Neandertaler-DNA i vores egen arvemasse viser, hvor gamle vores forfædre har været, når de har fået børn. Det er overraskende ens med det, som er normen i dag. Der er dog forskelle på tværs af kontinenter.
For 55.000 år siden mødte vores egen slægt, Homo sapiens, vores fjerne slægtninge i form af neandertalerne et eller andet sted i det sydlige Europa eller Mellemøsten.
Mødet blev et frækt et af slagsen, for der kom børn ud af det, og det betyder, at der lige siden dengang har været DNA fra neandertalerne i arvematerialet fra alle mennesker med oprindelse uden for Afrika.
Helt præcist består omkring to pct. af vores arvemasse af neandertaler-DNA, og det DNA har forskere nu brugt til at finde ud af, hvor gamle vores forfædre de seneste 55.000 år har været, når de har fået børn.
Resultatet viser overraskende, at generationslængden i Asien har været længere end i Europa, men også at folk har været forholdsvis gamle, når børnene er kommet til verden.
Opdagelsen giver en helt ny indsigt i livet som fortidsmenneske.
"Ved at kende til ændringer i generationstiden kan antropologer begynde at sige noget om, hvordan livet og kulturen har været for mennesker for titusindvis af år siden. Hvis generationstiden er kort, og mennesker har fået børn tidligt, fortæller det én historie, men hvis generationstiden er lang, fortæller det noget andet. Derudover kan forskelle mellem mennesker sige noget om de kulturelle forskelle, som formentlig har ligget til grund for, at mennesker ét sted på Jorden har fået børn tidligt, mens mennesker et andet sted på Jorden har fået børn sent," fortæller en af forskerne bag studiet, professor Mikkel Heide Schierup fra Center for Bioinformatik (BiRC) ved Aarhus Universitet.
Forskningen, der har postdoc Moisès Coll Macià som førsteforfatter, er offentliggjort i Nature Communications.
Studerede længden på neandertaler-DNA
I forskningen har forskerne fra Aarhus Universitet taget udgangspunkt i det DNA i vores arvemateriale, som stammer fra neandertalerne.
Da vores forfædre havde haft deres seksuelle møde med neandertalerne for 55.000 år siden, og der kom børn ud af det, havde disse børn store stykker neandertaler-DNA i arvemassen.
Over tid og på grund af det, som i fagsprog hedder rekombination, bliver neandertaler-DNA’et i vores arvemateriale klippet i mindre stykker med en klar forudsigelighed gennem generationerne.
Ved at måle stykkernes længde og sammenholde det med den tid, som er gået, kan forskerne forholdsvist præcist sige, hvor mange generationer der er gået siden mødet mellem neandertalerne og os.
Derefter var det blot et spørgsmål om at dividere antallet af år med antallet af generationer, og så stod forskerne tilbage med et tal for, hvor gamle vores forfædre i gennemsnit havde været, da de fik børn.
Asiater var senere til at få børn end europæere
Resultatet af undersøgelsen viser højst interessant, at europæere i gennemsnit har haft en generationslængde på 28 år, mens generationslængden i Asien har været 32 år.
Mikkel Heide Schierup fortæller, at han ikke er overrasket over, at den gennemsnitlige alder at få et barn ved var så høj. Vi er blot farvet af, hvordan det har været i moderne tid.
"Kigger man 150 år tilbage i tiden i europæisk historie, så var der god adgang til mad, og man fik børn tidligt. I 1800-tallet havde vi rekordlave generationstider blandt mennesker. Går vi 500 eller 50.000 år tilbage i tiden, så tingene meget anderledes ud, for der fik man børn senere. Det ligner mere noget, som vi kender til fra i dag, hvor folk også får børn omkring de 30," siger han.
Skeler vi til de store aber, som i mange henseender ligner mennesker, så har de – selv om mange måske ikke tror det – også lange generationstider.
Chimpanser er gennemsnitligt 25 år gamle, når de får en unge. Javist, de er kønsmodne tidligere, og mange får også unger tidligere, men den gennemsnitlige chimpanse er 25 år gammel, når den får en unge.
Mikkel Heide Schierup blev dog overrasket over, at der er så stor forskel mellem asiater og europæere. Mennesker har gennem de seneste 55.000 år i gennemsnit fået børn fire år tidligere i Europa end i Asien.
"Vi havde forventet, der kunne være en målbar forskel, men ikke at den ville være så klar," siger han.
Større studie skal kortlægge folk fra hele kloden
I studiet har forskerne studeret 250 arvemasser, og de vil nu til at kigge på mange flere for at få større opløsning i deres data.
I alt vil forskerne kortlægge ændringer i generationstiden gennem analyse af op til 15.000 arvemasser fra rundt om på kloden.
På den måde kan de assistere arkæologer og antropologer i forhold til at finde ud af meget mere om vores forfædre.
Mikkel Heide Schierup fortæller, at man blandt andet kan forestille sig, at hvis klimaet har været meget barsk, er der gået længere tid mellem hvert barn, fordi kvinden ikke kunne slæbe rundt på to babyer ad gangen. Det giver en længere generationstid.
Har en stamme eller klan til gengæld boet det samme sted med god adgang til mad og tryghed, kan det have resulteret i kortere generationstid.
"Man kan også forestille sig, at man i barske egne af kloden skulle oparbejde en social status som mand, før kvinderne var interesseret i at få børn med en. Måske skulle man først vise sit værd som jæger. Det skubber generationstiden opad," forklarer Mikkel Heide Schierup.
Store forskelle mellem mænd og kvinder
Forskerne vil i deres kommende studie også undersøge forskelle mellem far og mor.
Mikkel Heide Schierup har af sine antropologkollegaer blandt andet ladet sig fortælle, at der historisk og forhistorisk har været tradition blandt australske aboriginere for, at kvinderne var meget yngre end mændene, måske op til 15 år.
Det kan ses i neandertaler-DNA’et, når forskerne først er færdige med at analysere på det.
Allerede nu kan forskerne i deres datamateriale som eksempel se, at den længere generationstid i Asien formentlig skyldes, at fædrene var ældre, når de fik børn. Omvendt ser det ud i Amerika, hvor en længere generationstid formentlig skyldes, at mødrene var ældre.
"Det er superspændende, at vi kan se de her ting. Vi kan begynde at tegne en historie om vores forfædre og også se, hvordan landbrugsrevolutionen påvirkede generationstiden. Da først vores forfædre kunne slå sig ned og ikke længere havde behov for at rejse fra sted til sted for at finde føde, ændrede det på den måde, som vi levede på. Det kan formentlig ses i generationstiden og derfor også i længden af de DNA-stykker, som vi har fra neandertalerne. Jeg er meget begejstret for denne type af studier, fordi vi på den måde får noget information, som vi ellers ikke har mulighed for at få fat på," siger Mikkel Heide Schierup.
