Barndommen kan have stor betydning for resten af livet. Det bliver meget håndgribeligt i et helt nyt dansk studie, der viser, at jo højere man er allerede som 7-13-årig, jo lavere risiko er der for slagtilfælde, dvs. en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning, senere i livet. Selv om vi i dag er højere end for 50 år siden, så er sammenhængen stadig den samme. Forskerne ved ikke hvorfor, men mener, at højde bør tages med, når læger risikovurderer.
Om man er en af de højeste eller laveste i klassen, betyder meget for de fleste børn, mens de er børn. Senere i livet er det de færreste, der husker, om de som syvårige var blandt de højeste i klassen. Et nyt dansk forskningsprojekt viser dog, at det slet ikke er ligegyldigt. Den højde, vi har i skoleårene, fortæller nemlig meget direkte, hvilken risiko vi har senere i livet for slagtilfælde, dvs. blodprop i hjernen eller hjerneblødning.
”Vi kan se en meget klar og samtidig højst overraskende sammenhæng, nemlig at jo højere du er allerede som syvårig, des lavere er risikoen for at blive ramt af de to lidelser, når du bliver ældre. Da ca. 80 % af vores højde er genetisk bestemt, er det sandsynligt, at de gener, der gør os høje, også er med til at øge risikoen for slagtilfælde, særligt fordi sammenhængen mellem højde og slagtilfælde ikke har ændret sig i en periode, hvor børn er blevet højere. Højde og højdevækst er dog ikke noget oplagt interventionsmål, men læger bør stadig tage den øgede risiko for slagtilfælde hos patienter, der var lave børn, med i deres overvejelser, når de vurderer risiko hos patienter,” forklarer en af studiets hovedforfattere, læge og ph.d.-studerende Line Klingen Gjærde fra Frederiksberg Hospital.
Samme tendens for både piger og drenge
Studiet er det største af sin art nogensinde med data fra over 310.000 drenge og piger, født fra 1930-1989, fra det københavnske Skolelægejournalregister. Af dem blev knap 13.000 ramt af apopleksi i løbet af deres voksenliv. At 6 ud af 10 af de ramte var mænd var ikke en overraskende nyhed. Det var derimod den tætte sammenhæng mellem højde og risiko for apopleksi.
”Tidligere studier har indikeret, at der var en sammenhæng, men det har været ret små studier spredt over en meget kortere tidsperiode i første del af det 20. århundrede. Derfor var vi spændte på at se, hvorvidt man så den samme tendens i senere tidsperioder, da der jo er sket meget såvel socialt som ernæringsmæssigt gennem det 20. århundrede, og om det var ens både hos kvinder og mænd.”
Resultaterne var meget klare. Kvinder i den laveste femtedel ved alder syv år havde en mere end 20 % højere relativ risiko for en blodprop i hjernen senere i livet. Hos mænd var andelen lidt højere, nemlig 24 %. Hele 35 % højere relativ risiko havde mændene for hjerneblødning, hvis de havde været blandt de laveste som drenge. Kvinder, der havde været lave som syvårige, havde dog ikke nogen øget risiko for hjerneblødning.
”Det mest interessante er, at den lineære sammenhæng mellem højde og slagtilfælde er bevaret gennem tid, så sammenhængen lige så stærk for børn født i 1930’erne som børn født i 1970’erne og 1980’erne. Så selv om gennemsnitshøjden er forøget markant i denne periode, så er der nøjagtig samme relation.”
Endnu kun statistisk sammenhæng
Et andet interessant perspektiv ved studiet var, at risikoen for slagtilfælde tilsyneladende var meget nøje relateret til højden allerede som syvårig. Så selv om børn flytter sig højdemæssigt fra 7 til 13 år, i forhold til deres jævnaldrende, så er det stadig deres højde som syvårig, der er afgørende for deres risiko.
”Det er naturligvis meget vanskeligt at fortolke på, men vi har formentlig at gøre med to genetiske manifestationer af et genetisk materiale. Altså at nogle af de gener, der har indflydelse på vores højde, også har indflydelse på vores risiko for slagtilfælde.”
Selvom der altså er en statistisk sammenhæng mellem højde og blodprop i hjernen eller hjerneblødning, så er forskerne meget forsigtige med at fastslå, at der er en egentlig årsagssammenhæng. Trods det forbehold kan resultaterne dog sagtens bruges forskningsmæssigt.
”Der skal mere forskning til for at fastslå, hvad den her sammenhæng består i. Måske kan vi finde et link til nogle bestemte gener eller måske finde en egentlig fysiologisk sammenhæng, men først og fremmest kan det være vigtig viden, når man laver en samlet vurdering af risiko for slagtilfælde, at personer, der var lave som børn, har en noget højere risiko.”
Artiklen ”Childhood Stature and Growth in Relation to First Ischemic Stroke or Intracerebral Hemorrhage” er udgivet i tidsskriftet Stroke. Forfatterne til artiklen er ansat på the Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research.
