COVID-19 er blevet betegnet som en lumsk virus, blandt andet fordi den rammer mennesker med enorm forskel. Nogle går fri uden symptomer, mens andre ender i respirator på intensiv. Der arbejdes derfor på højtryk for at forstå, hvem der rammes hårdere. Et nyt forsøg med ultralydskanning af COVID-patienters hjerte ser ud til at udpege dem, der er i størst fare. Om COVID angriber hjertet, eller patienterne i forvejen har hjerteproblemer, er usikkert, men med den ny viden kan patienter i størst fare findes her og nu.
COVID-19-pandemien har resulteret i hundredetusindvis af dødsfald, og mange flere vil følge. Akut lungesvigt virker til at være den umiddelbare dødsårsag, men nye studier tyder på, at COVID-19 også giver hjertekomplikationer. Et nyt studie har derfor kigget nærmere på, om indlagte COVID-19-patienter med forringet hjertefunktion udgør en særlig højrisikogruppe.
”Vi har forsøgt at finde en simpel metode til at screene de mennesker, der indlægges med COVID-19, og dermed udpege dem, som får de alvorligste komplikationer. Vores foreløbige resultater viser, at det kan vi med en simpel ultralydsskanning af hjertet i kombination med en blodprøve. Det bemærkelsesværdige er, at størstedelen af de ramte ikke tidligere har haft problemer med hjertet, så en mulig forklaring kan være, at den nedsatte funktion skyldes, at COVID-19 angriber hjertet, og at det er kombinationen af svage lunger og et svagt hjerte, der tager livet af mange,” forklarer Tor Biering-Sørensen, Kardiologisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital og lektor ved Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet.
Et lille men betydeligt fald
For at undersøge COVID-19-patienternes hjertefunktion har forskerne pendlet frem og tilbage mellem hospitaler på Sjælland med et mobilt ultralydsskanningsudstyr. Alle nyindlagte COVID-19-patienter fik tilbudt at blive skannet og få taget blodprøve til at teste for niveauet af hjerteproteinerne troponin og BNP. Selvom de foreløbig kun har skannet 174 patienter, er resultaterne overbevisende.
”Hos næsten 4 ud af 5 af patienterne kunne vi måle en påvirket hjertefunktion, bedømt ved ultralyd eller forhøjet hjertemarkører i blodet, i forhold til normalen. Og havde patienten både et højt infektionstal og påvirket hjertefunktion ved indlæggelsen, var der over 70 procent risiko for, at patienten skulle have intensiv iltbehandling eller respiratorbehandling senere i forløbet, mens risikoen var minimal for dem, der hverken havde højt infektionstal eller påvirket hjertefunktion ved indlæggelsen,” siger Tor Biering-Sørensen.
Det er især det blodvolumen, hjertet pumper ud ved hvert slag, som forskerne fandt er forandret hos COVID-19-patienterne. Hvor et normalt hjerte fyldes op, udvider sig, for derefter at trække sig sammen og pumpe 60 % af blodet ud igen, så er dette faldet til ca. 50 % hos de svækkede COVID-19-patienter. Et lille, men altså betydeligt fald.
”Ideen om at skanne COVID-19-patienters hjerter kommer ikke ud af det blå, for vi har gennem flere år konstateret, at infektioner og hjertefunktion er meget tæt knyttede. Vi ser eksempelvis, at hjertet på samme måde som lungerne påvirkes af infektioner ved at trykket øges, så karrene bliver utætte, hvilket skaber ødemer, så lungerne fyldes med vand, når hjertets pumpefunktion svækkes,” forklarer Tor Biering-Sørensen.
To organsvigt på en gang
Tidligere studier har vist, at influenzasmitte kan syvdoble risikoen for blodprop i hjernen, og Tor Biering-Sørensens forskerteam har selv tidligere vist, at influenzavaccination hos personer med forhøjet blodtryk samt hos personer med sukkersyge er forbundet med en ca. 18 % lavere risiko for død under influenzasæsonen. På samme måde mener Tor Biering-Sørensen, at et særligt fokus på svækket hjertefunktion kan hjælpe med at afsløre dem, der får brug for intensiv behandling i et COVID-19-indlæggelsesforløb.
”Overraskende nok ser vi ikke umiddelbart en tydelig sammenhæng mellem de patienter, der før COVID-19-sygdommen har haft hjertesygdom, og de, der får det under sygdommen. Vi finder, at en påvirket hjertefunktion hos personer uden tidligere kendt hjertesygdom er ligeså betydende som hos personer med kendt hjertesygdom, så det peger igen på, at virussen måske påvirker hjertefunktionen i de alvorlige tilfælde, og at de tilfælde bliver rigtig alvorlig, fordi de to helt centrale organer, hjerter og lunger, svigter på én gang,” siger Tor Biering-Sørensen.
Det nye studie åbner for oplagte behandlingsmæssige anvendelser, og ultralydsskanning kan ifølge Tor Biering-Sørensen potentielt være et vigtigt supplement på linje med andre prøver, når COVID-19-patienter indlægges, da viden kan bruges til at vurdere, hvem der skal tjekkes ofte og rette fremtidig medicin imod de patienter, der virkelig har brug for den. Forskningsmæssigt er der dog en række ubesvarede spørgsmål.
”Vi vil forsøge at sammenholde vores data med eksempelvis Østerbroundersøgelsen, der jo fokuserer på hjerte-kar-sygdomme samt risikofaktorer for de sygdomme, så vi kan give et præcist svar på, om disse patienter bliver alvorligt syge, fordi de har en latent hjertetilstand, eller om det er virus, der svækker hjertet,” forklarer Tor Biering-Sørensen.
Hvis forskernes teori om, at det er virus, der angriber hjertet, holder stik, bliver næste skridt at forstå, hvordan virussen angriber hjertet.
”Der en masse ubesvarede spørgsmål udover, hvordan det sker, og om nogle er mere udsatte end andre og selvfølgelig, om man kan forebygge det. Derudover håber vi at kunne følge COVID-19-patienterne for at se, om det giver varige mén på hjertet, eller om symptomerne aftager efter en tid,” konkluderer Tor Biering-Sørensen.
To medicinstuderende på Københavns Universitet, Kristoffer Grundtvig Skaarup og Mats Højbjerg Lassen har foretaget ultralydsskanninger af coronapatienters hjerter og lunger og er hovedforfattere på en videnskabelig artikel ”Myocardial impairment and acute respiratory failure in hospitalized COVID-19 patients: the ECHOVID-19 Study”, der afventer accept fra videnskabeligt tidsskrift. Lektor Tor Biering-Sørensen modtog 1,8 mio. kr. til projektet ”ECHOVID-19” fra Novo Nordisk Fondens akutpulje til at afbøde de sundhedsmæssige konsekvenser af COVID-19-pandemien. I 2018 modtog Tor Biering-Sørensen støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet “Influenza vaccination in cardiovascular disease: a nationwide epidemiological study”. Europcar sponsorerede projektet med gratis biler til forskerne til at pendle med deres transportable ultralydsskannere mellem de deltagende hospitaler, og GE Healthcare sponsorerede projektet med en mobil ultralydskanner.
