Forskere har undersøgt, hvordan resistensudviklingen ser ud i de københavnske kloakker over tid. Der sker ikke så meget, viser forskningsresultat.
Hvis man vil monitorere, hvordan forekomsten af antibiotikaresistens udvikler sig i eksempelvis i befolkningen i en by, er kloakkerne et godt sted at kigge.
Kloakkerne indeholder vores alle sammens afføring, så hvis enten du eller jeg har resistente bakterier i tarmene, ender de på et tidspunkt i kloakkerne.
Her kan forskere indsamle prøver og på den måde finde ud af, om vi som befolkning har flere resistente bakterier i denne måned sammenlignet med forrige måned eller sammenlignet med forrige år.
Forskerne kan også se, hvordan resistens mod individuelle antibiotika udvikler sig over tid.
Ovenstående øvelse er, hvad forskere fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har undersøgt siden 2015. Her har de ugentligt taget prøver fra Københavns kloakker og kan nu slå fast, at når det gælder landets hovedstad, har udviklingen af resistens over en treårig periode været ganske stabil. Det har den været over de tre år, og det er den også fra uge til uge.
"Det har længe været vores mål at vise, at man kan overvåge antibiotikaresistensudviklingen ved at analysere prøver fra kloakker og derved se, om udviklingen går i den rigtige eller forkerte retning. Vi har før lavet sammenligninger mellem antibiotikaresistens i kloakker fra forskellige steder i verden, og nu har vi så fulgt op med det her studie, hvor vi kan vise, at vi kan måle resistensudviklingen over tid ved at tage prøver fra det samme sted uge efter uge. Når det gælder København, er resultatet dog ikke så interessant, fordi mængden af resistens – også kaldet for resistomet – i kloakkerne er meget stabil," fortæller en af forskerne bag det nye studie, professor Frank Møller Aarestrup fra DTU Fødevareinstituttet.
Forskningen er offentliggjort i mSystems.
Analyserede kloakprøver for forekomsten af 3.500 gener for antibiotikaresistens
I forskningen har forskerne meget simpelt gjort det, at de har indsamlet spildevandsprøver fra de københavnske kloakkers hovedudløb ved Lynetten, Damhusåen og Avedøre.
Det har forskerne gjort mindst én gang om ugen i 36 mdr.
Derefter har forskerne analyseret samtlige prøver for tilstedeværelsen af 3.500 bakterielle gener for resistens mod de forskellige slags antibiotika.
Forskerne benyttede en sekventeringsteknik, der hedder metagenomsekventering, hvor de klippede alt det genetiske materiale i stykker, analyserede sammensætningen af DNA’et og derefter sammenlignede de mange millioner DNA-sekvenser med en database over kendte resistensgener.
Derved kunne forskerne for hver prøve se, hvor mange af de kendte resistensgener der fandtes i prøven.
Fandt spor af gammel fabrik, der producerede antibiotika
Resultatet af øvelsen viser, at der kun er meget lille variation fra måling til måling. Over de tre år svingede forekomsten af resistensgener så lidt, at det ikke er værd at skrive hjem om. Det københavnske resistom i kloakkerne – og dermed befolkningen – er meget stabilt.
Dog fandt forskerne nogle små udsving og forskelle mellem de forskellige teststeder.
Blandt andet fandt forskerne, at der ved Lynetten var en forøget forekomst af resistens mod den form for antibiotika, der hedder vancomycin.
Her er forskernes fortolkning dog meget simpel og har ikke meget med resistensudviklingen i befolkningen at gøre.
"Før i tiden lå der ved Lynetten et anlæg, der producerede vancomycin, og vi mener, at grunden, til at vi ser en forskel, skal findes i netop det faktum," siger Frank Møller Aarestrup.
Vil måle effekten af COVID-19-pandemien i kloakkerne
Frank Møller Aarestrup fortæller, at selvom resultatet af studiet ikke i sig selv kommer med resultater, der rammer forsiden af de danske dagblade, er valideringen af undersøgelsesmetoden meget interessant.
Idet forskerne nu har vist, at de kan følge resistensudvikling over tid, kan de også begynde at se på, hvordan forskellige tiltag i samfundet kommer til udtryk i resistomet. De kan også undersøge, hvor lang tid det kommer til at tage, før eksempelvis brug af nye former for antibiotika kan måles som resistens i kloakkerne.
Et oplagt eksempel på brugen af metoden er den igangværende COVID-19-pandemi.
I kraft af at folk har været meget mere isolerede det forgangne halvandet år end nogensinde før, har vi i samfundet også brugt meget mindre antibiotika.
Børn har haft færre mellemørebetændelser eller lungebetændelser, fordi de ikke har været i børnehave eller vuggestue, og det samme gælder de ældre, som ikke i samme grad har været udsat for smitte med forskellige bakterier.
Kan det så ses i resistomet, at vi har brugt mindre antibiotika? Det skal fremtidig forskning fra DTU Fødevareinstituttet vise.
"Vi er allerede nu i færd med at lave en stor undersøgelse af, hvordan pandemien har påvirket resistomet i fire byer rundt om i Europa. Her bliver det interessant at se, om vi kan måle så voldsom en begivenhed som pandemien, og hvornår det reducerede forbrug af antibiotika kan ses i kloakkerne," siger Frank Møller Aarestrup.
Forskerne er også i færd med andre studier, hvor de blandt andet ser på, hvordan demografiske forskelle, eksempelvis socioøkonomiske forskelle, inden for samme land kommer til udtryk i forskellige resistomer i kloakkerne.
"Vi kan måle på resistomet forskellige steder i verden og over tid. Nu skal vi finde ud af, hvad og hvordan vi kan bruge det til at monitorere resistensudvikling," siger Frank Møller Aarestrup.
