Lav fødselsvægt har i mange år været koblet til en øget risiko for udviklingen af blandt andet ADHD og autisme, men et nyt studie viser, at den lave fødselsvægt og dermed den formodede lave vækst under fosterudviklingen ikke i sig selv er årsagen til udfordringer i den neurologiske udvikling. I stedet skal forklaringen sandsynligvis findes i barnets genetik, siger forskeren.
I mange år har forskere vidst, at der er en klar kobling mellem lav fødselsvægt og øget risiko for udfordringer i den neurologiske udvikling, som for eksempel ved udviklingen af ADHD og autisme.
I den sammenhæng har det været nærliggende at tro, at hæmmet vækst under fosterudviklingen kunne være den forklarende årsag, idet det ikke er svært at forestille sig, at hvis fosteret ikke gennemgår en normal fysisk vækst, kan det også lede til udfordringer med udviklingen af hjernen.
Et nyt studie viser dog, at fosterets manglende vækst under fosterudviklingen ikke er forklaringen på barnets øgede risiko for udvikling af udfordringer indenfor neurologiske udviklingsområder som opmærksomhed, hyperaktivitet, kommunikation og social funktion.
I stedet kan noget af årsagen findes i barnets gener, der kan disponere for både udfordringer i den neurologiske udvikling og for lav vækst under fosterudviklingen.
"Tidligere studier har generelt antaget, at den sammenhæng, der findes mellem lav fødselsvægt og divergerende neurologisk udvikling hos børn, kan forklares med en neurologisk effekt af intrauterin væksthæmning. Der er dog flere alternative forklaringer, for eksempel forældrenes socioøkonomiske position eller barnets genetiske faktorer, der kan medføre en sammenhæng mellem fødselsvægt og neurologisk udvikling," forklarer en af forskerne bag studiet, forskningsprofessor Alexandra Havdahl, der leder Center for Genetic Epidemiology and Mental Health ved det norske Folkesundhedsinstitut.
Forskningen er offentliggjort i JAMA Psychiatry.
114.000 børn og deres forældre med i studiet
I studiet ønskede forskerne at fastslå, om lav vækst under fosterudviklingen er forklaringen på øget risiko for udviklingen af blandt andet ADHD og autisme hos børn født med lav fødselsvægt. Til dette formål tog de fat i data fra den store norske Mor, Far og Barn-undersøgelse (MoBa) med data på 114.000 børn og deres forældre.
I dataene kunne forskerne blandt andet se, hvad børnene vejede ved fødslen, og om de senere havde tegn på neurologiske udviklingsdiagnoser som for eksempel ADHD eller autisme. Forskerne havde også adgang til en masse relevante data på forældrene, herunder vægt, uddannelseslængde med mere.
Endelig benyttede forskerne i studiet også data fra genetiske profileringer af forældrene og børnene.
Med dataene i hånden foretog forskerne en såkaldt mendelsk randomisering, hvor de ikke kun kiggede på korrelationer mellem data, altså sammenhængen mellem fødselsvægt og neurologiske udfordringer, men også benyttede genetiske data til at undersøge en mulig årsagssammenhæng.
Nogle gener hos mødre fører som eksempel til lavere fødselsvægt hos deres børn.
Alexandra Havdahl forklarer, at forskerne undersøgte, om de samme gener hos mødrene også fører til en divergerende neurologisk udvikling hos børnene, hvilket man ville forvente at finde, hvis væksthæmning under graviditeten har en direkte effekt på den neurologiske udvikling.
"Mange studier har undersøgt sammenhængen, men det er første gang, at det bliver undersøgt i så stort og grundigt et datamateriale," siger hun.
Barnets gener kan være årsagen til sammenhængen
Studiet afslørede som ventet, at der er en kobling mellem vægten ved fødslen som proxy for vækst under fosterudviklingen og tegn på neurologiske udfordringer.
Da forskerne ledte efter en kausal sammenhæng, fandt de dog, at de af mors gener, som reducerer fødselsvægten hos barnet, ikke påvirker barnets neurologiske udvikling og giver tegn på ADHD og autisme.
Den lave fostervækst var med andre ord ikke årsagen til divergerende neurologisk udvikling blandt børn med lavere fødselsvægt.
Til gengæld identificerede forskerne en sammenhæng mellem børns egen genetiske prædisposition for både lav vækst under fosterudviklingen og neurologiske udfordringer.
"Det støtter vores hypotese, at genetiske fællesfaktorer mellem fødselsvægt og neurologisk udvikling er en mere sandsynlig forklaring på sammenhængen frem for miljøfaktorer, som hæmmer fostervæksten i livmoderen," siger Alexandra Havdahl.
Flere studier på vej
Ifølge Alexandra Havdahl har opdagelsen betydning for forståelsen af årsagerne til forskelle i neurologisk udvikling og for den information, som bør gives til gravide og forældre.
I den sammenhæng skal forældre vide, at de af mors levevaner, som påvirker fostervæksten i livmoderen, ikke ser ud til at have stor betydning for udviklingen af blandt andet ADHD og autisme hos det ufødte barn.
Til gengæld åbner studiet op for et behov for flere undersøgelser af den fælles genetik bag lav vækst under fosterudviklingen og den neurologiske udvikling.
Det er da også i den retning, at forskerne nu selv vil fortsætte deres undersøgelser.
"Nu skal vi undersøge data fra flere kohorter for at blive klogere på, præcis hvordan den genetiske prædisposition for neurologiske udviklingsdiagnoser som ADHD og autisme kommer til udtryk i vækst i fosterlivet og gennem barndommen. Først når vi får kortlagt den genetiske faktor for denne sammenhæng, kan vi overveje, hvad man om muligt kan gøre for at støtte vækst hos børn med prædisposition for neurologiske funktionsnedsættelser," siger Alexandra Havdahl.
