Det reducerer markant kvinders risiko for brystkræft at blive mor. Det er dog ikke ligegyldigt, hvornår i graviditeten kvinden føder. Bliver barnet født allerede før uge 34, opnår kvinden ingen beskyttelse mod brystkræft, mens en længere graviditet gør. Flere børn giver også bedre beskyttelse, og så skal kvinden heller ikke være for gammel, når hun får sine børn, viser ny dansk forskning.
Bange for brystkræft? Så få dig nogle børn.
Sådan kunne rådet næsten lyde, efter ny dansk forskning viser, at det giver en markant reduceret risiko for brystkræft senere i livet at have været gravid som ung.
I det nye forskningsresultat har forskere indhentet oplysninger fra intet mindre end 2,3 millioner danske og 1,6 millioner norske kvinder, og konklusionen er klar: Hver graviditet reducerer risikoen for brystkræft senere i livet med otte til ni procent.
»Det har længe været kendt, at det giver en livslang reduktion i risikoen for brystkræft at føde et barn. I det her studie er vi gået et skridt dybere og kan nu fortælle, hvor lang tid kvinden skal være gravid, før hun opnår beskyttelsen,« fortæller manden bag det nye studie, professor Mads Melbye fra Statens Serum Institut.
Det danske forskningsresultat, der har ph.d.-studerende Anders Husby som førsteforfatter, er for nylig publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.
Gravide opnår først beskyttelse efter 33. graviditetsuge
I studiet har forskerne indhentet data fra forskellige danske registre, herunder kræftregistre, fødselsregistre og abortregistre. Ved hjælp af data kunne de dels identificere størrelsen på den reducerede risiko for brystkræft ved at have været gravid og dels identificere, hvornår i graviditeten den beskyttende effekt indtræffer.
Tidligere har forskerne ved hjælp af det danske abortregister fundet ud af, at det ikke er nok blot at være gravid i 8-12 uger og derefter få en abort. Der skulle med andre ord en længere graviditet til, før den beskyttende effekt indtraf, og forskerne ville gerne finde ud af, hvor lang graviditeten skulle være.
Resultatet af den nye undersøgelse viser, at den beskyttende effekt først indtræffer efter 33. graviditetsuge. Kvinder, som føder til og med 33. graviditetsuge, opnår ingen beskyttelse ved at være gravid, mens kvinder, som føder i den 34. graviditetsuge eller senere, opnår beskyttelsen.
Derudover viser resultaterne meget klart, at det ikke er en effekt, som langsomt stiger, men mere en enten/eller-effekt, hvor skæringsdatoen ligger mellem 33. og 34. graviditetsuge.
»De danske registre er verdenskendte, fordi de går langt tilbage i tiden, er meget komplette og omfatter hele befolkningen. Ved hjælp af registrene kunne vi meget tydeligt se, hvornår den beskyttende effekt indtræffer. Vi kunne også se, at hvert barn giver en øget effekt på omkring otte til ni procent. Det betyder altså, at jo flere børn en kvinde har født, des bedre er hun beskyttet mod brystkræft resten af livet,« forklarer Mads Melbye.
Ny viden kan forhåbentlig omsættes til forebyggende behandling
Mads Melbye har endnu ikke forklaringen på, hvorfor det beskytter mod brystkræft at være gravid.
Han fortæller, at cellerne i brysterne gennemgår store forandringer i graviditeten, og hen mod slutningen af en graviditet modnes mange brystceller til mælkeproduktionen.
Amning i sig selv er ikke forklaringen, for forskerne fandt den samme beskyttende effekt blandt kvinder, der fødte et dødfødt barn
Netop nu er forskerne i gang med at undersøge sammensætningen af flere tusinde stoffer i kvinders blod i 33. graviditetsuge og i 34. graviditetsuge. Her vil de se, om der sker en ændring i denne sammensætning af stoffer, som muligvis kan være med til at forklare, hvad der giver den beskyttende effekt.
Mads Melbye forestiller sig, at der på dette specifikke tidspunkt i graviditeten bliver frigivet nogle stoffer i blodet, der er med til at modne og dermed også beskytte brystcellerne
»Det er klart, at hvis vi kan finde ud af, hvilke stoffer der giver den her beskyttende effekt, kan vi muligvis omsætte det til en forebyggende behandling som medicin. Det er håbet og drømmescenariet på lang sigt,« siger Mads Melbye.
Beskyttelse ophører efter 28. år
Det nye forskningsresultat viser også, at kvinder helst skal være unge for at opnå den beskyttende effekt af en graviditet.
Føder kvinden inden sit 28. år, opnår hun den fulde effekt af at have været gravid i mere end 33 uger, mens en graviditet efter det 28. år ikke giver nogen effekt.
Igen står forskerne med et spørgsmål, som de endnu ikke kan svare på, men resultatet i sig selv er værd at notere sig.
»Det er da interessant, at vi i Danmark, i takt med at førstegangsfødende bliver ældre og ældre, har set en stigning i antallet af brystkræfttilfælde. Det er ikke utænkeligt, at der er en sammenhæng mellem de to ting,« siger Mads Melbye.
Finder det samme i Norge
For at sikre sig, at fundet ikke bare gjaldt kvinder i Danmark, dobbelttjekkede forskerne deres resultat ved at lave samme forskningsmanøvre på data fra norske databaser. Her fandt de ikke bare et resultat, der lignede resultatet fra de danske registre, men et præcist match.
Også de norske kvinder opnåede først en beskyttende effekt mod brystkræft, hvis de var gravide i mere end 33 uger.
»Det var meget bekræftende og viser, at vores resultater er meget solide,« siger Mads Melbye.
"Pregnancy duration and breast cancer risk" er udgivet i Nature Communications. Den Nationale Biobank på Statens Serum Institut modtog i 2009 en 10-årig bevilling fra Novo Nordisk Fonden.
