Flere studier har peget på, at vaccinering med en influenzavaccine kan være hjertebeskyttende, hvilket også i år har ledt til en ændring i guidelines inden for det kardiologiske område i Europa. Nu skal forskere undersøge, om en influenzavaccine også kan beskytte de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen hos børn med begyndende type 1-diabetes.
"European Society of Cardiology anbefaler i deres nyeste retningslinjer inden for hjerte-kar-området, at personer, der bliver indlagt med en blodprop i hjertet, vaccineres med en influenza-vaccine, inden de sendes hjem igen.
Personer, der tidligere har haft en blodprop i hjertet, anbefales også at få en årlig influenza-vaccine.
Baggrunden for anbefalingerne er nogle meget interessante studier, som har vist, at influenza-vacciner ikke bare beskytter mod influenza, men også kommer med en række non-specifikke effekter, der ser ud til både at beskytte mod hjerte-kar-sygdomme og type 1-diabetes samt at have mulige effekter ved kræft og neurologiske sygdomme som Alzheimer's.
Netop potentialet i at beskytte mod type 1-diabetes skal forskere nu undersøge i et stort dansk studie, hvor børn med begyndende type 1-diabetes vil blive vaccineret med en influenza-vaccine med det formål at se, om det kan være med til at bremse sygdomsudviklingen.
"Når man giver en influenza-vaccine, sker der en modulation af immunforsvaret som en del af processen mod at skabe et forsvar mod influenza, og det er denne modulation, der ser ud til at beskytte mod flere andre sygdomme," fortæller læge og lektor Mads Fuglsang Kjølby fra Steno Diabetes Center ved Aarhus Universitet og Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.
"Håbet er, at det hos børn med begyndende type 1-diabetes kan bremse ødelæggelsen af deres insulinproducerende celler, så de kan bevare en rest af deres insulinproduktion, hvilket vil have stor betydning for deres liv og behandling fremadrettet," fortsætter læge og postdoc Astrid Johannesson Hjelholt fra Steno Diabetes Center ved Aarhus Universitet og Klinisk Farmakologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.
Mads Fuglsang Kjølby og Astrid Johannesson Hjelholt har med deres kollegaer for nylig offentliggjort et review i Vaccines over de non-specifikke effekter af vaccination med en influenza-vaccine.
Mads Fuglsang Kjølby er også en af forskerne bag det potentielt banebrydende forsøg med børn med type 1-diabetes.
Modulerer immunforsvaret
At en influenza-vaccine overhovedet kan påvirke andet end risikoen for at blive smittet med influenza skyldes, at vaccinen skaber immunmodulation hos den vaccinerede.
Immunmodulation betyder, at dele af immunforsvaret, de såkaldte cytokiner, bliver op- eller nedreguleret.
I reviewet peger forskerne blandt andet på, at et studie i Science har vist, at det i forbindelse med behandling af type 1-diabetes kan være hensigtsmæssigt at lave lægemidler, der binder til forskellige cytokiner og enten aktiverer dem agonistisk eller hæmmer dem antagonistisk.
De omtalte cytokiner er cytokinerne IL6, IL8 og TNF-alfa, som gerne skal aktiveres, mens IL2 og IL10 gerne skal nedreguleres.
Influenza-vacciner gør netop det, at de aktiverer IL6, IL8 og TNF-alfa, mens de nedregulerer IL2 og IL10, hvilket samlet set leder til en reduktion i inflammation i kroppen.
"Det er meget interessant, at man med en influenza-vaccine til 25 kroner kan ramme alle de mål, som virker til at være relevante ved udvikling af type 1-diabetes," siger Astrid Johannesson Hjelholt.
Vaccine beskytter efter blodprop i hjertet
Netop potentialet i de non-specifikke effekter af en influenza-vaccine blev undersøgt i et europæisk studie med 2.571 patienter indlagt til behandling for en blodprop i hjertet.
Forsøgsdeltagerne modtog enten en influenza-vaccine eller placebo inden for 72 timer efter ballonbehandlingen og blev derefter udskrevet.
Forskerne fulgte forsøgsdeltagerne i 12 mdr., hvori personer, der havde modtaget influenza-vaccinen, havde 41 pct. lavere risiko for død i den mellemliggende periode samt mindre risiko for at være ramt af en ny blodprop eller været ramt af en blodprop i et allerede behandlet kar.
2,9 pct. af forsøgsdeltagerne i vaccinegruppen døde i løbet af de 12 mdr., mens 4,9 pct. af forsøgsdeltagerne i placebogruppen var døde i løbet af de 12 mdr.
Resultatet af forsøget ledte efterfølgende til en anbefaling af, at alle personer, der indlægges med en blodprop i hjertet eller tidligere har haft en blodprop i hjertet, vaccineres med en influenza-vaccine.
"I studiet kan man også se, at effekterne indtræder ret tidligt, hvilket er svært at forklare med en beskyttende effekt mod influenza. Kobler man resultatet med andre studier, ser det i stedet ud til, at influenza-vaccinen skaber en favorabel cytokinprofil, som er hjertebeskyttende og måske også beskyttende mod mere end blot influenza-infektion og hjerte-kar-sygdom," forklarer Astrid Johannesson Hjelholt.
Laver stort forsøg med børn med type 1-diabetes
På baggrund af den evidens fra de studier, som reviewet har inkluderet, og det positive resultat fra forsøget med patienter med blodprop i hjertet har forskerne fra Aarhus Universitet med flere internationale kollegaer, herunder kollegaer fra studiet med patienter med blodprop i hjertet, påbegyndt et forsøg, hvori de vil vaccinere børn med begyndende type 1-diabetes med en influenza-vaccine.
Indledningsvist er det vigtigt at notere sig, at det er helt ufarligt at give børn med type 1-diabetes en influenza-vaccine, men det kan måske komme med nogle meget store helbredsfordele udover beskyttelse mod influenza.
Håbet bag forsøget er, at vaccinen kan skabe en immunmodulerende effekt hos børnene, hvilket kan bremse immunforsvarets egen nedbrydning af de insulinproducerende betaceller i bugspytkirtlen.
Kan influenza-vaccinen bremse nedbrydningen af de insulinproducerende celler, kan den måske også efterlade børnene med en rest af insulinproduktion. Hvis det er muligt, vil det give barnet bedre blodsukkerkontrol, og det vil alt andet lige give børnene en bedre prognose for fremtiden.
"Vi forestiller os, at vaccinen kan give en cytokinmodulering, som gør immunforsvaret mindre angrebslystent, og at vi som effekt kan bevare betacellefunktion. Vi ved endnu ikke, hvor stor effekt det vil have, men vi håber på at være i stand til at bremse faldet i betacellefunktion," siger Mads Fuglsang Kjølby.
Han uddyber, at forskerne i studiet også undersøger blandt andet blodprøver fra børnene for at studere effekten af influenza-vaccinen nærmere.
"Vi kigger blandt andet på de mange cytokiner for at se en mulig effekt der. Det vil give os en mekanistisk indsigt i koblingen mellem vaccination og en potentiel beskyttende effekt mod ødelæggelse af betacellerne, og den kan vi bruge til at designe nye studier med behandlinger mod type 1-diabetes," siger Mads Fuglsang Kjølby.
