Unge oplever langvarige symptomer under COVID-19-pandemien

Sygdom og behandling 12. apr 2022 3 min Senior Researcher and Clinical Professor Selina Kikkenborg Berg Skrevet af Kristian Sjøgren

En landsdækkende undersøgelse i Danmark viser, at rigtig mange unge oplever langvarige symptomer, uanset om de har testet positiv for SARS-CoV-2 eller ej. Samtidig viser studiet, at unge, som ikke har testet positiv, oplever ringere livskvalitet end dem, som har testet positiv.

Pandemien hænger stadig over verden, og forskere fortsætter med at prøve at forstå konsekvenserne for menneskers fysiske og mentale helbred.

Rigtig mange oplever langvarige symptomer, og mange unge har endnu ikke opnået deres tidligere niveau af mental sundhed.

Nu viser et nyt landsdækkende studie i Danmark, at mange unge har langvarige symptomer, uanset om de har testet positiv eller ej.

Samme studie viser også, at pandemien har forringet unges livskvalitet, og at flere unge mistrives, uden at de har testet positiv.

”Vi udførte dette landsdækkende studie, fordi der ikke har været et godt overblik over, hvordan unge har oplevet senfølger af COVID-19. Mange har sagt, at unges symptomer har været milde, men nogle har haft svært ved at komme sig. Vores studie viser, at nogle unge har langvarige symptomer, og at pandemien har ramt alle unge i Danmark på trivslen,” fortæller en forsker bag studiet, Selina Kikkenborg Berg, seniorforsker og professor i kardiologi på Hjertecenteret ved Rigshospitalet, København.

Forskningen er offentliggjort i The Lancet Child & Adolescent Health.

Alle unge med positivt testsvar inviteret

Forskerne sendte et spørgeskema om fysisk og mentalt velbefindende til alle 24.315 unge mellem 15 og 18 år i Danmark med en positiv test i perioden fra 1. januar 2020 til 12. juli 2021.

Gruppen med et positivt testsvar blev matchet med en kontrolgruppe bestående af 97.257 unge, der ikke havde testet positiv, og som også modtog spørgeskemaet.

6.630 unge med et positivt svar og 21.640 kontroldeltagere svarede på spørgeskemaet.

Deltagerne var 17,6 år i gennemsnit, og 58 pct. var piger.

Forskerne ville finde ud af, hvordan de unge, som havde testet positiv, havde det mere end 8 uger efter det positive svar, som er WHO’s kriterier for COVID-19-senfølger.

”Tidligere studier har peget på, at mange unge har senfølger, men der har ikke været nogen sammenlignelig kontrolgruppe,” forklarer Selina Kikkenborg Berg.

Mange uden positivt testsvar oplever senfølger

De hyppigste senfølger efter COVID-19 er hovedpine, udmattelse, appetitløshed, vejrtrækningsbesvær, hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær.

62 pct. af unge, der havde testet positiv, havde mindst et symptom i 8 uger eller mere.

Men det også gjaldt 57 pct. af de unge, som ikke havde testet positiv.

Selvom begge tal er meget høje og tæt på hinanden, modsvarer det en oddsforhold på 1,22 i forøget risiko for at opleve COVID-19-senfølger i mere end 8 uger.

”Vi kan ikke sammenligne dette med noget fra før pandemien, men vi synes, at det er meget høje tal for forskellige former for symptomer oplevet af unge med og uden et positivt testsvar,” siger Selina Kikkenborg Berg.

Unge oplever også senfølger

Selina Kikkenborg Berg fortæller, at studiet peger på, at mange unge har dårlig trivsel; 57 pct. af unge, som ikke har testet positiv, alligevel fortæller, at de har langvarige symptomer.

Hun påpeger, at nogle symptomer kan skyldes den lange isolation, som mange unge har været i, men andre symptomer kan skyldes, at mange unge, som ikke har testet positiv, kan have været smittet uden at vide det.

”Men kan unge opleve COVID-19-senfølger? Ja, det viser tallene,” siger Selina Kikkenborg Berg.

Størst mistrivsel blandt unge uden positivt testsvar

Et andet interessant resultat er, at de unge, som har testet positiv, har bedre mental sundhed end dem, som ikke har testet positiv. Det gælder mental og social trivsel og skolefravær under COVID-19-pandemien.

Selina Kikkenborg Berg fortæller, at dobbelt så mange unge, der ikke har testet positiv, mistrivedes sammenlignet med dem, som har testet positiv.

”Det er bekymrende, og én fortolkning kan være, at de unge, som har testet positiv, føler sig befriet, fordi de ikke skal bekymre sig konstant om at få COVID-19 eller overføre smitte til bedsteforældre eller andre sårbare mennesker,” siger Selina Kikkenborg Berg.

Piger hårdere ramt end drenge

En sidste pointe er, at piger dobbelt så ofte som drenge rapporterer om langvarige symptomer, uanset om de har testet positiv.

Resultatet flugter dog med andre studier, der viser, at piger og kvinder ofte har dårligere selvvurderet helbred, end drenge og mænd har. De er også mere sundhedsmæssigt bevidste.

”Dette er velkendt, og det varer indtil overgangsalderen, og det gælder langvarige symptomer, uanset om de er testet positive,” siger Selina Kikkenborg Berg.

Unge har betalt en høj pris

Seline Kikkenborg Berg mener, at Danmark og andre lande har givet unge en stor udfordring, og vi nu kan se konsekvensen.

De har skullet isolere sig, ikke smitte andre og tage ansvar for ældre, sårbare mennesker og samfundsøkonomien, og de har betalt prisen.

”Mange unge har ikke klaret det særligt godt, at deres skoler og efterskoler har været lukkede, og ikke at kunne se deres venner, dyrke sport og leve deres sædvanligt liv. De har måske ikke været allerhårdest ramt ved pandemien, men alligevel oplever mange sundhedsrisici, som påvirker deres mental sundhed på den lange bane,” siger Selina Kikkenborg Berg.

Long COVID symptoms in SARS-CoV-2-positive adolescents and matched controls (LongCOVIDKidsDK): a national, cross-sectional study” er udgivet i The Lancet Child & Adolescent Health. Selina Kikkenborg Berg modtog i 2018 støtte fra Novo Nordisk Fonden til projektet ”Heart and Mind” og fik i 2020 støtte fra fondens akutte pulje til COVID-19-projekter.

Dansk
© All rights reserved, Sciencenews 2020