Laks var på menuen, da folk fodrede deres hunde i Alaska for mellem 250 og 750 år siden. Ny proteinundersøgelse kan gøre forskere klogere på menneskets forhold til vores bedste ven i et historisk perspektiv.
Nogle mennesker går i lange buer uden om hundelorte, mens andre ikke kan vente med bogstaveligt talt at få fingre i dem.
Det gælder blandt andet bioarkæolog og ph.d.-studerende Anne Kathrine Runge fra Københavns Universitet.
Faktisk er hun så glad for hundes efterladenskaber, at hun i et nyt studie har nærstuderet dem for at finde ud af, hvad hunde, der levede i Alaska for mellem 250 og 750 år siden, fik at spise.
Studiet er et såkaldt ”proof-of-concept”-studie, der viser, at det med proteinanalyser er muligt at blive klogere på fortidens hundefoder.
"I jagten på at blive klogere på vores forfædre er det også interessant at finde ud af, hvad vores forhold til menneskets bedste ved har været historisk. Har vi spist det samme, eller har vi bare givet hundene resterne efter vores egne måltider? Det kan vi finde ud af ved at studere proteiner i hundenes afføring," fortæller Anne Kathrine Runge.
Studiet er offentliggjort i Proceedings of the Royal Society: Biological Sciences.
Trak alle proteiner ud af gamle hundelorte
I studiet har Anne Kathrine Runge fået fingrene i fem gamle hundelorte fra en boplads i Alaska.
Selvom prøverne alle sammen var over 250 år gamle, var arkæologerne alligevel ikke i tvivl om, hvad de havde gravet op. Det var de heller ikke, da de også fik fat i menneskeafføring, der stadig havde så liflig en duft, at arkæologerne hurtigt måtte pakke det ned igen.
Tilbage i laboratoriet ekstraherede Anne Kathrine Runge proteiner fra hundelortene for indledningsvist at finde ud af, om de små klatter virkelig kom fra hunde, eller om det bare var klumper af jord. For det andet ville hun finde ud af, hvad hundene havde spist, inden de sked på gulvet i den bygning, hvor lortene blev fundet.
Forskerne gjorde meget simpelt det, at de sekventerede alle proteinerne i prøverne og bagefter sammenholdt deres fund med en stor database (SwissProt) over en masse forskellige former for proteiner fra dyr, planter og mennesker.
På den måde kunne Anne Kathrine Runge se, hvad hundene havde fået at spise.
"Vores første mål var at finde ud af, om vi kunne finde analyserbare proteiner i prøverne, og ud af fem indsamlede prøver fandt vi proteiner i fire af dem," forklarer Anne Kathrine Runge.
Hundene spiste laks, laks og atter laks
Resultatet af analysen viste for det første, at der i prøverne var proteiner fra hundene selv.
Det bekræftede, at hundelortene virkelig var fra hunde og ikke eksempelvis fra ulve, isbjørne eller mennesker.
Andre fund fra udgravninger indikerer, at der formentlig har været tale om slædehunde.
For det andet fandt forskerne proteiner fra både lakseknogler, laksemuskler og lakseindvolde.
Nu begynder det at blive rigtig interessant, fordi det peger i retning af, at hundene ikke bare er blevet fodret med laks, men at de også er blevet fodret med dele af laksene, indvoldene, som mennesker formentlig selv er gået udenom.
"Det giver et lille indblik i forholdet mellem menneske og hund dengang. Vi har ingen skriftlige kilder, der kan fortælle os, hvordan mennesker har behandlet deres hunde, og det har både været foreslået, at de har fået det samme at spise som mennesker eller spist noget helt andet. Måske har mennesker spist fisk, mens hundene har spist marine pattedyr? Her kan vi se, at de ligesom mennesker har spist laks, men at de også har spist dele af laksene, som mennesker formentlig ikke har været interesserede i at spise," siger Anne Kathrine Runge.
Hunde spiste en anden lakseart i fortiden sammenlignet med i dag
Et andet interessant aspekt i fundet er, at det folk, der nedstammer fra mennesker på bopladsen i Alaska, stadig har hunde i dag, og dem fodrer de med de såkaldte hundelaks.
Hundelaks har ikke samme økonomiske værdi som andre laksearter, og i lokalsamfundet fortæller man, at man i lang tid har fodret hundene med netop denne lakseart.
Resultatet af Anne Kathrine Runges forskning viser dog, at hundene blev fodret med en variation af laks for 250 til 750 år siden. At fodre udelukkende med hundelaks er noget nyt, der er kommet til.
"På den måde bliver vi gennem analyser af proteiner fra hundelorte klogere på, hvordan et samfund har ændret sig gennem flere hundrede år," siger Anne Kathrine Runge.
Vil undersøge afføring fra mennesker
Det sidste udtræk fra studiet er, at det indtil videre kun har været meningen, at studiet skulle bekræfte, at det er muligt at ekstrahere viden om hundes diæt tilbage i tiden.
Det næste skridt for forskerne er at se, om de kan få den samme information ud af afføringsprøver, der er endnu ældre end det. Måske endda mange tusinde år gamle prøver.
For det andet vil Anne Kathrine Runge gerne sammenligne fundene fra hundeafføringen med pendanten hos mennesker.
Det vil give hende et endeligt overblik over, om fortidens mennesker har spist det samme som deres hunde, eller om de også dengang havde en forestilling om, at noget mad var til mennesker, mens noget andet var hundeæde.
"Vi kan måske også gå langt tilbage i tiden og se, hvad folk har spist, eller kigge på afføringsprøver fra steder på Jorden, hvor DNA, som forskere ellers ville kigge på, sjældent overlever. Vi kan også bruge analysemetoden til eksempelvis at kigge på, om mennesker i fortiden har haft sygdomsproteiner i mave-tarm-kanalen, eksempelvis proteiner, som er relateret til inflammatoriske tarmsygdomme. Gammel afføring indeholder en masse information, som vi ikke kan få frem ved bare at kigge i arkæologien eller ved at studere DNA," siger Anne Kathrine Runge.
