Danmark bør støtte mest muligt op om forskeres ønske om midlertidigt at forske i udlandet. Ny forskning fra CBS dokumenterer, at sådanne udlandsophold udløser betydelige afkast til samfundet i form af mere iværksætteri og flere kommercielle idéer.
Udlandsophold booster i høj grad forskeres hang til iværksætteri. De forskere, der vender tilbage til hjemlandet efter at have arbejdet i udlandet gennem en årrække, er 50 pct. mere tilbøjelige til at bruge deres viden kommercielt, end dem, der aldrig tager afsted. De er også væsentligt mere tilbøjelige til at opstarte en virksomhed end udenlandske forskere, som immigrerer til Danmark.
Det er hovedresultaterne af et studie, som Hans Christian Kongsted har stået i spidsen for som professor i anvendt økonometri ved Institut for Strategi og Innovation, Copenhagen Business School (CBS). Sammen med kollegerne Valentina Tartari og Wolf-Hendrik Uhlbach har han publiceret en artikel om studiet i det videnskabelige tidsskrift Research Policy.
“At hjemvendte forskere er de meget entreprenante ser ud til både at udspringe af deres åbenhed overfor nye erfaringer og evne til at tage kontakt og opbygge netværk, samt at de under deres udlandsophold har udviklet nye idéer og mod til at realisere idéerne. Begge faktorer er vigtige for forskernes akademiske entreprenørskab,” siger Hans Christian Kongsted, der som et eksempel på, hvad det er for typer af forskere, der midlertidigt rejser til udlandet, nævner nyudklækkede ph.d.’ere, som tager til udlandet som postdoc for at øge deres chance for en fast forskerstilling i Danmark.
Hvorfor det ikke i samme grad gælder for udenlandske forskere, der er immigreret til Danmark, giver studiet ikke noget klart svar på.
“Svaret på, hvorfor immigranternes hang til iværksætteri ligger så meget lavere end for de tilbagevendende danske forskere, blæser stadig i vinden. For i begge tilfælde har vi jo to grupper, der har international erfaring. En del af forklaringen er sandsynligvis, at immigranterne ikke har noget betydeligt netværk på dansk grund og oven i købet også har sproglige udfordringer, eftersom de færreste kan dansk, når de ankommer til Danmark. Men om det reelt er tilfældet, kan vi ikke sige med sikkerhed,” siger han.
Undersøgelse baseret på spørgeskema
Idéen til studiet udspringer af, at danske forskere som et led i deres karriere i større og større grad tager til udlandet for midlertidigt at forske i et mere internationalt miljø.
“Da forskerne har fået deres uddannelse betalt af den danske stat, rejser det spørgsmålet, hvad udlandsopholdene kaster af sig til det danske samfund – også de afkast, der rækker ud over forskernes deciderede forskningsaktiviter," siger Hans Christian Kongsted.
Studiet testede en hypotese om, at international mobilitet inspirerer forskerne til i højere grad at kommercialisere deres viden gennem iværksætteri. Hypotesen blev testet via en spørgeskemaundersøgelse sendt til alle forskere ansat på danske universiteter i 2017. Og de fik svar på en overraskende høj andel – hele 38 pct af de adspurgte udfyldte skemaet.
Undersøgelsen skelnede mellem tre grupper af akademikere, nemlig de fastboende, de hjemvendte og indvandrere, og koblede akademikernes svar med de resultater, de forskellige typer af forskere har realiseret gennem iværksætteri, mens de har boet i Danmark. Ambitionen med spørgeskemaundersøgelsen var at teste en hypotese om, at mobile forskere oftere oplever nye ting og derfor også bringer nye erfaringer med sig hjem – de har ny viden, som lettere kan bringes i spil i samfundet.
“Den mest interessante gruppe er det overraskende store antal forskere, der vender tilbage til Danmark efter nogle års forskningsophold i udlandet. For én af de gængse teoridannelser er, at innovationer opstår, når forskere kombinerer nye og gamle idéer,” siger Hans Christian Kongsted.
Han fortæller, at han og hans kolleger via spørgeskemaet testede den hypotese, at det bærer frugt at kombinere idéer fra det store udland og bringe dem hjem.
“Studiet bekræftede vores hypotese, eftersom at det dokumenterede, at evnen til at rekombinere idéer bliver styrket under et ophold i udlandet. Og jo længere tid, opholdet varede, des bedre så det ud. For opholdet giver forskeren mulighed for at tage nye idéer ind,” siger han.
Behov for lige dele inspiration og netværk
Muligheden for at høste idéer fra udenlandske forskningsmiljøer er dog kun én af de faktorer, der styrer graden af akademisk entreprenørskab. En anden faktor er adgangen til relevante netværk – og her er der stor forskel på de tre grupper: udlændinge har stor international erfaring, men til gengæld ikke noget netværk i Danmark. Danske forskere, der forbliver i Danmark, har et godt intakt netværk herhjemme, men til gengæld ingen international erfaring.
Endelig opnår de danske forskere, der midlertidigt opholder sig i udlandet, betydelig international erfaring, hvis værdi stiger i takt med det udenlandske universitets placering på den internationale scene – til gengæld koster udlandsopholdet lidt på netværkskontoen, og prisen bliver højere, jo længere tid, de er i udlandet.
Alt i alt opnår immigranterne og de tilbagevendende danskere flere nye erfaringer i forhold til de fastboende danskere, som de i højere grad formår at bringe i spil ude blandt virksomheder og i industrien – en involvering, der kun til en vis grad ser ud til at være bundet op på at have en udadvendt personlighed.
“De forskere, der sammenlagt ser ud til at klare sig bedst, er de tilbagevendende forskere. Det er dem, der kaster de største frugter af sig i form af den største involvering i iværksætteri og kommercialisering. Og det giver god mening, da det netop er dem, som både får nye impulser udefra og med en eksisterende base i Danmark også har de bedste muligheder for at få kontakt med den kommercielle verden. Vi finder ret klar dokumentation for, at den internationale erfaring er meget vigtig for forskerne, når de skal i gang med en kommercialiseringsproces,” siger han.
Hans Christian Kongsted håber på, at resultaterne kan åbne politikernes øjne for, hvad der skal til for fremadrettet at optimere samspillet mellem forskere og samfund, hvad enten forskerne er danske med ophold i udlandet eller er udenlandske og er immigreret hertil.
“Danmarks Frie Forskningsfond har støtteprogrammer, der kræver international orientering. Samtidigt har Danmark en ordning med forskerskat, der går ud på at forsøge at tiltrække udenlandske forskere med løftet om, at de kan slippe for at betale fuld skat. Hvis vi skal have fuldt udbytte af de ordninger, er der behov for at se på de forhindringer, som især universitetsforskere med udenlandsk baggrund står overfor, når de skal videre ud med deres idéer. For som det ser ud i dag, får hverken forskerne eller samfundet nok valuta for pengene,” siger Hans Christian Kongsted.
