. Proteinerne er en proxy for, hvad cellerne laver, og hvilke signalveje der bliver aktiveret, når cellerne udvikler sig til kræftceller. Rationalet bag undersøgelsen var, at der ville være forskel mellem personer, som oplevede tilbagefald, og dem, som ikke oplevede tilbagefald," forklarer postdoc Tanveer Singh Batth fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research ved Københavns Universitet.

Tanveer Singh Batth og forskerne fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research har bidraget til at analysere den omfattende mængde data, der kommer ud af en undersøgelse af en celles samlede proteinudtryk.

351 proteiner reguleret forskelligt i relation til risiko for tilbagefald

Ud af de 41 personer, som indgik i studiet, oplevede 25, at sygdommen vendte tilbage efter endt intensiv behandling, og 16 forblev raske.

Forskerne kiggede på forskelle i udtrykket af proteinerne, og fandt, at ud af 6.781 proteiner var 351 udtrykt statistisk signifikant forskelligt mellem grupperne.

210 proteiner var overudtrykt i gruppen af personer, der fik tilbagefald, i forhold til gruppen af personer, der forblev raske.

Omvendt var 141 proteiner nedreguleret i tilbagefaldsgruppen i forhold til den raskmeldte gruppe.

Derudover var 274 fosforyleringer udtrykt statistisk signifikant forskelligt mellem grupperne.

”Det var meget interessant, at selvom patienterne havde meget stor heterogenitet i proteinprofilerne, fandt vi alligevel nogle fællestræk mellem de fleste personer, som fik tilbagefald, og dem uden tilbagefald. Kræftceller fra personer, der fik tilbagefald, udtrykte mere af proteiner, som er involveret i at regulere RNA. Det gjaldt både personer med tidligt og sent tilbagefald,” siger Elise Aasebo.

Vil udvikle et klinisk analyseværktøj

Målet med forskningen er at give læger et redskab til at kunne forudsige, hvilke personer der vil opleve tilbagefald, og hvilke der ikke vil, så de kan regulere behandlingen ud fra det.

Derudover kan indsigten i proteinforskellene muligvis også udnyttes til at justere behandlingen, så læger kan udvælge medicin til netop at ramme de proteiner, der er op- eller nedreguleret hos personer, som har høj risiko for at opleve tilbagefald.

”Antallet af patienter i dette studie er lidt småt, men resultaterne peger i en interessant retning, som er værd at undersøge videre,” siger Tanveer Singh Batth.

Derfor bør resultaterne også efterprøves i en større gruppe af personer med AML, uddyber Elise Aasebo.

”For at resultaterne kan få klinisk betydning, skal de eftervises. Det vil vi gerne teste på udvalgte markører, i dette tilfælde peptider, hvor vi vil udnytte parallel reaction monitoring til præcist at analysere mængden af mange peptider på kort tid. Hvis det lykkes, kan vi udvikle et klinisk assay med nogle udvalgte markører til hurtigt at analysere patientprøver fra diagnosetidspunktet,” siger Elise Aasebo.

Viser resultaterne af en analyse, at personen har høj risiko for tilbagefald, er det op til hospitalets læger at afgøre, hvordan de vil gribe behandlingen an for at maksimere mulighederne for helbredelse.

Proteome and Phosphoproteome Changes Associated With Prognosis in Acute Myeloid Leukemia” er udgivet i Cancers. Flere medforfattere er ansat på Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, Københavns Universitet. Post.doc Maria Hernandez-Valladares fra Department of Clinical Science ved Universitetet i Bergen er studiets anden hovedforfatter.

Department of Clinical Science aims to conduct research, guidance and teaching at a high international level in order to achieve the Faculty's vision...

Department of Clinical Science aims to conduct research, guidance and teaching at a high international level in order to achieve the Faculty's vision...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020