Genetiske varianter har stor indflydelse på, hvor hurtigt medicin bliver nedbrudt i leveren. Der skal være mere fokus på individualiseret dosering af medicin, siger forsker.
Der er stor forskel på, hvor hurtigt medicin bliver nedbrudt i kroppen hos os hver især.
Nogle personer besidder genetiske varianter, som nedbryder medicin hurtigt, mens andre besidder genetiske varianter, som får medicinen til at blive længere i kroppen.
Som tingene ser ud i dag, behandles vi alligevel alle sammen med den samme dosis uden hensyntagen til vores genetiske forskelle. Det kan betyde, at nogle mennesker ikke får den effekt ud af medicinsk behandling, som de har behov for. Andre kan få så ”god” effekt af medicinen, at det minder om overdosis med bivirkninger.
Nu viser et nyt dansk studie, at danskere over en bred kam er udstyret med flere forskellige genetiske varianter, som disponerer for mindsket eller øget nedbrydning af psykofarmaka, eksempelvis antidepressiv medicin, i kroppen.
Studiet viser også, at der faktisk ikke er forskel i tilstedeværelsen af en række genetiske varianter mellem personer med psykisk sygdom og et bredt udsnit af befolkningen.
"Man har længe vidst, at der kan være stor forskel på, hvor hurtigt medicin bliver nedbrudt i blandt andet leveren mellem mennesker. Alligevel er det ikke inddraget i den kliniske praksis, blandt andet fordi vi endnu ikke har haft nogle gode måder at vurdere effekten af ikke bare én genetisk variant, men flere. I det her studie har vi løftet sløret for nogle af de bioinformatiske muligheder, som ligger i at analysere den genetiske disposition for at nedbryde medicin hurtigt eller langsomt og på den baggrund lave individualiseret dosering af medicin," fortæller en af forskerne bag det nye studie, lektor Christiane Gasse fra Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.
Forskningen er offentliggjort i Translational Psychiatry.
Dosis er baseret på en gennemsnitlig person, men vi er alle sammen forskellige
I forskningen har Christiane Gasse med sine kollegaer studeret blandt andet nedbrydning af psykofarmaka bredt i befolkningen.
Forskning har i mange år vist, at forskellige genetiske varianter i befolkningen kan resultere i hurtigere eller langsommere nedbrydning af medicin i leveren.
Bliver medicinen nedbrudt hurtigt, kan det betyde, at personen bør behandles med en højere dosis for at få den ønskede effekt.
Bliver medicinen derimod nedbrudt langsomt, skal personen måske have en lavere dosis, fordi dosis ellers kan blive for høj i blodet med dertilhørende risiko for bivirkninger.
Selvom forskere i mange år har studeret sammenhængen mellem nedbrydning af medicin ved enkelte genetiske varianter, har der ifølge Christiane Gasse ikke været nok fokus på den kombinerede forekomst, og hvordan det kan oversættes til klinisk handling. Det er, hvad hun med sine kollegaer nu har gjort.
Flere end 80.000 danskere med i studie
I studiet har forskerne indhentet genetisk information på 42 genetiske varianter relateret til omsætningen eller effekten af klinisk relevante og anbefalede doser af medicin. Den genetiske information er fra en stor befolkningsundersøgelse; den såkaldte IPSYCH, der blandt andet indeholder data på 56.000 personer med psykiske lidelser og 26.000 personer fra et bredt udsnit af den danske befolkning. Alle personer med psykiske lidelser og personer fra det brede udsnit af befolkningen er med i den Nationale Biobank ved Statens Serum Institut, ligesom deres sundhedsdata er linket til andre danske medicinske registre.
Studiedeltagerne fik deres genomer kortlagt via genetiske markører, og forskerne ledte derefter genomerne igennem i jagten på genetiske varianter, som tidligere var associeret med hurtigere eller langsommere nedbrydning af medicin i kroppen.
"Formålet var at lave en stor befolkningsundersøgelse af, hvordan de her genetiske varianter fordeler sig i befolkningen, og om der er forskel på personer med psykisk sygdom og personer uden psykisk sygdom," forklarer Christiane Gasse.
87 pct. af danskerne har flere genetiske risikovarianter
Resultatet af undersøgelsen viser to ting:
- For det første viser studiet, at der ikke er forskel på tilstedeværelsen af genetiske varianter mellem gruppen af personer med psykisk sygdom og baggrundsbefolkningen. De havde lige stor prævalens af de undersøgte risikogener. Christiane Gasse forklarer, at man kunne have spekuleret i en forskel på baggrund af selektion for risikogener eller risikofaktorer, men det ser der ikke ud til at være.
- For det andet viser studiet, at 87 pct. af den danske befolkning har forholdsvis stor tilstedeværelse af risikogener. Således havde 87 pct. af alle personer i undersøgelsen tre eller flere risikogener, mens 40 pct havde mere end fem varianter.
Christiane Gasse uddyber, at resultatet er interessant, fordi det på sigt kan give indsigt i, hvordan forskellig genetisk variation kan spille sammen i en samlet effekt.
"Den slags kan vi fremadrettet få meget bedre styr på, når vi sammenholder forskellighederne i genetisk variation mellem mennesker," forklarer hun.
Matematiske modeller skal udregne medicindosis
Christiane Gasse fortæller, at studiet på ingen måde er afslutningen på forskningsfeltet – tværtimod. Studiet er i stedet udgangspunktet for flere studier, hvor forskerne vil gå dybere ned i beskrivelsen af, hvordan forskellige genetiske sammensætninger kommer til udtryk.
"Formålet med dette studie har været at dokumentere, at der er genetisk variation mellem mennesker, når det gælder genetiske varianter med betydning for nedbrydningen af medicin i kroppen. Det næste skridt er at finde ud af, hvad den samlede effekt af genetisk variation har af betydning for den enkelte person," siger Christiane Gasse.
Forskeren uddyber, at de med studiet nu har lidt mere information, som de kan fylde på de matematiske modeller, der fremadrettet kan hjælpe til med at udregne den rette dosis til den enkelte person.
"Det er noget, som vi mangler. Vi skal kunne beregne den rette dosis til den enkelt person baseret på ikke bare individets genetiske profil, men også baseret på, hvad personen ellers tager af medicin. Det vil være præcisionsmedicin, og det er den vej, vi går med det her studie," siger Christiane Gasse.