Med uhelbredelige kræftdiagnoser følger udsigten til en forkortet forventet levealder ofte med, og det kan blive en fremtrædende risikofaktor i udviklingen af eksistentiel angst og depressive lidelser. Forskere fremhæver, at plejeforhold i denne forbindelse kan understøtte en beroligende følelse af nostalgi og dermed skabe bedre betingelser for livet hen imod døden.
En pludselig og uhelbredelig diagnose kan skabe et brud i menneskers oplevelse af kontinuitet i livet, og det kan ødelægge patienters livslange antagelser omkring betydningen og værdien af liv. Forskere har gennem fortællinger fra 18 patienter, der modtog palliativ pleje for uhelbredelig spiserørskræft, kortlagt, hvordan nostalgi kan fremme beroligende følelser, der gør det nemmere for patienterne at befinde sig i grænselandet mellem fortid, nutid og fremtid.
”Vi ser på eksistentiel angst som et symptom og derfor noget, der skal handles på. Patienterne sætter selv ord på, at når der bliver lyttet til deres liv, til deres menneskelighed og til, hvad der har været betydningsfuldt for dem, så opstår der en nostalgisk dimension. Denne nostalgi bidrager til en genetablering af en forbindelse til fortiden, og derigennem kan patienterne få noget, der minder om en hjemlighedsfølelse i egen krop tilbage”, fortæller hovedforsker bag studiet, klinisk sygeplejespecialist og ph.d. Malene Missel, Hjertecentret, Rigshospitalet.
Den begrænsende natur af den menneskelige eksistens
Eksistentiel angst er en forudsætning for det at være menneske og bor i os alle sammen. For patienter ramt af en uhelbredelig sygdom rykker de eksistentielle bekymringer dog tættere på i den direkte konfrontation med livets eksistentielle grundvilkår, ved at patienterne lever i lyset af bevidstheden omkring dét at skulle dø af deres sygdom. Forskerne bag fundene har forsøgt at opnå indsigt i patienternes oplevelser med eksistentiel angst ved at opfordre dem til at fortælle om deres liv med uhelbredelig sygdom.
”Ved at skulle leve med sin diagnose og med angsten omkring tilværelsen så bliver måden, man ser verden på, stemt af de følelser, da man nu anskuer verden gennem den her angst-linse, hvilket kan skabe følelsen af ikke at kende sig hjemme i eget liv”, fortæller Malene Missel.
Nostalgi til håndtering af eksistentiel angst
Undersøgelsen beskriver, hvordan patienterne dog fik genoprettet hjemlighedsfølelsen ved at understøtte en tilstedeværelse af nostalgi gennem samtaler omkring vigtige aspekter af deres livshistorie. Da den eksistentielle angst er et af livets grundvilkår, er nostalgiens formål ikke at direkte fjerne angsten, men derimod at patienterne, som er ramt af en uhelbredelig sygdom, skal lære at leve sammen med angsten.
”En af måderne hvorpå vi håndterer denne angst er gennem nostalgi, som kan genoprette kendskab og kontinuitet ved at anskue verden gennem en linse, der allerede er dannet, fremfor den tidligere omtalte angst-linse”, forklarer Malene Missel.
Pleje med et eksistentielt fokus
Patienterne i undersøgelsen var alle under palliativ behandling og pleje, hvor lindring af symptomer er i fokus, fordi man ikke længere kan behandle sig ud af deres grundsygdom. Den palliative indsats omfavner både symptomlindring af fysisk smerte og ubehag, men fokuserer også på de eksistentielle og psykologiske dimensioner af sygdommen. Malene Missel forklarer, hvordan opmærksomheden i sundhedsvæsnet ofte primært er rettet mod lindring af de fysiske symptomer og behandling af bivirkninger, hvor fundene i undersøgelsen kaster lys over, hvordan pleje i højere grad bør baseres på patienternes situation. Derfor anbefales det at sundhedspersonale, som del af palliativ behandling, opfordrer til en dagligdagsdialog med patienterne om, hvem de er og hvem de har været.
”Opgaven i palliativ behandling er at skabe et framework, der kan bidrage med bedst mulige betingelser for et liv hen imod døden, der er formet af en stemning af hjemlighed gennem tilstedeværelsen af nostalgi”, lyder det afslutningsvist fra Malene Missel.
