Danske forskere finder fjerne planeter med gammel kikkert fra 1975

Fremtidens teknologi 13. sep 2021 3 min Professor Uffe Gråe Jørgensen Skrevet af Kristian Sjøgren

Danske forskere har med en gammel kikkert fundet en planet, der kredser om en stjerne halvvejs gennem galaksen. Mere og mere tyder dog på, at det kan blive svært at finde liv på andre planeter.

Umiddelbart skulle man tro, at for at finde fjerne planeter skal man bruge avancerede og gigantiske teleskoper til milliarder og atter milliarder af kroner.

Dem kan man ganske rigtigt finde planeter med, men forbavsende nok kun i den nærmeste omegn af vores egen galakse.

Med en lille dansk kikkert fra 1975 og en speciel teknik, som kikkerten er velegnet til, kan man derimod finde planeter helt ude i den anden ende af galaksen.

Det er i hvert fald, hvad danske forskere har gjort med kikkerten, der står i Chile og kun måler 1,5 meter i diameter.

Med kikkerten har forskerne fundet en planet, der roterer om en stjerne 20.000 lysår væk. Planeten er inden for den zone, hvor der muligvis kan findes liv, men det er ikke derfor, at den er interessant.

"Det interessante er, at vi er i stand til at finde planeter, der er så langt væk, med så simpel en kikkert. Desuden er metoden til at finde planeterne særdeles velegnede til at finde netop planeter, som ligner planeterne om vores sol. Andre metoder til at finde planeter er også rigtig gode til at finde planeter, men de finder ofte planeter, der er så tæt på stjernen, at der ikke kan leve liv der," fortæller en af forskerne bag opdagelsen af den nye planet, professor MSO Uffe Gråe Jørgensen fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

Opdagelsen er offentliggjort i The Astronomical Journal

Flere metoder kan finde planeter om fjerne stjerner

Rumforskere som Uffe Gråe Jørgensen har i store træk tre metoder til at finde fjerne planeter med.

  • Den første kaldes populært for formørkelsesmetoden, hvor forskere måler på lyset fra fjerntliggende stjerner. Hvis lyset bliver svagere, viser det, at en planet passerer ind foran stjernen. Ved at måle på tabet af lys kan forskere beregne, hvor stor planeten er, og hvor langt fra stjernen den har sin bane.
  • Den anden metode involverer en analyse af lysspektret fra den fjerntliggende stjerne. Når en planet passerer en stjerne, hiver dens tyngdekraft i stjernen, og det kan måles på spektret. Derved kan forskere finde ud af, om en planet roterer om stjernen, og hvor stor den er.
  • Den tredje metode, som Uffe Gråe sammen med sine kollegaer har benyttet sig af for at finde den nye planet OGLE-2018-BLG-1185b, udnytter relativitetsteoriens effekt på lys fra fjerne stjerner. Forskerne kigger på to stjerner, der flugter med hinanden. Lyset fra den bagerste stjerne vil blive afbøjet omkring den nærmeste stjerne, og forskerne kan analysere på det afbøjede lys omkring den nærmeste stjerne til at finde ud af, om der roterer planeter omkring den.

"Den sidste metode er god til at finde planeter, som ligner dem i vores solsystem. De vil også være mest interessante, når det gælder muligheden for at finde liv," siger Uffe Gråe Jørgensen.

Nyfunden planet er halvt gasplanet og befinder sig 20.000 lysår fra Jorden

Når det gælder muligheden for at finde liv, er der dog ikke meget håb i OGLE-2018-BLG-1185b.

For det første er planeten 10 gange større end Jorden. Det vil sige, at der på planeten er en voldsom tyngdekraft, som det kan være svært at forestille sig levende væsner i.

Derudover består planeten formentlig af en fast kerne og derudover en hel masse gas.

Planeten er 20.000 lysår fra Jorden, og forskerne fandt den ved at se på lysets bøjning fra en stjerne, som ligger 30.000 lysår fra Jorden.

"Hele vores fascination af at finde andre planeter bunder jo i spørgsmålet om, hvorvidt vi er alene i Universitet eller ej. Kortlægningen af planeter omkring andre stjerner er brikker i vores forståelse af, hvad mulighederne er. Lige nu, i takt med at vi finder flere og flere planeter, tegner det dog et billede af, at der ikke findes mange solsystemer som vores," forklarer Uffe Gråe Jørgensen.

Liv på andre planeter bliver mindre sandsynligt

Ifølge Uffe Gråe Jørgensen prøver forskere at finde ud af, hvor normalt et solsystem som vores er, og hvad der har gjort det muligt for liv at opstå her.

Når det gælder Jorden, er vand blandt andet en forudsætning.

En teori inden for området peger på, at Jupiter og Saturns bevægelser i fortiden har været med til at sende en masse isholdige kometer til Jorden og dermed skabe oceanerne. Det ser ud til at være en forudsætning.

Hvis den teori er rigtig, skal forskere ikke bare finde jordlignende planeter omkring fjerne stjerner, men de skal også finde solsystemer, der ud over den jordlignende planet også har nogle store planeter som Jupiter og Saturn.

Det indskrænker alt andet lige feltet af kandidater.

"Vores målinger tyder på, at det faktisk ikke er særligt almindeligt. Kun omkring én ud af hundrede stjerner med jordlignende planeter har ud fra vores bedste gæt lige nu og her også andre store planeter, så de ligner vores solsystem. Det begrænser mulighederne for liv for ikke at tale om mulighederne for at finde intelligent liv og civilisationer," siger Uffe Gråe Jørgensen.

Rumforskeren peger også på et andet faktum, der peger i retning af, at vi måske er alene – i hvert fald i vores egen galakse.

"Det er jo nærliggende at spørge sig selv om, at hvis der findes andre intelligente civilisationer derude et eller andet sted, og de kigger på andre planeter og måske har været i gang med rumflyvninger og kolonisering af rummet meget længere end os, hvorfor har så ikke blot én af dem allerede været her og sagt hej," spørger Uffe Gråe Jørgensen.

OGLE-2018-BLG-1185b: A Low-mass Microlensing Planet Orbiting a Low-mass Dwarf” er udgivet i Astronomical Journal. Uffe Gråe Jørgensen modtog i 2019 støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet ”Effects of bacteria on atmospheres of Earth, Mars, and exoplanets - adapting and identifying life in extraterrestrial environments.”

The first exoplanets, i.e. planets outside our own solar system, were discovered only a few decades ago. Today we know of thousands of them, and they...

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020