Inflammatorisk tarmsygdom kan lede til udvikling af type 2-diabetes

Sygdom og behandling 27. nov 2020 3 min Associate Professor Kristine Højgaard Allin Skrevet af Kristian Sjøgren

Personer, som har Crohns sygdom eller ulcerøs colitis, har forhøjet risiko for sidenhen også at få en diagnose med type 2-diabetes.

Personer med kronisk inflammatoriske tarmsygdomme som Crohns sygdom og ulcerøs colitis (blødende tyktarmsbetændelse) lider af tilbagevendende betændelse af deres tarm.

Det er en sygdom, som de skal håndtere hele livet.

Nu viser et dansk studie, at denne patientgruppe ydermere har forhøjet risiko for også at udvikle en anden livslang sygdom, nemlig type 2-diabetes.

Derfor slås mange med kronisk inflammatorisk tarmsygdom ikke bare med én, men med to kroniske sygdomme.

”Tidligere forestillede man sig måske, at denne gruppe patienter med kronisk inflammatorisk tarmsygdom ikke havde særlig stor risiko for at udvikle type 2-diabetes, fordi de sjældent var overvægtige. Men vi ved, at andre faktorer spiller ind i risikoen for at udvikle type 2-diabetes, og at noget af den risiko skal findes i tarmene og i sammensætningen af bakterier i tarmene og de hormoner, som udskilles fra tarmene. Vores studie peger på, at personer med kronisk inflammatorisk tarmsygdom har så meget rod i tarmene, at det markant øger deres risiko for at udvikle type 2-diabetes,” forklarer en af forskerne bag studiet, afdelingslæge og lektor Kristine Allin fra Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut og Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet.

Forskningen er offentliggjort i Clinical Gastroenterology and Hepatology.

Flere end seks mio. danskere har været med i studie

I studiet har Kristine Allin med sine kollegaer gransket de danske registre, herunder Landspatientregisteret og Lægemiddelstatistikregisteret, for at finde ud af, hvordan forekomsten af type 2-diabetes ser ud hos danskere med kronisk inflammatorisk tarmsygdom sammenlignet med baggrundsbefolkningen.

Registrene går helt tilbage til 1977, og i studiet har forskerne data på 6.028.844 personer.

I perioden fra 1977 til 2014 udviklede 3.436 danskere med kronisk inflammatorisk tarmsygdom type 2-diabetes. Det kan forskerne se ved at skele til registrenes såkaldte diagnosekoder for hhv. Crohns sygdom, ulcerøs colitis og type 2-diabetes.

Forekomsten af type 2-diabetes blandt personer med kronisk inflammatorisk tarmsygdom var i undersøgelsen 50 pct. højere end blandt personer uden tarmsygdommene.

”50 pct. forøget risiko lyder måske ikke af meget, men man skal huske på, at type 2-diabetes er en meget hyppig sygdom, så vi taler om et betydeligt fund,” siger Kristine Allin.

Undersøgelsen viser også, at risikoen for at udvikle type 2-diabetes var højest i det første år efter en diagnose med kronisk inflammatorisk tarmsygdom, men den forhøjede risiko vedblev med at være der efter mere end 20 års opfølgning.

Derudover viser studiet, at det er lige fedt, om man har en diagnose med den ene eller den anden kroniske tarmsygdom. Begge øger risikoen lige meget.

”Risikoen var nogenlunde ens for personer med Crohns sygdom og ulcerøs colitis. Man kunne spekulere i, at denne gruppe patienter oplever en øget risiko for at udvikle type 2-diabetes, fordi de ofte behandles med steroidbehandling for deres tarmsygdom, men det har vi justeret for i vores analyse, og sammenhængen mellem kronisk inflammatorisk tarmsygdom og type 2-diabetes bliver ved med at være der,” forklarer Kristine Allin.

Flere tilfælde af type 2-diabetes i dag i forhold til tidligere

Kristine Allin er med sine kollegaer nu i færd med at undersøge, hvad den underliggende årsag til koblingen mellem kronisk inflammatorisk tarmsygdom og type 2-diabetes kan være.

De undersøger blandt andet, om kirurgisk indgreb for at fjerne et stykke af tyndtarmen for at afhjælpe Crohns sygdom kan være årsagen. En anden mulighed er den medicinske behandling af kronisk inflammatorisk tarmsygdom.

Endelig kan det også være, at årsagen skal findes i, at en tarmsygdom kan ændre på sammensætningen af bakterier i tarmene, og at det kan ændre på tarmenes generelle funktion og dermed også kroppens glukosemetabolisme.

Forskerne har dog fundet noget i deres studie, som overrasker dem og viser, at flere faktorer spiller ind, og at svaret måske ikke ligger lige for.

”Vi fandt i studiet, at risikoen for at udvikle type 2-diabetes, hvis man har en diagnose med kronisk inflammatorisk tarmsygdom, er størst i nyere tid. Det undrer os lidt, da man opererer mindre i dag i forhold til tidligere, men måske behandler mere aggressivt med blandt andet nye biologiske lægemidler. Vi ville egentlig forvente, at disse lægemidler forbedrer glukosemetabolismen, og at det vil resultere i lavere risiko for at udvikle type 2-diabetes, men tallene siger noget andet, og det er vi i færd med at undersøge,” siger Kristine Allin.

Pas på helbredet

Kristine Allin mener, at studiet meget klart peger på, at personer med kronisk inflammatorisk tarmsygdom ikke skal tro, at de har lavere risiko for at udvikle type 2-diabetes – tværtimod.

Det betyder, at de ligesom resten af befolkningen skal være opmærksomme på de generelle råd i forhold til at spise sundt og motionere for at modvirke risikoen for at udvikle type 2-diabetes og andre livsstilsrelaterede sygdomme.

De skal også have fokus på ikke at blive overvægtige.

”Når man har en diagnose med en kronisk inflammatorisk tarmsygdom, har man øget risiko for også at udvikle type 2-diabetes, og der er ingen grund til at lægge mere pres på kroppen ved at leve usundt,” siger Kristine Allin.

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020